Råb op, hvis du gang på gang oplever, at det er glat de samme steder. Ryk, hvis der ikke sker noget og få det skrevet ned.
”Få det dokumenteret på mail, i et mødereferat eller skriv det i bøgerne, så vi efterfølgende kan dokumentere, at du gjorde arbejdsgiveren opmærksom på, at der ikke er ryddet sne hos borgeren. Arbejdsgiveren skal håndtere problemet ved at bede borgeren om at få det bragt i orden, lægge gummimåtter ud foran borgerens dør eller ringe til kommunens Teknik- og Miljøforvaltning, hvis det er en offentlig vej,” lyder rådet.