Piller på gulvet, der ikke bliver meldt som en utilsigtet hændelse. Bestillingsfejl. Manglende forståelse for bivirkninger. Det er ingen hemmelighed, at bosteder slås med medicinfejl.
Men det vil et nyt projekt gøre op med. FOA, Kommunernes Landsforening, Socialpædagogerne og Dansk Selskab for Patientsikkerhed har kickstartet det toårige projekt ’Medicinsikre Botilbud’.
Det overordnede mål for de 17 bosteder fordelt på 10 kommuner er 300 dage uden medicinfejl, der kræver kontakt til en læge.
”Borgerne har mange udfordringer. Medicin skal ikke være en af dem. Både de og medarbejderne har brug for at blive trygge i, at medicineringsprocessen fungerer,” siger direktør i Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Inge Kristensen.
Og problemet er reelt: Ifølge kommunalsundhed.dk indberettede bosteder for mennesker med handicap, psykisk sygdom og misbrug 15.000 medicinfejl i 2015. I 2019 var det tal steget til 22.000.
Læs også: OK24: Aftale er landet for pædagogisk personale ansat i region eller kommune
Sosu-assistent: Vi skal have fælles arbejdsgange
”Kommer du ind på et plejecenter, springer sundhedsdelen i øjnene. Det gør den ikke på pædagogiske bosteder, hvor vi i årevis har været i mindretal som sundhedspersonale.”
Sådan lyder det fra koordinerende social- og sundhedsassistent Carina Schmidt fra Byen i Byen, der ligger i Vesthimmerlands Kommune og er et af de 17 bosteder, der er med i projektet ’Medicinsikre Botilbud’.
Carina Schmidt er derfor begejstret for udsigten til de næste to år at kunne fordybe sig i, hvad der skal til for at skabe en større sikkerhedskultur. Men der er ingen tvivl om, at det er en udfordring.
”Bare dét at indberette en utilsigtet hændelse er en kæmpe kulturændring,” forklarer hun.
En rigtig øjenåbner
Projektet er i sin spæde opstart, men der er allerede taget konkrete tiltag til at forbedre arbejdsgangene for sikker medicinering. Blandt andet er der sat skemaer op i to udvalgte huse, hvor personalet kan skrive, når der har været en utilsigtet hændelse og krydse af på et årsagsskema.
Det har allerede resulteret i positive ændringer, forklarer Carina Schmidt og fortæller blandt andet om en beboer, der nægtede at tage sine øjendråber og derfor blev indberettet som en utilsigtet hændelse. Da de efterfølgende forsøgte at finde en årsag, opdagede de, at øjendråberne altid blev givet midt i beboerens yndlings tv-program.
”Så ringede vi til øjenambulatoriet og fik at vide, at det var forsvarligt at rykke tidspunktet,” fortæller Carina Schmidt.
Læs også: Professor: Kontrol er ikke svaret på omsorgssvigt i ældreplejen
Øger trygheden
Hun og kollegerne håber, at projektet ikke kun giver sundhedsfagligheden mere plads, men i særdeleshed styrker tværfagligheden.
”Fælles arbejdsgange vil både styrke borgernes retssikkerhed og skabe tryghed hos det pædagogiske personale i forhold til sundhedsfaglige opgaver,” forklarer Carina Schmidt.
”Det handler jo om at favne det pædagogiske med det sundhedsfaglige, så vi sammen kan se den individuelle borger som et helt menneske,” fastslår Carina Schmidt.
Samarbejde på tværs
Projektleder og sundhedspolitisk konsulent i FOA Amalie Dam-Hansen fortæller, at bostederne fortrinsvis har pædagogisk personale ansat, der ikke har medicinsikkerhed som en del af deres faglige dna.
Derfor er det ambitionen at styrke den sundhedsfaglige praksis på bostederne med større viden om medicin og med værktøjer til at kigge på egne arbejdsgange, forklarer Amalie Dam-Hansen.
Hun understreger, at projektet på ingen måde taler den pædagogiske faglighed ned.
”Tværtimod er målet at skabe et større samarbejde på tværs.”