Der findes en række regler for, hvornår du skal fortælle din chef, at du skal til jobsamtale, og hvornår du ikke skal. På samme måde er der klare regler for, hvilke spørgsmål en kommende arbejdsgiver må stille til en jobsamtale. Få styr på reglerne og kom godt gennem et jobskifte.
1) Hvis du sidder i en fast uopsagt stilling
Når det kommer til, hvor meget du skal fortælle din arbejdsgiver, når du går til jobsamtale, har det betydning, om du sidder i en fast eller opsagt stilling, eller er i en midlertidig stilling.
Hvis man sidder i en uopsagt stilling, har man sjældent lyst til at fortælle sin arbejdsgiver, at man skal til jobsamtale af frygt for at stå forrest i køen, hvis der skal afskediges på et andet tidspunkt.
Men lyver du om årsagen til dit fravær – f.eks. ved at melde dig syg for at gå til jobsamtale – og din leder opdager det, kan du risikere at blive bortvist for ulovlig udeblivelse.
Derfor skal du så vidt muligt sørge for at dine jobsamtaler bliver lagt på et tidspunkt hvor du alligevel har fri.
En mulig kommende arbejdsgiver vil typisk have forståelse for, at du er i uopsagt job, og placere ansættelsessamtale uden for din arbejdstid. Hvis du ikke har mulighed for at få lagt ansættelsessamtalen uden for din arbejdstid må du søge at bruge anden frihed såsom ferie, afspadsering eller lignende.
2) Hvis du sidder i en opsagt eller midlertidig stilling
Sidder du i en opsagt stilling – uanset om du selv har sagt op eller er blevet opsagt – eller er du i en midlertidig stilling, så skal du ifølge funktionærloven have den fornødne tid til at søge andet arbejde men under ”tilbørlig hensyn” til virksomheden.
Det betyder, at du skal sige til din arbejdsgiver, når du skal have fri for at gå til ansættelsessamtale, og det er både god stil og en god ide at sige det, så snart du ved, hvornår du skal have fri, så din arbejdsgiver har mulighed for at tilrettelægge derefter.
Arbejdsgiveren må ikke sige, at det ikke kan lade sig gøre grundet almindelig travlhed. Det skal være en akut opstået og presserende situation, hvis det skal medføre, at du ikke kan få fri til at deltage i en planlagt ansættelsessamtale.
Hvis du er blevet tilbudt kursus, coaching eller lignende i forlængelse af din opsigelse, og som hjælp ”til at komme videre”, skal du også have frihed til at gå til det i arbejdstiden.
Du har ikke ret til at få fri alene for at skrive ansøgninger, fordi det typisk kan ske på andre tidspunkter af døgnet. Du er ikke forpligtet til at sige, hvor du skal til samtale henne. Du er heller ikke forpligtet til at fortælle din arbejdsgiver om du fik stillingen.
3) Skal du altid tale sandt til en ansættelsessamtale?
Det er altid klogt så vidt muligt at være ærlig til en ansættelsessamtale. Bevidste løgne og fortielser kan give bagslag senere, og det risikerer at ødelægge forholdet til den nye arbejdsgiver.
Hvis du har fortiet eller løjet om væsentlige forhold af betydning, kan det i værste fald betyde, at du kan blive afskediget.
4) Må der spørges til graviditet og barselsorlov
Spørgsmål til om du er gravid, og/eller om du planlægger at få (flere) børn er altid uvedkommende og usaglige, og det ved de fleste arbejdsgivere efterhånden godt.
Skulle du alligevel blive spurgt, kan du overveje at besvare spørgsmålet med et spørgsmål retur til pågældende, om han/hun mener du er forpligtet til at besvare spørgsmålet ud fra et ligebehandlingssynspunkt.
5) Hvad med spørgsmål om mit helbred?
Arbejdsgiver må ikke spørge generelt til dit helbred, og herunder heller ikke hvor mange sygedage, du havde i dit tidligere job.
Omvendt må du gerne blive spurgt om specifikke helbredsforhold og sygdomme, som har væsentlig betydning for det konkrete arbejde, som du er ansøger til.
Lider du af den eller de pågældende konkrete sygdomme, som der spørges til, og kan det få væsentlig betydning på din varetagelse af arbejdsopgaverne, skal du svare ærligt når du bliver spurgt.
Hvis der for eksempel er tale om en stilling, hvor der skal foretages mange eller tunge løft, kan det være relevant for arbejdsgiver at få oplyst om du har en varig helbredsmæssig tilstand i ryggen, som væsentligt indvirker på om og i hvilket omfang, du kan varetage jobbet.
Tilsvarende hvis du søger en stilling som brandmand, kan det være relevant at spørge dig om du lider af KOL, fordi det har konkret væsentlig betydning for om og i hvilket omfang du kan varetage jobbet.
6) Spørgsmål om medlemskab af en faglig organisation
I Danmark har vi foreningsfrihed, og en arbejdsgiver må ikke undlade at ansætte dig alene fordi du er – eller ikke er – medlem af en bestemt forening. Derfor er et spørgsmål om dette i udgangspunktet hverken rimeligt eller sagligt.
7) Skal jeg sige, hvad jeg tjener i mit nuværende job?
Du er ikke forpligtet til at oplyse, hvad du får i løn eller udlevere en lønseddel fra dit nuværende arbejde.
Så har du ikke lyst til at oplyse det, og arbejdsgiveren spørger, så prøv at dreje spørgsmålet, så du i stedet fortæller, hvad du forventer at få i løn i din nye stilling.
Kilde: Charlotte Prip, juridisk konsulent i FOAs overenskomstafdeling