Andelen af danskere med stresssymptomer er steget markant gennem de seneste år. Social- og sundhedsassistent Anja Rosendahl Hansen er en af de ramte, og hun husker meget tydeligt den dag i april for mere end fire måneder siden, hvor hun ringede til sin arbejdsgiver og sygemeldte sig.

 

”Jeg stod op om morgenen og skulle på arbejde, som jeg plejer. Men i stedet for at køre på arbejde, sidder jeg en halv time i min bil og bare klamrer mig til rattet. Uden at kunne noget som helst. Det har jeg aldrig prøvet før,” siger Anja Rosendahl Hansen.

 

Stadig sygemeldt

Hun er ansat i Lolland Kommune i det, som hedder Team Midt. Og arbejdsdagen går normalt med at tage sig af kommunens borgere og levere pleje til dem. Derudover er Anja Rosendahl Hansen blandt andet tillidsrepræsentant for kollegerne, og hun tager sig også af de elever, som skal læres op på arbejdspladsen. Lige nu er hun dog stadig sygemeldt.

 

”Jeg ringede og meldte mig syg, og resten af den dag foregik i hjørnet af en sofa, hvor jeg bare sad og stirrede lige ud i luften. Dagen efter var jeg hos lægen, og vi fik en snak, som munder ud i, at det her er stress. Så bliver jeg sygemeldt, og det er jeg stadig,” siger Anja Rosendahl Hansen.

 

Hun er ikke den eneste, der er ramt. Den seneste undersøgelse blandt danske ansatte taler sit eget sprog: 20 procent flere danskere har i dag stress sammenlignet med 2012. Symptomerne er særligt udbredte blandt offentligt ansatte, hvor hver fjerde udviser symptomer på stress. Det viser en undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

 

Flere og flere arbejdsopgaver

Når Anja Rosendahl Hansen tænker tilbage, kan hun godt se, at der op til tidspunktet for sygemeldingen sker rigtig mange forandringer på jobbet samtidig med, at antallet af arbejdsopgaver bare vokser og vokser.

 

Ud over de daglige opgaver deles hendes team i to i starten af januar, og hun er med til at starte de nye team op. Desuden beder Anja Rosendahl Hansen om at få en pause i forhold til at få flere social- og sundhedsassistentelever i perioden, men det sker ikke. Og så kommer der en række nye arbejdsgange for at sikre borgerne i ældreplejen den rigtige pleje og behandling. Balancen mellem arbejdsliv og privatliv skrider også. Tilsammen er der til sidst så mange arbejdsopgaver, at Anja Rosendahl Hansen tager sine egne aftener i brug, for at få tid til dem alle.

 

”Jeg elsker mit arbejde. Derfor påtager jeg mig også nogle ekstra opgaver, både fordi de lyder spændende, og fordi der mangler hænder til at lave dem,” fortæller hun.

 

Udover de mange forandringer på arbejdet, er der også sket flere ting i Anja Rosendahl Hansens privatliv, som kræver hendes opmærksomhed. 

 

”Der er rigtig mange ting. Hele tiden. Og det er alt sammen med til at trække tænder ud,” fortæller hun.

 

Situationen for Anja Rosendahl Hansen er sådan i dag, at der er de gode dage, og så er der de dårlige. Hun er i kontakt med en stresscoach, taler med en psykolog, og hun har telefonisk kontakt med sin arbejdsgiver hver mandag.

 

”Det er frustrerende for mig at have det sådan her. At jeg ikke ved, om jeg vågner op til en god dag eller en dårlig dag. Det ene øjeblik kan jeg være frisk og glad, som jeg plejer, og det næste øjeblik sidder jeg for mig selv i et hjørne og tuder. Og jeg ved aldrig, hvornår jeg gør det ene eller det andet,” siger Anja Rosendahl Hansen.

Der er stadig en række dagligdags ting, som hun ikke kan – som eksempelvis at handle ind i supermarkedet, hvis der er mere end en eller to ting på indkøbssedlen. Omvendt begynder hun langsomt at forstå, hvad det er, som foregår i hendes krop. Samtidig giver den løbende kontakt med arbejdspladsen hende en ro i forhold til fremtiden.

 

”Jeg føler stadig, at jeg har en arbejdsplads. Og det er med til at give mig noget ro. Jeg er blevet bombarderet af både stresscoach og de andre, der siger, at ro er det, der skal til. Som psykologen sagde til mig: Du har kørt med 180 kilometer i timen gennem en længere periode, og det er der ikke nogen mennesker, der holder til i længden,” slutter Anja Rosendahl Hansen.