Situationen på bostedet Lindegården er blevet bedre, efter Københavns Kommune sikrede flere hænder til bostedet. På trods af, at der er tilført flere hænder, udfordres bostedet to en halv måned efter drabet på en medarbejder stadig af en lille kerne af komplekse beboere, der med vold og trusler spreder utryghed. Først til august ventes regeringen, KL og Danske Regioner at komme med konkrete løsninger.
"Hver dag oplever vi mennesker, som har brug for behandling, men vi kan ikke hjælpe dem under de vilkår, vi arbejder under i dag,” siger Mia Kristina Hansen, der var talsperson for personalet på Lindegården, da personalet strejkede.
Men udsigten til at få nedbragt vold og trusler på Lindegården er strandet på grund af et klassisk systemproblem: Kommune og region er uenige om, hvem der har ansvaret.
Regionen udskriver for hurtigt
Hos Københavns Kommune mener man, at Region Sjælland har ansvaret, fordi de udskriver patienterne for tidligt. Netop den tidlige udskrivning, mener kommunen, var årsagen til drabet på en ansat på Lindegården den 25. marts.
"Som det har været fremme i pressen, var drabsmanden meget syg og aggressiv i tiden op til den tragiske hændelse. Han havde truet flere mennesker på livet og endda selv søgt hjælp hos Regionen. Alt dette ved Regionen, alligevel bliver han udskrevet efter ganske kort tid," skriver Jesper Christensen, socialborgmester i Københavns Kommune, og fortsætter:
"Vi har Statsadvokatens ord for, at det er Regionens ansvar at risikovurdere en psykotisk og farlig person, før man udskriver vedkommende. Er der risiko for, at han falder tilbage i kriminalitet eller vold, så skal man fortsætte indlæggelsen – også i længere tid."
Region: Vi handler korrekt
Hos Region Sjælland mener de, at problemet er begravet hos Københavns Kommune og Lindegården. Ifølge regionen er der på Lindegården et hårdt misbrugsmiljø, som er svært for personalet at styre, fordi bostedet er så stort, forklarer Søren Bredkjær, der er vicedirektør i psykiatrien i Region Sjælland:
"Der er nogle af de borgere, der bor på Lindegården, der ville have langt mere gavn af at være på mindre bosteder. Der er jo eksempler på mindre bosteder, der har den samme type borgere med misbrugsproblemer og en udadreagerende adfærd, der løfter opgaven rigtigt godt."
"Det er jo Københavns Kommune, der har visiteret borgerne til Lindegården. Hvis man visiterer mange dårlige borgere til det samme sted, så kan det øge risikoen for problemer sammenlignet med mindre bosteder, hvor bemandingen er bedre," siger Søren Bredkjær.
- Lige nu mener kommunen, at regionen har et ansvar for de farlige patienter. Regionen svarer igen med, at kommunen skal visitere folk til et andet sted. Kan du forstå frustrationen hos de ansatte?
"Ja, jeg forstår rigtigt godt det personale. Men vi har faktisk prøvet at tage hånd om det her med Københavns Kommune, og flere beboerne er flyttet fra Lindegården. Vi har fra vores side sagt, at vi kan ikke blive ved med at have dem indlagt, alene fordi de ikke har nogle ordentlige steder at bo. Det arbejder vi lige nu sammen med kommunen om at løse," siger Søren Bredkjær.
Medarbejdere: Drop kassetænkningen
Tilbage på Lindegården kan de ansatte se til fra sidelinjen, mens de ansvarlige myndigheder arbejder på at finde en løsning. De håber, at kommune og region vil droppe kassetænkningen og i fællesskab arbejde på at finde en løsning.
"Det her er et fælles problem, der inkluderer både kommune og region. Det nytter ikke, at de bare står og peger fingre af hinanden. For det drejer sig om nogle meget syge mennesker og nogle ansatte, som lige nu er i klemme, fordi systemerne ikke kan arbejde sammen. Vi vil have løsninger nu," siger Mia Kristina Hansen.