Annonce

Skattefri udbetaling af efterlønsbidrag: Det skal du vide


Hvis du ikke har nået din efterlønsalder endnu, kan du frem til 30. juni søge om at få udbetalt dit efterlønsbidrag skattefrit. Men du skal sørge for at være helt sikker, for du mister muligheden for at gå på efterløn, samt seniorjob eller fleksydelse.

Annonce

Indtil 30. juni har du mulighed for, at få udbetalt dit efterlønsbidrag skattefrit. Det er vigtigt at vide, at hvis du vælger at få det udbetalt, melder du dig permanent ud af efterlønsordningen.  Colourbox

Af Simon Marvig Ravn
Journalist

Annonce

Frem til 30. juni i år kan du få udbetalt dit efterlønsbidrag skattefrit, hvis du endnu ikke er nået efterlønsalderen. Det vedtog Folketinget sidste år. Læs her, hvad du skal være opmærksom på, inden du tager beslutningen.

Man mister retten til efterløn

Hvis du vælger at få udbetalt efterlønsbidraget, fraskriver du dig endegyldigt retten til at gå på efterløn og retten til skattefri præmie. Du kan altså ikke fortryde eller tage det tilbage igen. Du mister også retten til seniorjob og fleksydelsesordningen, som du ellers kan gøre brug af, hvis du er visiteret til fleksjob.

Hvor længe vil du arbejde

Hvis du har et meget nedslidende arbejde, skal du måske tænke over, om du har lyst til at blive på arbejdsmarkedet, indtil du kan gå på folkepension. Samtidig kan du overveje, hvor lang tid der er, til du kan få efterløn, eller om der er andre muligheder åbne for dig som f.eks. førtidspension eller delpension. Læs mere om hvordan du kan trække dig tilbage her.

Sæt dig ind i reglerne

Du skal være født den 1. januar 1959 eller senere for at kunne få dit efterlønsbidrag udbetalt skattefrit. Er du, som eksempel født i første halvår 1959, er din efterlønsalder 63 ½ år og din pensionsalder 67 år. Du kan se din efterlønsalder og folkepensionsalder her.

Så meget får du udbetalt 

Hvis du vælger at få dit efterlønsbidrag udbetalt skattefrit, opgør a-kassen antallet af bidrag, du har indbetalt. Efterlønsbidrag, du har indbetalt for perioder frem til og med d. 10. oktober 2020, udbetales skattefrit. Hvis du har indbetalt efterlønsbidrag, der dækker perioder efter d. 10. oktober 2020, skal du betale en afgift på 30 procent af det beløb. Hvert bidrag, du har indbetalt, svarer til den højeste dagpengesats for en dag, altså 893 kroner hvis du er fuldtidsforsikret, og 595 kroner hvis du er deltidsforsikret.

Du kan altid spørge os om hjælp!

Det kan godt alt sammen lyde lidt overvældende. Derfor er det godt, at du kan kontakte din lokale FOA A-kasse for at få personlig vejledning om efterløn. Hvis du allerede har besluttet dig at få dit efterlønsbidrag udbetalt, kan du søge ved at udfylde online-blanketten på vores hjemmeside. Husk, at fristen for at søge er den 30. juni i år.

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke.
Ved at tilmelde dig, accepterer du FOAs persondatapolitik.

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev