De banker insisterende på dørene. Bliver opsøgende og forsøger at få andre borgere til at tage stoffer, farer op, bliver aggressive og impulsstyrede og skaber utryghed for andre. 

Stoffer og psykiatriske diagnoser er en vanskelig kombination, mener pædagog Lene Reinseth. Ikke desto mindre fylder stofferne på det specialiserede socialområde – og også på Lene Reinseths tidligere arbejdsplads og de bosteder, hvor hun i dag vikarierer – alt for meget. 

"Det er virkelig svært at arbejde pædagogisk med borgere, der både har en diagnose og et misbrug. Stofferne fylder, både for de borgere, der har et misbrug, men også for alle de andre, netop fordi mennesker med et aktivt misbrug er meget drevet af stofferne," siger Lene Reinseth, der igen og igen har oplevet de hårde konsekvenser i form af samarbejdsvanskeligheder, øget kriminalitet, aggressiv adfærd og utryghed for de andre beboere og personale på bostederne. 

Læs også: Antallet af politianmeldte volds-sager i psykiatrien er eksploderet

Og det er en oplevelse, Lene Reinseth ikke står alene med. En ny undersøgelse fra FOA med besvarelser fra godt 2.000 medlemmer, der er ansat på det specialiserede socialområde som for eksempel på bosteder eller i psykiatrien, viser, at hver tredje medarbejder oplever, at mindst halvdelen af borgerne har misbrugsproblemer.

Næsten halvdelen af medarbejderne siger, at der foregår køb og salg af stoffer på eller i nærheden af bostedet eller institutionen, mens hver fjerde har en mistanke om, at det sker.

Konsekvenserne er, ifølge undersøgelsen, utryghed for andre borgere og personalet, et øget konfliktniveau, øget kriminalitet og øget fysisk vold.

"Mange af de yngre tager hurtigkørende stoffer som kokain og amfetamin og kan blive enormt aggressive, impulsstyrede, og det bliver intensiveret, når de ikke får sovet i flere dage. Måske trigger det endda en psykose. Så det er virkelig en ond spiral," siger Lene Reinseth, der synes, det er svært at arbejde sammen om en positiv udvikling i forhold til den psykiske sygdom for borgerne, når de samtidig har et misbrug.

"Hvis du har et stort indtag af euforiserende stoffer, bliver det svært at arbejde med dig selv i forhold til din psykiatriske diagnose. Måske holder man op med at tage sin medicin, og så bliver det endnu sværere." 

Læs også: Stoffer, afpresning og tabte liv bag hegnet: Den store fortælling om psykiatrien

Flere gange har hun også oplevet, at aktive misbrugere og beboere, der forsøger at komme ud af et misbrug, bliver placeret på samme bosted. 

FOAs undersøgelse viser da også, at hver anden medarbejder vurderer, at andre borgere risikerer at komme ud i et misbrug. Og faren er overhængende, mener Lene Reinseth - netop fordi de borgere, der har et misbrug, ofte selv sælger stoffer og derfor har et stærkt incitament for også at få andre til at tage dem.  

"Det er en social ting at være misbruger, og mange er nemme at lokke. Så problemerne og de uheldige konsekvenser breder sig nemt der, hvor stofferne allerede er i forvejen," siger Lene Reinseth.

Læs også: Minister om psykiatrien: Alle skal kunne gå trygt på arbejde

En del af løsningen, mener hun, er ressourcer. Men dem mangler man på mange bosteder i dag.

"Som pædagogisk personale ved vi, at når man har haft et mangeårigt misbrug, kan man ikke fjerne det uden at sætte noget andet i stedet. For de her mennesker er det at tage stoffer en coping-strategi. En måde for eksempel at mindske indre uro og angst," siger hun. 

Så når man fratager dem stofferne, så skal man, ifølge Lene Reinseth kunne tilbyde borgerne noget andet for eksempel ved at hjælpe dem væk fra det netværk, der er med til at fastholde borgerne i misbruget. 

"Det kræver ressourcer og normering," siger hun og peger på, at det er nødvendigt at arbejde med misbruget for at kunne arbejde med den psykiske sygdom.

Borgerne får ikke tilbudt behandling

Også her halter det. Ifølge FOAs undersøgelse får kun 13 procent af borgerne altid tilbudt den nødvendige misbrugsbehandling, mens hver femte svarer klart nej til spørgsmålet. 

Alt i alt er problemet svært at løse og svært at håndtere, mener hun. Og det sætter medarbejdere som hende i en svær situation. 

"Vi skal arbejde med borgerne i forhold til deres psykiske sygdom, så de får brug for mindre indgribende støtte. Men det er meget svært at arbejde om recovery (fagterm om borgerens helbredelse, red.) med folk, der har et aktivt misbrug. Det bliver svært for borgerne at udvikle sig i en god retning og svært for os at hjælpe dem i den udvikling."

Kastebold mellem kommuner og regioner

Formand for Social- og Sundhedssektoren i FOA, Torben Hollmann, mener, at problemet bunder i, at politikerne aldrig har taget ordentligt stilling til, hvordan borgere med dobbeltdiagnoser bedst bliver hjulpet. I behandlingspsykiatrien udskrives de for hurtigt, mens deres problemer er for tunge til bostederne. Dermed ender de som kastebolde mellem kommuner og regioner.

"Politikerne må vågne op til dåd og en gang for alle tage stilling til, hvem der har ansvaret for de borgere, som står med nogle af de mest komplekse problemstillinger, så det ikke helt absurd først er, når de begår kriminalitet og får en dom til behandling, at de får den rette hjælp," siger Torben Hollmann.