Lørdag aften var social- og sundhedsassistent Dorte Kathrin Pedersen ved at blive kvalt af en beboer på bostedet Visborggaard i Hadsund.
”Han springer op som trold op af en æske. Jeg havde slet ikke set den komme, for der var ikke en snert af vrede i ham. Ellers ville jeg være gået. Men da jeg siger, jeg ikke vil ringe til vagtlægen, smækker han pludselig døren og griber om min hals med sine hænder,” siger 47-årige Dorte Kathrin Pedersen til Fagbladet FOA.
I løbet af lørdagen har beboeren været utilregnelig og truet en kollega med en gaffel, så han må flygte og barrikadere sig bag en dør. Senere beder beboeren personalet om at ringe til vagtlægen, så han kan blive indlagt. Personalet ringer ved 13-tiden, og vagtlægen kommer omkring fire timer senere. I den mellemliggende tid vil beboeren flere gange afbestille vagtlægen, fordi han siger, han er ’faldet ned’.
”Flere gange siger jeg til ham, at jeg tror, det er vigtigt, at han bliver tilset af vagtlægen. Og det accepterer han da også,” fortæller Dorte Kathrin Pedersen, der møder ind klokken 15.
Har en fornemmelse af ro
Da vagtlægen kommer om eftermiddagen, siger beboeren, at han ønsker at blive indlagt i Brønderslev akut. Men da bostedet hører ind under Aalborg, kan det ikke lade sig gøre, fortæller vagtlægen til ham. Derfor aftaler de, at han kan blive indlagt efter weekenden i stedet.
”Vi har en fornemmelse af, at alle er med på aftalen, og at der endelig kan være lidt ro,” fortæller Dorte Kathrin Pedersen.
Men sådan går det ikke. Et par timer senere opsøger beboeren Dorte Kathrin Pedersen, der står på kontoret på etagen over og noterer pleje af en anden beboer. Da han springer på hende, når hun lige at tænke, at det kommer til at gå helt galt. Så er hun væk et splitsekund. Da hun vågner op igen, er hun klemt op mod en reol med beboerens kvælende hænder om sin hals. Hun har tisset i bukserne. Tankerne flyver rundt, og hun begynder at kæmpe imod.
”Jeg bliver så vred og tænker ’jeg skal kraftedeme ikke dø sådan her.’ Jeg holder mine hænder ind under hans kvælertag, for så længe jeg skubber imod, kan han ikke presse. Så kommer jeg i tanke om, at jeg skal trykke alarm, så jeg får min ene hånd fri og trykker,” siger Dorte Kathrin Pedersen.
I konstant beredskab
Længere nede ad gangen hører social- og sundhedsassistent Conny Bergmann Nielsen og en sommerferievikar døren smække. I de seneste måneder har personalet gået i konstant beredskab, fordi de har været utrygge. Derfor er Conny Bergmann Nielsen straks klar over, at noget er galt. De begynder at løbe ned mod Dorte Kathrin Pedersen. Gennem kontorets glasdør ser de deres kollega stå med beboerens hænder presset mod struben.
”Jeg trykker straks på alarmen for at tilkalde de andre. Jeg forstår ikke, hvor de er. Da vi når hen til kontoret, er døren låst, men jeg får låst den op,” siger 56-årige Conny Bergmann Nielsen.
Da hun kommer ind på kontoret springer hun på beboeren. Han slipper sit tag i Dorte Kathrin Pedersen og kommer nu i tumult med Conny Bergmann Nielsen.
”Jeg skriger ’vi skal have fat på de hænder!’ Kort efter kommer nogle kolleger løbende og hjælper os,” siger Dorte Kathrin Pedersen.
Overfald ikke en overraskelse
Beboeren, der forsøgte at kvæle Dorte Kathrin Pedersen, er afhængig af stoffer, piller og alkohol. Især de sidste par måneder er han begyndt at drikke tæt, og hans humør svinger meget. Ifølge de to social- og sundhedsassistenter er der flere af deres kolleger, der går til psykolog på grund af ham, fordi han tidligere har både truet og overfaldet flere af dem. Derfor kommer overfaldet ikke som en overraskelse.
”Jeg har aldrig været i tvivl om, at der ville ske noget en dag. Jeg har arbejdet her i 20 år og har aldrig været bange, men siden han kom hertil for lidt over et år siden, har jeg haft en dårlig mavefornemmelse,” siger Dorte Kathrin Pedersen.
Da beboeren nogle uger tidligere overfaldt en kollega, der nåede at flygte, aftalte personalet altid at være to og to inde ved ham.
Stoffer og trusler er hverdag
De to social- og sundhedsassistenter fortæller, at bostedet flyder med stoffer.
”Elever, der kommer til bostedet, undrer sig over, hvor åbenlyst stofferne ligger fremme på værelserne. Det ville vi nok også have tænkt over for år tilbage, men nu er det blevet en del af vores hverdag,” siger Conny Bergmann Nielsen, der har været ansat siden 2007.
Ud over stoffer har flere beboere også våben som knive og en kastestjerne.
”Men vi må ikke trænge ind på værelserne og fjerne det, fordi vi er under serviceloven. Så er vi jo indbrudstyve,” siger Dorte Kathrin Pedersen.
De oplever begge, at der er kommet flere misbrugere, og at beboernes trusler er blevet mere alvorlige. Så alvorlige, at Conny Bergmann Nielsen netop har været sygemeldt. Det var hendes første uge på fuldtid, da Dorte Kathrin Pedersen blev forsøgt kvalt.
”Det gør noget psykisk ved én hele tiden at blive truet på livet. Man føler en magtesløshed og et psykisk pres. Jeg har altid været glad for at arbejde på Visborggaard, men jeg ved ikke, om jeg kan være i det mere,” siger Conny Bergmann Nielsen.
Derfor har hun besluttet sammen med sin leder, at hun skal flyttes over på en anden afdeling, hvor beboerne er ældre og mindre udadreagerende.
’Du skal dø, du skal dø’
Begge kvinder er fortsat sygemeldt. Det er først efterfølgende, at det er gået op for dem, hvor farlig en situation de befandt sig i lørdag.
”Det lyder makabert, men jeg kan ikke lade være med at tænke, at jeg lige så godt kunne have ligget i et lighus nu,” siger Dorte Kathrin Pedersen.
De kan ikke glemme beboerens sidste kommentar til dem, før han blev tvangsindlagt efter overfaldet.
”Han peger på mig og siger ’du skal dø, du skal dø’. Derefter vender han sig mod Conny. Hans øjne er så ondskabsfulde, og hans stemme er helt forvrænget,” siger Dorte Kathrin Pedersen.
”Jeg bliver ved med at se ham for mig. Hans grimme øjne og hans forvrængede stemme. Tidligere på dagen har han siddet og grædt over for mig og sagt, at jeg ikke må være bange for ham. To timer senere springer han på mig,” siger Conny Bergmann Nielsen.