For nylig blev der hængt et banner op foran Amager Hospital med teksten ’Tak er ikke nok’. Det budskab behøver FOA-formand Mona Striib ikke bruge mange sekunder på at fortolke. Efter at sundhedspersonalet – herunder rigtig mange FOA-medlemmer – har stået i forreste linje under coronakrisen, er deres forventninger til flere penge kun vokset.

”De er i forvejen lavtlønnede og kan ikke nøjes med tak. Nu siger de så, ’hvis I er så glade for det, vi laver, må I også gerne vise det i lønningsposen’. Det kan ikke overraske,” siger Mona Striib seks måneder før, de afgørende forhandlinger om nye overenskomster går i gang.

Her er Mona Striib også formand for Forhandlingsfællesskabet, der repræsenter godt 550.000 offentligt ansatte. Og de risikerer at blive skuffede. Med Mona Striibs ord kan det nemlig blive ’rigtig, rigtig svært’ at indfri forventningerne om mere i løn. Det forklarer hun med, at coronakrisen også er en økonomisk krise med et boom af ledige på det private arbejdsmarked og lukkede virksomheder.

 

”Danmark har i løbet af meget kort tid oparbejdet en voldsom gæld,” siger Mona Striib om den virkelighed, der nu favner de kommende ok-forhandlinger.

”Vi risikerer, at lønningerne på det private arbejdsmarked begynder at falde. Sker det, vil det også ramme lønningerne på det offentlige arbejdsmarked, fordi vi har parallel lønudvikling mellem den private og offentlige sektor gennem den såkaldte reguleringsordning. Derfor står vi nu overfor en vanskelig situation,” siger Mona Striib med tanke på, at offentligt ansatte i værste fald risikerer at gå ned i løn.

Reguleringsordningen handler nemlig ikke kun om, at de offentligt ansatte går op i løn, når lønningerne på det private arbejdsmarked stiger. Det modsatte er også tilfældet.

”Det vil være aldeles ubærligt, hvis det sker. Og vi vil selvfølgelig gøre alt, hvad vi kan, for at skærme medlemmernes løn,” siger Mona Striib og vedgår, at kollegerne på arbejdspladserne næppe går og tænker på ’den slags tekniske forklaringer og mekanismer til dagligt’.

”Nej, det kan vi ikke forvente. Men det er et vilkår, vi er en del af,” siger hun.

I disse uger er både lønmodtagere og arbejdsgivere i fuld gang med at overveje, hvordan de kommende ok-forhandlinger skal gribes an i skyggen af coronaen.

En af modellerne kan være at forlænge den nuværende overenskomst med et år og vente med nye forhandlinger til 2022. Den idé er netop nu til debat i Forhandlingsfællesskabet, men det er kun en af de modeller, der arbejdes på.

 

”Der bliver lavet beregninger i massevis, og på vores side af forhandlingsbordet leder vi efter en løsning, hvor vi måske gør det på en anden måde, end vi plejer,” siger Mona Striib og understreger, at det ikke er tilstrækkeligt, at lønmodtagerne enes om en model.

”Arbejdsgiverne skal også være med, og den øvelse kan i sig selv blive svær nok,” siger hun og fortsætter:

”For blot få måneder siden anede vi ikke, at coronaen var på vej og ville vælte alle planer af bordet. Lige nu handler det om at sikre, at den offentlige sektor ikke kommer til at betale på samme måde, som det var tilfældet efter finanskrisen. Vi skal investere i velfærd og for alt i verden undgå en ny 10-års periode med afskedigelser.”