26-årige Andreas Bech og hans faste makker er ude at køre i ambulance i de nordjyske forårslandskaber, da en mail pludselig tikker ind på Andreas’ telefon. Den er så overraskende, at han bliver nødt til at kigge en ekstra gang på telefonens skærm.

Der er ellers ikke meget, der kommer bag på den rolige jyde med det store overblik, siger de, der kender ham. Han trives i uforudsigelige situationer og når han møder ind om morgenen, ved han aldrig, om dagen byder på en fødsel på et badeværelse, et genoplivningsforsøg eller et færdselsuheld af værste skuffe.

Men én ting, han ikke har regnet med, er at blive udvalgt til at være et af de hundrede velfærdstalenter, som pensionsselskabet PenSam og FOA hylder på Christiansborg den 30. maj.

”Jeg vidste ikke, at Velfærdens Talent 100 fandtes, før jeg fik mailen. Det kom virkelig bag på mig. Og så synes jeg, det er fedt, at nogle kolleger har bidt mærke i, at jeg gør det godt og vil anerkende mig for mit arbejde,” siger Andreas Bech, der er ambulancebehandler i Den Præhospitale Virksomhed, Region Nordjylland.

Som ambulancebehandler får man sjældent at vide, hvilken forskel man gør for de borgere og pårørende, man hjælper. Ofte er den vigtigste prioritet, når der sker en ulykke, at få den tilskadekomne hurtigt på sygehuset.

Derfor er det heller ikke hver dag, Andreas Bech får så mange bevingede ord med på vejen, som han har fået fra sin kollega, Nicolai Pedersen, der har nomineret ham til dette års velfærdstalent.

’En meget vellidt kollega’, ’empatisk’ og ’pragtfuld personlighed’ er blot nogle af de rosende ord, der pryder beskrivelsen af ambulanceredderen.

”Trods han kun har været færdiguddannet som ambulancebehandler siden juni 2023, så er han blandt de absolut dygtigste af mine kollegaer. Det er han, fordi han hele tiden søger at dygtiggøre sig, er nysgerrig og er meget modtagelig overfor input,” står der blandt andet i nomineringen.

Andreas Bech kan genkende sig selv i beskrivelsen, for lysten til at udvikle sig fagligt har for nyligt drevet ham til at efteruddanne sig til at køre i akutbil ved siden af sit arbejde i ambulancen. Alligevel synes han, det er lidt ’vildt’ at høre sin kollegas ord.

”Det er selvfølgelig rart at få at vide. Men jeg føler jo i bund og grund bare, at jeg passer mit arbejde. Jeg synes, at det er vigtigt at holde sig opdateret og dygtiggøre mig løbende, og så kigger jeg meget på de kollegaer, der har mere erfaring end mig, for mange af dem har gode tips og tricks. Men erfaring i sig selv er ikke nødvendigvis lig med, hvor dygtig man er,” siger Andreas Bech.

Én særlig oplevelse ændrede alt

Andreas Bech var 15 år og hjemme fra sin efterskole på weekendbesøg hos sine forældre, da hans mor faldt om med en hjerneblødning.

”I sådan en situation er der jo en masse panik. Men jeg oplevede, at så snart ambulancen kom, så faldt der ro på situationen. Ambulancebehandlerne fik styr på det, der nu skulle være styr på, og min mor kom hurtigt til den rigtige behandling. Hun overlevede og har ingen mén i dag. Siden den dag, er jeg gået efter at blive en af dem, der kommer ud og hjælper,” fortæller Andreas Bech.

Han mener, at han er landet på den rette hylde blandt hurtige udrykninger og kollegaer, der støtter hinanden, når de kommer ud for voldsomme hændelser på arbejdet. På sigt kunne han godt tænke sig at blive paramediciner. De har samme mission, mener han – og endnu flere medicinske kompetencer.