“Min mor og moster var sygehjælpere på et plejehjem, så det lå fuldstændig naturligt for mig at gå den vej. Jeg kunne ikke forestille mig noget andet.

Vi holdt jul på plejehjemmet flere gange. Vi var også derude til filmaftener og så Morten Korch-film. Det var glansbilledet af, hvordan det var at være på plejehjem. Selvfølgelig var det dét, jeg skulle.

Som 16-årig startede jeg som vikar i køkkenet og i vaskeriet, men endte allerede som 17-årig i plejen. Det havde jeg det rigtig godt med. Jeg kendte alle de mennesker, jeg skulle passe. Nogle kaldte mig kyllingen, fordi jeg var så ung. Men jeg var meget tryg ved det,og de var trygge ved mig.

I 1996 blev jeg færdig som social- og sundhedshjælper, og i 1998 blev jeg uddannet social- og sundhedsassistent.

Jeg har næsten altid haft med den ældre patientgruppe at gøre. Jeg er naturligt draget af dem. Det er rart at arbejde med ældre, og jeg har et godt samarbejde med dem.

Jeg nåede også at læse til zoneterapeut. Jeg må ikke tilbyde de ældre zoneterapi, men jeg kan ikke lade være med at nusse fødder og smøre lidt ekstra god creme på deres fødder.

På et tidspunkt arbejdede jeg på et plejehjem på Østfyn, men måtte sygemelde mig på grund af arbejdsmiljøet. Da jeg blev rask, tog jeg ud på geriatrisk afdeling på Svendborg Sygehus, hvor jeg tidligere havde arbejdet. Jeg fortalte om mit forløb og sagde, at jeg ikke vidste, hvad jeg kunne, men de ansatte mig. Først som timelønnet vikar, så i en fast stilling. Det var som at komme hjem, og jeg er glad for at være tilbage.

Svendborg er blevet udvalgt til projektet demensvenligt sygehus. Det at være demensvenlig gælder for alle ansatte. Så vi uddanner samtlige 15.000 medarbejdere på sygehuset i basisviden om demens og personcentreret omsorg.

Jeg er med til at undervise dem. I starten var det virkelig nervepirrende – og jeg kan huske, at jeg var nødt til med fingeren at følge, hvad jeg skulle sige, fordi jeg var bange for at sige noget forkert. Ret hurtigt kunne jeg mærke, at jeg brænder så meget for det, vi formidler, at det blev naturligt. Det er et budskab, jeg vil have, at alle får.”

Læs hele temaserien "Vejen til mit fag" her.