Lad det være sagt med det samme. Man bliver ikke ligefrem i perlehumør af at læse fagbladets artikel om, hvordan prisstigningerne presser FOA-medlemmernes økonomi.
Mange er så hårdt spændt for, at de ikke har råd til at gå til tandlægen, til at udskifte en ødelagt vaskemaskine eller til at købe tøj, når det er nødvendigt. Især de enlige forsørgere er usædvanligt hårdt ramt.
Og når en liter yoghurt i skrivende stund er steget til 24 kroner og en liter benzin til 16 kroner – ja, så er det dem med de beskedne indtægter, der mærker det mest. Endnu en årsag til at lytte til FOAs forslag om at give lønstigninger i kroner og øre frem for i procenter.
Er der slet ingen positive lysglimt? Tja, vi skal måske minde os selv om, at nok kan økonomiske kriser være dybe – for eksempel finanskrisen i 2008 – men de efterfølges normalt af fremgang. Mange har et godt job og har udsigt til at beholde det – og måske også til at kunne gå op i tid eller tage et par ekstra vagter. Varmechecken landede trods alt hos de mest trængte for nylig, og der er udsigt til endnu en runde. Vi bor trods alt i et velstående land, hvor man kan søge om hjælp til enkeltudgifter.