Annonce

Dennis Kristensen på vej ind i Forligsinstitutionen omgivet af kameraer og røde faner

Tema: OK18

Forhandlinger i Forligsen fortsætter på højtryk


Efter endnu en lang dag og nat med forhandlinger i Forligsinstitutionen blev forhandlingerne om nye overenskomster for de offentligt ansatte genoptaget søndag.

Annonce

De fleste havde troet, at forhandlerne ville blive i Forligsen til forhandlingerne var slut, men flere gange i løbet af weekenden fik de lov at tage hjem og at få et par timers søvn, så forhandlingerne kunne fortsætte søndag.  Jørgen True

Af Linda Hansen
Journalist

Annonce

Artiklen opdateres løbende:

Søndag aften kort før klokken 23:00 blev forhandlingerne i Forligsinstitutionen sat på pause, og forhandlerne sendt hjem. Staten blev dog bedt om at møde ind igen mandag klokken 14, mens kommuner og regioner skal mødes i Forligsen tirsdag klokken 10. Det fremgår flere steder på Twitter af topforhandlernes profiler.
 
For tredje dag i træk forhandler parterne på det offentlige område nu i Forligsinstitutionen i et forsøg på at lande nye overenskomster for sosu’er, pædagoger, lærere og sygeplejersker.
 

Læs også: Dennis Kristensen: De offentligt ansatte skal ikke være et B-hold

Forhandlingerne trak ud til i morges omkring klokken 5, hvor parterne skiltes, fordi forligsmand Mette Christensen valgte, at der skulle være en pause. Det skete, efter forhandlingerne havde kørt for fuld damp siden lørdag formiddag.
 

Bevægelse i forhandlingerne

Ifølge parterne på alle tre områder i henholdsvis stat, kommuner og regioner er der tegn på bevægelse i forhandlingerne, men endnu uden der har været gennembrud og er landet et forlig.
 
Bevægelsen i forhandlingerne lørdag blev til dels båret af, at arbejdsgiverne i henholdsvis stat, kommuner og regioner ikke længere taler om at fremsætte et fælles forhandlingsoplæg til lønmodtagerne. 
 

Læs også: Knald eller fald: Massiv opbakning foran Forligsen

I stedet tog de i går fat på skrivearbejdet og opgaven med at fremsætte et forslag for hvert af de tre områder.
 

Overenskomster kan indgås hver for sig

Og det åbner mulighed for, at lønmodtagerne kan forsøge at få separate aftaler på plads, der hvor muligheden er størst.

”Det er en relativt kompliceret forklaring på noget enkelt: Nemlig at de tre parter kan indgå overenskomster hver for sig. Og vi dermed ikke længere har en arbejdsgiverfront og en musketered på den anden side af bordet,” sagde FOA-formand Dennis Kristensen ifølge Avisen.dk
 
Og han fortsætter:
 
”Det betyder, at der hvor der er færrest problemer, er der også størst sandsynlighed for, at man kan nå enten til et forlig eller en fælles forståelse.”
 
Forhandlerne har gennem længere tid siddet med tre hovedtemaer, nemlig lærernes arbejdstid, den betalte spisepause og den samlede lønramme.

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke.
Ved at tilmelde dig, accepterer du FOAs persondatapolitik.

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev