Umiddelbart virker lærerværelset på Social- og Sundhedsskolen i Odense ret ordinært og lige så anonymt som mange andre lærerværelser.

Men skolen kunne uden at gøre sig de store anstrengelser kaste en smule glans over lokalet blot ved at hænge et pokalskab op på væggen – som en hyldest til to medarbejdere, som i løbet af et par år begge har vundet Politikens Undervisningspris som årets underviser på danske erhvervsskoler.

De to udmærker sig ved, at de er vilde med deres arbejde, at de er elsket af deres elever, og at de begge er social- og sundhedsassistenter.

”Det er et drømmejob. Det er skønt at se, hvordan de starter som usikre elever, men ender med at blomstre og fagligt tror på sig selv,” siger Jennie Mangaard, der har været ansat på skolen i fem år og i dag er tilknyttet grundforløbet og aktuelt har et ’voksenhold’, hvor alle elever er over 25 år.

”Noget af det fineste ved at være underviser er at stå over for en elev, som pludselig forstår, hvad det handler om. Det er så skønt at se, når 10-øren falder,” supplerer Stina Davidsen-Nielsen, der fik jobbet for knap tre år siden og i dag underviser på skolens DigiTech-linje.

Bruger sig selv i undervisningen

Og det er her, vi finder hende, mens hendes hold – hendes elever er mellem 18 og 62 år –er ved at forberede en minimesse, hvor de skal vise skolens øvrige elever noget af det nyeste inden for hjælpemidler.

Mette er en af dem. Hun skal demonstrere en Doff N Dunner, hvor man ved hjælp af en særlig muffe af silikone kan rulle en støttestrømpe på borgeren. Men Mette er endnu ikke helt fortrolig med teknikken og efterlyser en frivillig, som vil lægge ben til.

Stina melder sig fluks som figurant. Hun er ikke bange for at bruge sig selv i undervisningen, og hun er i øvrigt nem at samarbejde med, for hun har – som hun har for vane – smidt skoene og går rundt på bare fødder.

”Kom bare an,” griner hun og svinger sit ene ben over mod Mette.

”Det er så tydeligt, at Stina har prøvet faget på sin egen krop. Hun ved, hvad der venter os,” siger Patrick, Lasse og Izzy, som forbereder sig på, at de på minimessen skal introducere de andre elever for Virtual Reality ud fra en case med en psykisk syg og udadreagerende borger.

Læs også: Rollemodellen Marius ranker ryggen, fordømmer fordomme og taler faget frem

SOSU Fyn har i alt ansat 12 social- og sundhedsassistenter som undervisere. Otte i Odense, tre i Svendborg og en i Middelfart. Men der er plads til flere, fastslår uddannelseschef Charlotte Sigurdsson, mens hun undrer sig over, at det langt fra er alle sosu-skoler, der ansætter social- og sundhedsassistenter til at stå bag katederet.

”De er i særlig grad rollemodeller for eleverne, fordi de har faget så tæt på og kan præge dem med deres faglige stolthed,” siger Charlotte Sigurdsson og tilføjer:

”Og vi vil gerne have flere end de 12, vi allerede har.”

Og det er da også den faglige baggrund, Jennie Mangaard og Stina Davidsen-Nielsen fremhæver som en af deres vigtigste forcer.

”Vi kan på en meget troværdig måde fortælle eleverne, hvad jobbet som social- og sundhedsassistent indebærer,” siger Jennie Mangaard, der startede karrieren som ufaglært før hun blev uddannet i 2004 og siden arbejdede i socialpsykiatrien, på et sengeafsnit på sygehuset i Odense, på et botilbud og på et plejehjem.

Derudover har hun været praktikvejleder, og det var faktisk den opgave, der gav hende mod på at søge job på SOSU Fyn.

”Jeg kunne mærke, at det gav mig noget at arbejde med eleverne som deres vejleder. Det gav mig lyst til at komme tættere på deres studiemiljø og arbejde endnu dybere med dem,” fortæller hun.

Læs også: 'Fuldtidsvejledere' sikrer bedre trivsel og mindre frafald

”Jeg ved, hvad eleverne skal ud til. Jeg kan vise dem, hvordan de omsætter teorierne til praksis. Og jeg kan hjælpe dem med, hvordan de skal begå sig i en verden, der både kan være god og rå og fortæller dem, at det er op til dem selv, om de vil være den gode kollega eller være den, der gemmer sig i skyllerummet og bagtaler de andre,” siger Stina Davidsen-Nielsen.

Startede på bar bund

Ingen af de to social- og sundhedsassistenter havde voldsom pædagogisk erfaring, da de fik jobbet. Men nu er de begge i gang med den erhvervspædagogiske uddannelse, der er obligatorisk.

”Jeg stod nærmest på helt bar bund, da jeg startede. Jeg havde selvfølgelig min praksiserfaring at trække på, men det er bestemt fint også at få den pædagogiske uddannelse med,” siger Jennie Mangaard, før hun må koncentrere sig om et par elever, der forbereder sig på den afsluttende eksamen på grundforløbet.

”Vi kan virkelig mærke Jennies erfaring, når hun underviser os. Hun har haft fingrene i bolledejen og er god til at lære os, hvordan vi omsætter teorien,” siger kosmetologen Gosja og anlægsgartneren Djina, der relativt sent – de er 47 og 42 år – har valgt at gå sosu-vejen.

Læs også: Joy og Pernille har fået ny stilling i ældreplejen, som du formentlig aldrig har hørt om

De to underviseres faglige stolthed og kærlighed til deres elever er i høj grad årsagen til, at dagbladet Politiken har hædret dem begge med prisen som årets bedste underviser på erhvervsskoler. Jennie Mangaard vandt prisen i 2020, og Stina Davidsen-Nielsen i år – i begge tilfælde efter at være indstillet af deres elever.

Det er de selvfølgelig stolte over, men de håber også, at endnu flere social- og sundhedsassistenter gør som dem og byder sig til som undervisere:

”Det kræver måske lidt mod, men når man først er i gang, findes der næsten ikke noget bedre.”

Med Politikens Undervisningspris følger også 75.000 kroner, hvor prismodtageren skal bruge en del af pengene på sin arbejdsplads. Mens Jennie Mangaard investerede i motionsredskaber til eleverne på SOSU Fyn, overvejer Stina Davidsen-Nielsen fortsat, hvordan hun omsætter sin kontante del af hæderen.