Vi er i fagbevægelsen presset af medlemstilbagegang og deraf følgende mindre indflydelse på arbejdsmarkedet og i samfundet.

Alt for få medlemmer engagerer sig i deres fagforening, kommer med konstruktiv kritik og stiller konstruktive krav. Som fagbevægelse har vi fejlet ved ikke at vedligeholde borgernes viden om værdien af den danske model, forståelse for, at vores dejlige land ikke er skabt ved en tilfældighed, og at solidaritet er afgørende for vores succes.

De synligt mest aktive medlemmer er dem, der skiller sig ud – som de sygeplejersker, der er utilfredse med deres forbund, DSR. Og de ambulancefolk, som er utilfredse med 3F og FOA og har valgt at være medlemmer af en gul organisation.

Det er ikke et nyt fænomen, men det gør ondt hver gang, og i en tid hvor alt for mange vender os ryggen, er det noget, vi skal tage alvorligt.

I et samfund, hvor den enkeltes muligheder vægter lige så tungt som fællesskabets vilkår, er der behov for, at vi som fagbevægelse kan forny os. At vi organisatorisk kan finde den balance, der afspejler medlemmernes interesser.

FOA er meget 'fag i forening', og flere medlemmer efterspørger 'forening af fag'. Vores evne til at forny os og være relevante for medlemmerne er afgørende for fortsat succes. Vi skal finde en ny balance, så faggrupperne kan se sig selv og oplever værdien af det nære fællesskab og samtidigt oplever styrken af det store fællesskab.

De gule kan med garanti hverken levere det ene eller det andet. I FOA kan vi levere, men der skal presses på for den nødvendige fornyelse. Gennem sammenhold og ikke gennem splittelse.

Klummen er bragt i den trykte udgave af Fagbladet FOA.