Annonce

overblik over anmeldte voldssager i psykiatrien

Tema: Vold i psykiatrien

Få overblikket: Sådan fordeler de anmeldte voldssager sig


Siden 2015 er antallet af politianmeldelser relateret til 'personfarlig kriminalitet' i psykiatrien steget hvert år. Her er overblikket.

Annonce

I artiklen finder du interaktivt kort, hvor du kan se, hvor mange politianmeldelser relateret til 'personfarlig kriminalitet', der er foretaget fordelt på psykiatriske sygehuse. Kortet er lavet med Datawrapper

Af Rasmus Handberg
Journalist

Af Anja Skov Granerud
Journalist

Annonce

I 2015 blev der lavet 217 politianmeldelser relateret til ’personfarlig kriminalitet’ i psykiatrien. I 2019 var tallet vokset til 628 – altså næsten tre gange flere. 

Og tal for første halvår af 2020 indikerer, at stigningen er fortsat. 367 politianmeldelser blev der foretaget i årets første seks måneder. Det viser tal fra alle landets politikredse i Danmark, som Fagbladet FOA har fået aktindsigt i.

Hovedparten af anmeldelserne relaterer sig til vold eller trusler mod de ansatte, viser tallene fra politiet.

En række medarbejdere, som Fagbladet FOA har talt med, fortæller, at politianmeldelserne ikke alene kan forklares med en stigning i volden. Der er også kommet et større fokus på at politianmelde voldsomme episoder.

”Tidligere har man måske været mere tilbageholdende med at politianmelde patienter. Men nu er der en større tilbøjelighed til ikke bare at affinde sig med vold og trusler som et vilkår. Jeg hører også, at nogle politianmeldelser er for patientens skyld ud fra den logik, at hvis de får en dom til behandling, så får de faktisk en bedre psykiatrisk behandling,” siger ledende overlæge på Psykiatrisk Afdeling Vejle, Mikkel Rasmussen, der også er næstformand i Dansk Psykiatrisk Selskab.

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke.
Ved at tilmelde dig, accepterer du FOAs persondatapolitik.

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev