Annonce

Kvinde i blå trøje og med briller står og kigger på en computerskærm ved indgangen til en ældrebolig.

Ansatte i medicinkort-klemme


Flere kommuner begrænser plejehjemsassistenters adgang til medicinkort, selvom adgangen kunne føre til færre fejl.

Annonce

I Københavns Kommune har alle plejehjemsassistenter – deriblandt Ulla Braüner – adgang til FMK. Hvilket er med til at nedsætte risikoen for fejl. Jørgen True

Af Rikke Jung Rasmussen
Journalist

Annonce

Øget risiko for medicinfejl og ringere kommunikation mellem sygehus og plejehjem kan være nogle af konsekvenserne, når plejehjemsassistenter ikke har adgang til Det Fælles Medicinkort (FMK).

Alligevel vælger flere kommuner at begrænse faggruppens adgang til den digitale patientjournal, som indeholder vigtige medicinoplysninger om borgerne. Det viser en rundspørge hos otte lokalafdelinger i FOA.

I København, Frederikshavn, Aarhus og på Bornholm har alle plejehjemsassistenter adgang, men i i kommunerne Odense, Esbjerg, Rudersdal og Fakse er de helt afskåret fra adgang til FMK.

Uforståelige hindringer

”I værste fald kan plejehjemsassistenterne ikke udføre deres opgave ordentligt. Har de ikke adgang til FMK, kan det også blive mindre attraktivt for ledelsen at ansætte dem,” siger formanden for FOAs Social- og Sundhedssektor Karen Stæhr.

Ifølge sundhedsloven skal plejehjemsassistenter, der har en patient i behandling, have adgang til de oplysninger, der er registreret om patienten – deriblandt den digitale patientjournal. Derfor har FOA gennem længere tid forsøgt at få Kommunernes Landsforening (KL) med på en fælles udmelding på området.

Både den øverste myndighed på området, Sundhedsdatastyrelsen, og KL fastholder dog, at det er op til den enkelte kommune, om plejehjemsassistenter skal have lov til at håndtere medicin.

Læs også: Udskammet efter dokumentar: ’Du arbejder på Nyvang, føj!’

En ret – ikke en pligt

”Indgåelse af aftale om trust er en ret, men ikke en pligt, kommunen har. Sundhedsdatastyrelsen stiller ikke krav om, at kommunerne benytter trust-løsningen, da det afhænger af de lokale arbejdsgange, om adgangen er relevant eller ej,” siger afdelingschef i Sundhedsdatastyrelsen Birgitte Drewes.

”Loven giver mulighed for, at plejehjemsassistenter kan få adgang til FMK, men det betyder ikke, at de skal have adgang. Det er ledelsen, som har ansvaret for hvilke medarbejdere, der løser hvilke opgaver,” siger afdelingschef for social- og sundhedsområdet i KL Christian Harsløf.

Læs også: Herdis er ramt af gigt i hele kroppen: Lægens vurdering er ikke nok til en seniorpension

Om Det Fælles Medicinkort

Det Fælles Medicinkort (FMK) er den digitaliserede udgave af patientjournaler og indeholder bl.a. oplysninger om medicin.


For at bruge FMK skal man have en sundhedsfaglig autorisation, hvilket plejehjemsassistenter ikke har. Det kan man komme udenom ved at søge om en såkaldt Trust-adgang, hvor man ’låner’ en andens autoritet.


Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke.
Ved at tilmelde dig, accepterer du FOAs persondatapolitik.

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev