"Lige nu har jeg det sådan, at jeg slet ikke kan overskue, hvordan vores økonomi skal hænge sammen, hvis det her forslag bliver vedtaget."

Sådan siger 59-årige Pia Jensen, der har været ledig gennem en længere periode efter mere end 20 år som social- og sundhedshjælper.

Forslaget, hun taler om, er Dagpengekommissionens forslag om såkaldte karensdage. Det er to dage hver tredje måned, hvor man ikke vil få dagpenge, med mindre man har arbejdet 15 dage inden for tre måneder.

"Hvorfor skal jeg straffes?"

Det kan blive til otte karensdage på et år, som i alt vil koste den ledige 6.600 kroner, eller 550 kroner om måneden. Og det er et svimlende stort beløb i Pia Jensens i forvejen pressede økonomi.

"Der er ikke meget luft i budgettet, som det ser ud nu. Vi har allerede skåret ind til benet. Vi er allerede flyttet fra en fireværelseslejlighed til en toværelses, og vi har skåret meget på vores madbudget. Derfor har jeg svært ved at se, hvor vi ellers skal spare," siger hun til Fagbladet FOA og fortsætter:

"Jeg har arbejdet, siden jeg var 14 år gammel. Jeg har altid betalt mine udgifter og passet mit job. Jeg søger alle de jobs, jeg kan. Jeg forstår ikke, hvorfor jeg skal straffes yderligere, hvis det ikke lykkes mig at finde et arbejde."

FOA: Ledige betaler for fadæse

FOA er stærkt imod forslaget om karensdage:

"Det er og bliver asocialt, når de ledige nu igen skal betale for den fadæse, politikerne i 2010 begik ved at regne fuldstændig galt på, hvor mange, der blev smidt ud af systemet. Nogle ledige kan få lidt ekstra tid på dagpenge - andre ledige betaler med ringere dagpenge. 6.600 kroner betyder rigtig meget for disse mennesker," siger FOAs formand, Dennis Kristensen.

For at kommissionens forslag om karensdage skal blive til virkelighed, skal det vedtages af politikerne i Folketinget.