En kold decemberdag i 2011 slår en nu 65-årig portør fra Regionshospitalet Holstebro sit hoved slemt, da han under et kursus dunker hovedet op i en lav dørkarm. Så slemt, at han i dag sover 12 timer i døgnet og døjer med et hoved, der volder ham store problemer.
”Jeg har koncentrationsbesvær, hukommelsestab og bliver let svimmel. Høje lyde og lys kan gøre mig helt mærkelig i hovedet. Som om det hele sejler rundt derinde,” siger portøren.
Portøren, som ønsker at være anonym af hensyn til sig selv og sin familie, har efter flere års kamp nu fået tilkendt en erstatning på 1.008.800 kroner fra sin tidligere arbejdsgiver Region Midtjylland. Derudover skal regionen betale godt 200.000 kroner til FOA, som har ført hans sag. Det står klart, efter Vestre Landsret i juni stadfæstede en dom fra Retten i Viborg.
”Jeg er meget glad for, at FOA har hjulpet. Jeg har aldrig selv været i tvivl om, at jeg havde ret i min sag. Men man skal jo også kunne bevise det. Derfor ved jeg ikke, hvad jeg skulle have gjort, hvis FOA ikke var gået ind i sagen,” siger portøren.
I 2011 besluttede ledelsen på hospitalet, at portører på aften-, natte og weekendvagt også skulle kunne foretage en nødåbning af elevatorerne, hvis der skete et uheld. En opgave, som portørerne ikke tidligere havde udført. Derfor skulle de på et tre timers kursus, som skulle gøre dem trygge ved situationen.
Under kurset skulle deltagerne op på sygehusets tag for at se de rum, hvor elevatorens spil var.
På kursusdagen var det koldt med silende regn og kuling. Mange af deltagerne havde kun deres uniformsjakker på, da der i indkaldelsen ikke havde stået noget om, at de skulle udenfor og op på taget. De skyndte sig derfor op ad stigen, der skulle føre dem til rummet med elevatorspillet. Og det var her, portøren hamrede hovedet mod dørkarmen.
Han husker ikke meget fra selve oplevelsen, men vidner i retten har fortalt, at han blev hvid i hovedet og ”lignede en spillemaskine, der snurrede rundt”. De måtte derfor gribe ham, så han ikke faldt bagud.
”Det var et dårligt tilrettelagt kursus. Selvfølgelig skal man ikke sende mænd, som kun har uniformsjakker på, op på et tag i 18 meters højde i kuling og regn uden overtøj,” siger portøren i dag om oplevelsen.
Siden er det blevet vurderet, at han har mistet 60 procent af sin erhvervsevne.
Arbejdsgiveren har ansvaret
Døråbningen, hvor portøren kom til skade, var kun 1,48 cm. høj, og trinnet derop til sad godt en halv meter over taget. Derudover fortæller portøren, at åbningen kun var 45 cm. bred. Retten anser den dog til at være indrettet fuldt forsvarligt, da den var godkendt af Arbejdstilsynet.
Men da rummet kun er beregnet til teknisk personale, der kender området, og da vejret var så dårligt på kursusdagen, burde Region Midtjylland som arbejdsgiver have instrueret kursusdeltagerne mere grundigt og advaret om den lave dør. Derfor er regionen ansvarlig for ulykken.
”Til at starte med fejede min arbejdsgiver min skade af. Men jeg vinder jo ikke to retssager, hvis ikke jeg havde ret. Derfor er jeg glad for, jeg blev ved med at kæmpe for min sag. Sejren er et plaster på såret,” siger portøren.
Styr på detaljerne
Siden ulykken har portøren haft dokumenteret alt, der havde med sagen at gøre. Alle møder med advokaten og FOA, alle konsultationer hos lægen og neuropsykologen, alle tidspunkter, datoer og selv kilometerantal.
”Det har hjulpet mig meget, at jeg har skrevet alt ned. Så har jeg altid kunnet hive det frem og være sikker i min sag, hvis der er nogen, der har spurgt ind til nogle detaljer,” siger han.
Hvis der er andre, der ender i samme situation som ham og kommer ud for en ulykke, vil han derfor råde til at have godt styr på detaljerne. De kan vise sig at være nyttige.
En helt anderledes hverdag
Portørens hverdag er fuldstændig ændret efter ulykken. Et vidne fortæller i retten, at han tidligere havde ”store og sjove armbevægelser og var i stand til at få en trist dag til at blive en god dag for alle”. Selv fortæller portøren også, at han plejede at være en ivrig jæger og holdt meget af at fortælle historier, når han var på sine mange jagtture.
”Det er gået fuldstændig af mig. Jeg har ikke været på bukke- og hjortejagt siden ulykken skete, fordi jeg ikke længere kan ramme. I 25 har jeg spillet jagthorn, men det har jeg også måttet opgive. Jeg kan ikke klare den høje lyd, og melodierne har jeg glemt,” siger han.
Derudover er han ked af, at han ikke kunne fortsætte med at arbejde.
”Jeg har altid været glad for at arbejde, og jeg havde håbet på at kunne arbejde, til jeg blev 65. Hvis jeg kunne holde til det, ville jeg egentlig også gerne være med til at lukke Holstebro Sygehus, når der bliver bygget et nyt. Men så kom jeg galt afsted. Jeg savner mit arbejde hver eneste dag,” siger portøren.