Artikel opdateret klokken 18:00 med reaktion fra Danske Regioner.
Da innovationsministeren onsdag formiddag varslede lockout for 120.000 statsansatte som modsvar på fagbevægelsens strejkevarsler, var det lig med en krigserklæring mod fagbevægelsen. I løbet af onsdagen fulgte Danske Regioner og Kommunernes Landsforening trop med lockoutvarsler mod stort set alle deres medarbejdere.
"De omfattende lockoutvarsler er lig med total krig fra deres side, for det betyder, at arbejdsgiverne er parate til at lukke den offentlige sektor. Jeg tror simpelthen, at de er ved at gøde jorden for et hurtigt regeringsindgreb," siger Dennis Kristensen til Fagbladet FOA.
En eventuelt kommende lockout på statens område vil ramme 90 procent af de ansatte, mens fagforbundene alene har udtaget 10 procent af de ansatte til at strejke.
Kommunerne lockouter 250.000Dennis Kristensen understreger, at det selvfølgelig er ok at lockoute, for det følger af den danske model. Det er omfanget af varslerne, der får ham op i det røde felt.
"Selvfølgelig klynker vi ikke over, at arbejdsgiverne bruger lockout-våbnet, for det er jo en del af den danske model. Men når lockoutvarslerne er så omfattende, så trækker arbejdsgiverne så at sige på alt, hvad der er i våbenskabet. Samtidig bruger de både arbejdsgiver- og den lovgivende magts kasketter, og det er med til at ødelægge den danske model", understreger FOA-formanden.
FOA: De vil tømme vores strejkekasser
Dennis Kristensen mener, at der er to grunde til, at arbejdsgiverne svarer så hårdt igen på lønmodtagernes varsel om, at omkring 10 procent skal strejke. Den første er, at de vil tømme fagforbundenes strejkekasser.
"Den anden grund er, at de vil gøre den her konflikt så upopulær, at regeringen kan blive nødt til at løse det med et lovindgreb. Noget, en regering aldrig bør gøre," fastslår Dennis Kristensen.
Ingen planer om regeringsindgreb
Hos arbejdsgiverne i Danske Regioner afviser Anders Kühnau, der er formand for Regionernes Lønnings- og Takstnævn, at deres lockoutvarsler ødelægger noget som helst.
"Vores lockoutvarsel er en reaktion på lønmodtagernes strejkevarsler. De rammer sådan, at vi får en masse tomme afdelinger, fordi der er varslet strejke for bestemte personalegrupper. Derfor kan det ikke nytte at indkalde eksempelvis læger og sygeplejersker, for de kan ikke udføre deres arbejde, når de øvrige faggrupper er omfattet af lønmodtagernes strejkevarsel. Og da vi ikke ønsker at betale nogen for at sidde og trille tommelfingre, har vi måttet lockoute så mange", siger Anders Kühnau.
Han understreger, at det på ingen måde ligger i arbejdsgivernes planer, at der kommer et regeringsindgreb.
"Vi vil rigtig gerne forhandle, for ellers kan vi se frem til en situation, hvor eksempelvis hospitalerne er lammet af strejke", siger han.
Hvis ikke parterne på det offentlige område når at lave forlig om nye overenskomster inden de varslede konflikter træder i kraft, kan hele landet ende i en historisk storkonflikt. Den kan omfatte flere hundrede tusinder med job i ældreplejen, daginstitutioner, på skoler, ved jernbanerne og mange andre steder i samfundet.