Annonce

Elever på sosu nord foto Michael Bo Rasmussen

Sosu-skole tiltrækker nye elevtyper


SOSU Nord tiltrækker nye elevtyper ved at kombinere erhvervsuddannelse med gymnasiale fag

Annonce

SOSU Nord har haft succes med at kombinere en erhvervsuddannelse med gymnasiale fag, fordi det tiltrækker en anden typer af elever. Michael Bo Rasmussen (arkivfoto)

Af Mette Boysen
Nyhedsredaktør

Annonce

I 2016 begyndte de første elever på EUX SOSU-assistent på SOSU Nord i Aalborg. Det er en erhvervsuddannelse med gymnasiale fag. 

Og de foreløbige erfaringer viser, at det er en uddannelse, eleverne bliver på. Det siger direktør Lene Kvist.

“Vi kan se, at det tiltrækker et helt andet elevsegment og en anden type elever,” siger Lene Kvist. 

Lene Kvist er helt på det rene med, at det måske er elever, der ikke ender med at være social- og sundhedsassistenter resten af deres liv.

“Der er altid nogen, der har brugt social- og sundhedsassistentuddannelsen som springbræt til noget andet. Hvis vi kan gøre det attraktivt for flere at søge ind, kan det godt være, de ikke skal være sosu’er hele livet, men på et tidspunkt vil videreuddanne sig. Det er en god trædesten til et livslangt læringsforløb,” siger Lene Kvist og fortsætter:

Læs også: Ledere mangler ansatte: Opgaver bliver ikke løst godt nok

”Det handler om at sikre en større mangfoldighed i søgningen til uddannelsen. Vi ved, at unges uddannelsesvalg til dels hænger sammen med, hvad deres kammerater skal efter folkeskolen, og EUX bidrager på den måde til, at flere søger den almindelige EUD-uddannelse.”

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke.
Ved at tilmelde dig, accepterer du FOAs persondatapolitik.

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev