Det er en morgen midt i november 2020. Jacob Ottesen er social- og sundhedshjælper i hjemmeplejen i Langeland Kommune og er netop mødt ind og er ved at gøre sig klar til dagens tur. Pludselig vibrerer telefonen i hans lomme.
”Alarm. Ukendt årsag. 400 meter væk,” står der på skærmen.
Det er ikke hjemmeplejen, der kalder på Jacob. Det er hans fritidsjob som akuthjælper, der har bud efter ham. Og han swiper hurtigt, at han tager opgaven, hopper i sin bil og kører de 400 meter til den adresse i Rudkøbing, alarmen gælder.
Her bor et midaldrende ægtepar, og Jacob ser, at manden ligger livløs på gulvet. Selv om de normalt skal være tre akuthjælpere, er Jacob denne dag den eneste, der har reageret på opkaldet. Heldigvis har han flere års erfaring og ved præcis, hvad han skal gøre. Han sætter sig straks hos manden og mærker efter puls. Ingen. Han går derfor i gang med hjerte-lunge-massage.
Vildt at se ham vågne
Efter et par minutter kommer ambulancen og redderne går i gang med at give manden ilt og gøre en båre klar. Imens fortsætter Jacob med hjerte-lunge-massagen. I ni minutter i træk. Og det lykkes. Manden begynder at trække vejret selv. Han og Jacob når at få øjenkontakt, inden ambulanceredderne kører ham på sygehuset.
”Det var en helt vild følelse at se ham vågne lidt op,” siger Jacob med bævende stemme, og fortæller at han var helt fyldt op af adrenalin, da ambulancen kørte væk, og han stod alene tilbage og skulle i gang med opgaverne i hjemmeplejen.
”Hele den dag var jeg ligesom helt høj. Jeg takkede både mig selv for, at jeg havde kunnet tage opkaldet, når jeg nu var den eneste, og for at jeg har så meget erfaring, at jeg kunne håndtere netop at være alene,” fortæller Jacob Ottesen.
Fældede en tåre over opmærksomhed
Den midaldrende mand kom sig, og i dag – godt tre måneder senere – har han det fint. Og han er ikke den eneste, den 35-årige Jacob Ottesen har reddet fra hjertestop, efter at han i 2016 meldte sig som frivillig akuthjælper på Langeland.
Siden har han været kaldt ud mere end 800 gange. I 30 af tilfældene var der tale om hjertestop – og fem af de personer kunne takke Jacob for, at de overlevede.
Ingen andre har været kaldt så mange gange. Og ingen andre har formået at redde livet på så mange mennesker med hjertestop.
”Jeg kan godt lide at hjælpe andre. Det er også én af grundene til at jeg blev sosu-hjælper,” fortæller Jacob Ottesen.
Hans indsats er ikke gået ubemærket hen. For nylig var der to læger fra Odense Universitetshospital, der indstillede Jacob Ottesen til prisen som Årets Hjerteredder 2021. Der var flere end 40, der blev bragt i forslag, og Jacob Ottesen kom ikke med i det endelige felt på tre finalister. Det ændrer dog ikke på, at han blev meget overvældet over opmærksomheden fra de to læger:
”Jeg kom hjem og så, at der stod en buket blomster på trappen foran min dør. Da jeg læste kortet, hvor der stod, at jeg var indstillet til Årets Hjerteredder, blev jeg simpelthen så glad. Ja, jeg fældede faktisk en tåre," smiler han lidt genert.
Har købt egen hjertestarter
Som akuthjælper er Jacob Ottesen koblet på en app og bliver tilkaldt, hver gang en ambulance bliver kaldt ud på øen.
Akuthjælperne er næsten altid de første på stedet og går straks i gang med førstehjælp. Tit er de første minutter helt afgørende for, hvordan det går patienten. I særdeleshed hvis der er tale om hjertestop.
Og det er ikke mindst vigtigt på en ø som Langeland. Inden øen fik sit team af førstehjælpsuddannede akuthjælpere, var sandsynligheden for at overleve et hjertestop på øen nemlig stort set 0, fordi afstandene er så store, at øen har én af landets længste responstider på ambulancer.
For at spare livsvigtige sekunder har Jacob ydermere investeret 3.000 kroner i sin egen hjertestarter, som han altid har liggende i bilen sammen med akuthjælperjakken. Den har været i brug tre gange, siden han købte den i 2018.
”Så slipper jeg for at skulle forholde mig til, hvor nærmeste hjertestarter er, og jeg kan skynde mig direkte til skadestedet,” fortæller Jacob Ottesen.
Kører også i arbejdstiden
Han har været social- og sundhedshjælper siden 2011 og har i stort set hele den periode kørt i hjemmeplejen på Langeland. Han har altid sin telefon på sig og akut-appen er tændt alle døgnets timer. Han har nemlig en aftale om, at han kan køre afsted som akuthjælper, hvis han bliver kaldt i arbejdstiden. Så længe han ikke står hjemme hos en borger og er i gang med en opgave.
”Jeg går selvfølgelig ikke fra en borger, som jeg har i bad eller lignende. Men ellers giver jeg bare besked om, at jeg kører, og så er der enten en kollega som overtager, eller også får borgerne deres besøg lidt senere,” fortæller Jacob Ottesen, der typisk bruger mellem 20 og 60 minutter på en alarm.
”Bagefter kan det godt være lidt specielt at komme tilbage på arbejde igen efter nogle af de mere voldsomme oplevelser som eksempelvis hjertestop. Men nu hvor jeg har så meget erfaring og efterhånden har været ude ved oplevet trafikulykker, børn, der er kommet til skade og hjertestop, er der ikke så meget, der ryster mig,” fortæller Jacob, der ligesom alle andre akuthjælpere har tavshedspligt og heller ikke bliver indviet i, hvordan de enkelte redningsaktioner ender.
”Somme tider er det som at læse de første ni kapitler i en spændingsroman uden at få det 10. og sidste med. Nogle gange - især når det går godt - bliver vi kontaktet af de pårørende. Andre gange læser vi en dødsannonce i avisen,” fortæller han.
På grund af tavshedspligten må han eksempelvis ikke tale med sine kolleger om opgaverne. Typisk taler han derfor oplevelsen igennem med de to andre fra akutteamet, han er ude med. Har han brug for yderligere samtaler, kan han kontakte lederen af akutteamet.
”Det har jeg kun haft behov et par gange det seneste år. Senest i forbindelse med det hjertestop, jeg blev sendt ud til i november sidste år.”
I næste måned skifter Jacob Ottesen til et job som social- og sundhedshjælper på demensplejecentret i Humble på Langeland. Der får han også lov til at forlade jobbet i arbejdstiden, hvis alarmen går, og der er mulighed for at rykke ud som akuthjælper.