På en lille vej ved Glostrup Hospital ligger en klynge af gamle sygeplejeboliger. I dag er boligerne en del af center for behandling og forsorg, et midlertidigt behandlings- og botilbud for hjemløse. Stedet hedder Solvang og huser 28 beboere.
Læs også: Timeansættelser går ud over fagligheden
Størstedelen af beboerne er dobbeltdiagnosticerede og har både et misbrug og en eller flere psykiske sygdomme med i bagagen, når de flytter ind på forsorgshjemmet. Klokken er 12.40, og social- og sundhedsassistent René Silword har netop spist frokost med beboerne.
Mange er gået ind på deres værelser igen, men et par stykker er blevet tilbage og gør rent i køkkenet. Alle beboerne på Solvang har forskellige praktiske opgaver, de har ansvar for.
”En stor del af arbejdet med beboerne på Solvang handler om at motivere dem til positive forandringer i deres eget liv. Det gør vi ved at give dem struktur og indhold i hverdagen og inddrage dem i de daglige gøremål,” fortæller René Silword.
Støtte i kognitiv metode
René Silword har været igennem en uddannelse i kognitiv metode. De fleste medarbejdere har efteruddannelse, der hjælper dem i arbejdet med beboere med dobbeltdiagnoser. Det er noget, der er stort fokus på på stedet.Læs også: Suzanne fik PTSD: Jeg er blevet slået, sparket og forsøgt stranguleret
Uddannelsen hjælper ham og kollegerne, når de skal håndtere problematikker
som misbrug, psykiske lidelser og konflikter, som de møder i deres daglige arbejde. Det er en stor udfordring at arbejde med mennesker, som har et misbrug samtidig med en eller flere psykiske sygdomme, fordi de ændrer adfærd, når de er påvirket, oplever han.”Misbruget forværrer den psykiske sygdom, og motivationen til at skabe forandring i deres liv er lille, når beboeren er påvirket. Derfor skal alle beboere i et afrusningsforløb, før vi kan hjælpe dem,” siger René Silword.
Motivation til forandring
Samtidig har den kognitive metode lært ham strategier til at øge motivationen og de sociale færdigheder hos beboerne, så de på sigt kan få mere kontrol over deres liv. Det foregår blandt andet ved, at beboerne laver dusørarbejde, hvor de hjælper med at vedligeholde forsorgshjemmet.Læs også: Sociale normeringer gør en kæmpe forskel
Beboerne Peter, Bo og Tarik har de seneste dage udført dusørarbejde ved at rive de nedfaldne efterårsblade sammen. Arbejdet får de en lille løn for, som ikke fratrækkes deres kontanthjælp. Mange af beboerne er glade for de små daglige opgaver, ifølge René Silword:
”Bo og Tarik var ikke til at skyde igennem, efter de havde lavet terrassen i baghaven. Det giver dem en stolthed over at være med til at drive stedet.”
Ud over at den kognitive metode hjælper til at skabe større motivation for forandring hos beboerne, så er det også en samtaleform, som er god i konfliktsituationer, fortæller René Silword.
”Det er en god teknik, som mindsker konflikterne, når de pludseligt opstår. Jeg spørger ind til beboernes problemer, hvad de ønsker for at ændre deres situation, og hvad vi som personale kan gøre for, at beboerne oplever succes og kommer i mål.”
Efteruddannelse i kognitiv metode
Alle har mulighed for at tage en AMU-efteruddannelse inden for kognitiv behandling. Hiv fat i din tillidsrepræsentant og arbejdsgiver for at komme i gang. Læs mere på epos-amu.dk.
Kilde: FOA Uddannelse
Nye nationale retningslinjer
Socialstyrelsen har udarbejdet nye nationale retningslinjer til at forebygge vold på botilbud og boformer for hjemløse. Retningslinjerne sætter fokus på arbejdet med borgeren, arbejdsgange og konflikthåndtering på bostederne. Socialstyrelsen har samtidig etableret et indsatsteam, som frem til 2021 skal understøtte implementeringen af retningslinjerne.
Læs mere her.