Egentligt skulle 66-årige Grethe Christensen trække sig tilbage fra arbejdet som plejer i 2013.
Hun nåede dog knap nok at gå ud ad døren, før hun blev spurgt, om hun havde lyst til at blive tilknyttet som vikar. Ledelsen var nemlig klar over, at Grethe har en ressource, der er efterspurgt i psykiatrien: Erfaring.
“Jeg har arbejdet 47 år i psykiatrien, så jeg kender området og patienterne rigtigt godt. Jeg har altid haft et stort hjerte for de psykiatriske patienter og har stadig meget at give. Derfor har jeg været rigtigt glad for min beslutning om at arbejde som vikar,” siger Grethe Christensen, der i 2010 fik dronningens fortjenstmedalje for hendes langvarige arbejdsindsats.
Mindre sammenhæng i behandlingen
Det var et bevidst valg fra hospitalsledelsens side, at man spurgte Grethe, om hun ville blive. I Region Nordjylland har man nemlig arbejdet målrettet på at reducere brugen af eksterne vikarer fra vikarbureauer, der ofte ikke kender patienterne særligt godt.
I psykiatrien er det altafgørende, at patienterne opbygger en alliance med de ansatte. Tillid er nemlig altafgørende, for at personalet kan give den bedst mulige behandling.
“Det kan nogle gange gøre mere skade end gavn, når en vikar fra et vikarbureau, der ikke kender patienterne, møder ind. De ved ikke, hvad der 'trigger' patienterne, og det kan skabe konflikter, som en erfaren medarbejder kunne undgå. Derfor har vi her på afdeling N8 (det psykiatriske afsnit, red.) en liste med vores egne faste vikarer, vi ringer til,” siger Anne Marie Dahlgaard, souschef i psykiatrien i Thisted.
Bedre behandling
Mange psykiatriske hospitaler oplever stor udskiftning af medarbejdere. Det er forklaringen på, at erfaring er en eftertragtet valuta i psykiatrien. Det sammenholdt med et stigende antal eksterne vikarer skader sammenhængen i behandlingen - og det betaler patienterne prisen for.
“Det er vigtigt, at man både som fastansat og vikar har et godt kendskab til den enkelte patient og dennes sygdom. Så skal man nemlig ikke starte fra begyndelsen, hver gang man møder en patient. På den måde er det lettere at give patienten den bedste behandling,” siger Grethe Christensen.
En anden fordel ved at arbejde i lang tid på samme hospital er, at samarbejdet på tværs af kommune og region bliver bedre.
“Det er vigtigt at have kendskab til misbrugs- og botilbud i oplandet til hospitalet. Det er også vigtigt, at jeg kender personalet i kommunen og omvendt, så vi kan bruge hinanden som sparringspartnere. På den måde kan vi i fællesskab forebygge, at patienterne bliver genindlagt."
Mere for pengene
Den målrettede indsats for at tilknytte erfarne vikarer i Region Nordjylland har betydet, at udgifterne til eksterne vikarer som det eneste sted i landet er faldet - mærkbart endda - fra 24,5 millioner kroner i 2010 til 11,5 millioner i 2016. I samme periode er
brugen af eksterne vikarer i de øvrige regioner eksploderet, viser aktindsigter, som Fagbladet FOA har fået fra de fem regioner.
Det stigende forbrug af eksterne vikarer er en skam, mener Anne Marie Dahlgaard,
souschef i psykiatrien i Thisted.
“De eksterne vikarer er dyrere end de interne vikarer. Derudover skal de også læres op på hver vagt. Det bruger det faste personale meget tid på. Vi får altså både mere for pengene og kan samtidig give bedre behandling med vores egne vikarer,” siger hun.
Psykiatrien har ændret sig
Efter Grethe Christensen i begyndelsen af 1970’erne blev uddannet i psykiatrien i Viborg flyttede hun til hospitalet på Thisted. Hun har i 43 år på godt og ondt fulgt udviklingen i psykiatrien og har set, hvordan patienterne har fået langt flere rettigheder og bedre forhold.
Men hun har også mærket, hvordan de økonomiske rammer er blevet mere pressede, og der er kommet flere, mere syge og udadreagerende patienter.
“Der er kommet mange unge patienter ind, og der er kommet flere misbrugere. Klientellet er også blevet dårligere, og der er blevet færre ressourcer her og ude i kommunerne til at tage sig af dem,” siger hun.
Hun arbejder altid på det samme åbne sengeafsnit. I nogle perioder flere gange om ugen, men der kan også kan være et slip på 14 dage, hvor der ikke sker noget. Hun håber, at hun får lov til at fejre 50-års jubilæum på hospitalet i Thisted.
“Så længe, jeg selv og mine kollegaer mener, at jeg har noget at bidrage med, så bliver jeg ved. Forhåbentligt kan jeg blive her et par år endnu,” siger Grethe Christensen.