‘Robust’ er blevet et modeord i jobannoncer
inden for pleje-, omsorgs- og
børneområdet. Ved første øjekast
kan det virke ganske fornuftigt.
Vi taler trods alt om ansvarsfulde job
tæt på andre mennesker, der er afhængige
af ens hjælp. Og så duer det ikke,
at man bliver hylet ud af den, hver
gang der sker noget uventet eller ubehageligt.
Man skal kunne tåle mosten.
Men tænker man nærmere over det,
melder mistanken sig. Er der reelt tale
om job, der er så underbemandede,
stressende og farlige, at kun særligt
hårdkogte individer kan bestride dem
iført mental rustning og hård hud på
følelserne? Hvilket i sig selv lyder
vanvittigt, hvis man vil arbejde med
mennesker.
Kollektivt ansvar for robusthed
Den most, man skal kunne tåle, skal
ikke være så bitter, at man bliver syg.
Erfaringerne fra hjemmeplejen i Kalundborg er lærerige.
Her er den enkeltes robusthed
et kollektivt ansvar,
og et middel er faktisk, at
man udviser åbenhed og
sårbarhed.
Vi har brug for et
mix af forskellige
medarbejdere, der
komplementer
hinanden. Vi har
brug for kolleger,
der kan passe på sig
selv – men så sandelig
også på andre.
Lederen er også bragt i den trykte udgave af Fagbladet FOA