Det er godt 20 år siden, Dennis Kristensen ramte rampelyset som nyvalgt formand for FOA.
Dengang arbejdede jeg på Ekstra Bladet og opdagede lige som mange af mine kolleger i dagspressen hurtigt, at ’ham dér Dennis’ var ret tilgængelig, altid stillede op og aldrig
sagde ’ingen kommentarer’.
Det har ændret sig. Det opdagede jeg forleden, da jeg – nu som journalist på Fagbladet FOA – skulle have fat på ham igen. Denne gang for at tale om de erindringer, den nu 71 år gamle, forhenværende
forbundsmand er på vej med.
Den ene dag skulle han hente et barnebarn. Den næste skulle
han til optiker. Og så skulle han også lige i Silvan for at købe fire kroge.
Men det lykkedes at lande en aftale. Ligesom det også er lykkedes
Dennis Kristensen at lande sin egen historie efter et langt tilløb og en hård
fødsel.
Erindringerne var planlagt til at fylde 400 sider og udkomme
i ét bind sidste sommer. Men endte med 1.166 sider fordelt over to bind, og det
er, som Dennis Kristensen indrømmer med et grin, ’nok lidt voldsomt’.
”Det greb lidt om sig og fik sit eget liv undervejs,” siger
han.
Fra barndom til pension
Oprindeligt var bogen tænkt som en gave til børnebørnene.
Dennis Kristensen er netop blevet morfar for femte gang, og med bogen har han opfyldt
ambitionen om at give dem et bedre indblik i de familiære rødder, end han selv
har haft.
Men det er årene som tillidsvalgt – lige fra portørtiden på
Herlev Hospital til de 16 år som formand for FOA – der fylder mest.
”Ja, jeg skriver om, hvad det er, der har præget ham Dennis
fra barndom til pension. Men det kom nok til at handle lidt mere om
fagbevægelsen end om mig – og hvad fagbevægelsens opgaver er set med mine
øjne,” siger Dennis Kristensen.
Murstens-erindringerne har fået titlen ’Opgør’ og udkommer den 1. maj –
på arbejdernes internationale kampdag.
I bogen bringer Dennis Kristensen os tæt på de mange
overenskomstforhandlinger, han har deltaget i. Han genopfrisker også sit oprør
mod pamperiet i fagbevægelsen.
Han tager os med bag kulisserne og fortæller om det indre
liv i både FOA og LO.
Og han uddeler – selvfølgelig – også ris og ros til både
politiske modstandere og faglige holdkammerater.
Medlemmerne i centrum
I det hele taget formår han at holde en rød tråd, der
handler om det, som han så – og stadig ser – som den vigtigste opgave for en
tillidsvalgt. Ikke mindst en forbundsformand: Respekten for medlemmerne.
”Hvis der er et område, hvor jeg kan kigge på mig selv med
særlig tilfredshed, vil jeg fremhæve mit forsøg på at demonstrere, at
fagbevægelsen kan være noget andet end den klassiske og meget hierarkisk
opbyggede organisation, der lukker sig om sig selv,” svarer han på spørgsmålet
om, hvor han selv mener at have sat det tydeligste fingeraftryk i sine år som
FOA-formand.
”Det er medlemmernes organisation. Ikke bare i ord men også
i praksis. Der synes jeg, vi kom en god bid af vejen, og der har jeg nikket til
mig selv og sagt, at det sgu var et meget godt bidrag til den eksistenskamp,
fagbevægelsen fører i disse årtier. Medlemmerne skal være i centrum. De skal opleve,
at det stadig giver mening at være med i en fagbevægelse. At det stadig
er muligt i fællesskab at gøre noget for sine egne vilkår.”
I arbejdstøjet til det sidste
Dennis Kristensen sagde farvel til posten som formand i 2018 – nøjagtigt samtidig med afslutningen på et af de mest dramatiske overenskomst-forløb i nyere tid.
Mens FOA valgte Mona Striib som ny forbundsformand på en ekstraordinær kongres i Odense, befandt Dennis Kristensen sig i Forligsinstitutionen, hvor man satte sidste punktum på en ny aftale.
Derfor kunne han ikke holde den afskedstale til FOA, han havde planlagt. I stedet blev det – via videolink – til det, han i bogen omtaler som en ’farveltale frisk fra leveren’.
I dag er han glad for, at det foregik på den måde. At han populært sagt var i arbejdstøjet helt frem til målstregen.
”Jeg havde jo set andre, der havde pakket deres kontor ned og bare blev mindre og mindre interessante, før de skulle holde op. Så i virkeligheden var det en gave uden lige for mig at få lov til at være involveret lige til det sidste i stedet for at gå og hælde i flyttekasser,” siger Dennis Kristensen.
Hvad ville temaet være, hvis du stadig havde været FOA-formand og skulle holde talen 1. maj?
”Det vil ubetinget være udfordringerne til fremtidens velfærd. Der er i den grad grund til at være bekymret over, hvor vi er på vej hen. Jeg ser tendenser, der peger i retning af et helt andet velfærdssamfund, hvor det – ikke mindst anført af Moderaterne – handler om, at vi i stedet for at tage ansvar for hinanden i fællesskab, i højere grad skal tage ansvar for os selv.”
”Ingen kommentarer”
Dennis Kristensen skal nu i gang med at udbrede kendskabet til bogen – og har allerede optrådt i FOA1. Senere venter tilsvarende aftaler i blandt andet FOA Vestsjælland, FOA Nordjylland og pensionistklubben i FOA Midt- og Vestjylland.
Og han tager selvfølgelig ikke honorar til den slags møder i sit gamle forbund. Det vil, som han formulerer det, være imod hans ’ånd’.
Til allersidst vil jeg gerne vide, om du overhovedet kan sige ’ingen kommentarer’. Hvordan forholder du dig til det ønske?
”Ingen kommentarer.”
’Opgør’ kan bestilles hos danske boghandlere eller direkte hos forlaget Underskoven på forlaget@underskoven.dk. Prisen er samlet 450 kroner for den trykte udgave og 250 kroner for E-bogsudgaven.