Annonce

Nilsss

Trods klimakrise halter det med uddannelse af det tekniske personale


Kun ganske få ansatte i den tekniske servicesektor i kommunerne har de seneste fem år været på kursus eller uddannelse i klima eller bæredygtighed. En af dem, der har, er teknisk serviceleder Nils Gabriel Jensen.

Annonce

Har du inden for de seneste fem år været på kursus eller uddannelse i forbindelse med dit arbejde, hvor klima og bæredygtighed har været en del af undervisningen, har FOA spurgt de tekniske servicemedlemmer. Kun 9 % svarede ja, 86 % sagde nej, og 5 % svarede ’ved ikke/ husker ikke. Tor Birk Trads

Af Ida Østerlund
Journalist

Annonce

Behovet for klimahandling er akut, lyder det fra Kommunernes Landsforening. 

Alligevel viser en ny undersøgelse blandt FOAs medlemmer på det tekniske serviceområde, at det halter med at få uddannet medarbejderne i en klimasikret, grøn og bæredygtig retning. 

I en medlemsundersøgelse svarer 86 procent nej til, at de inden for de seneste fem år har været på et kursus eller en uddannelse, hvor klima eller bæredygtighed har været en del af undervisningen. Ni procent svarer ja. Fem procent svarer ’ved ikke/husker ikke’.

Hos FOA kalder formand for Teknik- og Servicesektoren, Reiner Burgwald, undersøgelsens resultater ’virkelig bekymrende’. 

”Det er skræmmende og besynderligt, at man ikke fra kommunernes side sørger for, at det personale, der er tættest på borgerne i institutionerne, er bedre klædt på. Både i forhold til at varetage den hardcore del af klimaindsatsen med at sænke CO2-udledningen, men også i forhold til deres rolle som forbilleder for børn, voksne og brugere ude i børnehaverne, skolerne, rådhusene og så videre,” siger han.

I forbindelse med overenskomstforhandlingerne i 2021 blev KL og FOA enige om projektet ’Fremfærd’, som skulle afdække, om der var et kompetencegab for det tekniske servicepersonale i kommunerne. 

”Forhåbentligt får arbejdsgiverne gjort noget ved det, men det kræver jo, at der er en vilje,” siger Reiner Burgwald og fremhæver, at flere nordjyske kommunerne har taget initiativ til at få deres medarbejdere uddannet. I Aalborg har mange eksempelvis fået uddannelsen til tværfaglig energioperatør.

En anden kommune, som har sat klimadagsordnen på skoleskemaet, er Skive, som skriver på sin hjemmeside, at ”Skive Kommune er en af de førende kommuner i forhold til den grønne omstilling.” 

Og det kan de mærke ude på skolerne og i børnehaverne, fortæller Nils Gabriel Jensen, der er teknisk serviceleder på Hem Skole i Skive. 

”Skive Kommune har altid villet være foran på energi og klima. Det, resten af landet skal leve op til i 2030, skal vi i Skive leve op til i 2029, så vi har travlt,” griner han. 

Kommunen har for flere år siden besluttet, at det tekniske personale over flere planlagte toårige forløb kan komme på kurser i den grønne omstilling. For kommunens ansatte på det tekniske serviceområde under ’Skole og Dagtilbud’ – det vil sige Nils og hans kolleger – betyder det, at klima, energioptimering, bæredygtighed og personlig udvikling er kommet på skoleskemaet. 

Tager udgangspunkt i problemerne 

Nils er sammen med to andre serviceledere i en planlægningsgruppe, som kommer med input til kommunens tekniske forvaltning til, hvad de gerne vil uddannes i inden for klima og bæredygtighed. Ud fra det bliver der skabt nogle halvdags kurser, som personalet kan deltage i. Kurserne bliver designet ud fra, hvad de forskellige ansatte møder af problemer ude på skolerne, og hvad de gerne vil blive klogere på. 

Nogle har eksempelvis været på kursus, fordi de har kæmpet med strafafgifter på fjernvarmen, fordi de ikke har kunnet afkøle nok selv, fortæller Nils. Indtil videre har de fået undervisning i ventilationssystemer, varme- og energistyring og el og lys. Hvornår kan det for eksempel betale sig at have en lysdæmper på, og hvornår kan det ikke? 

”Jeg er glad for kurserne, for de gør jo, at vi alle er ens klædt på, næsten uanset vores faglige baggrund,” siger Nils Gabriel Jensen.

Kursus giver kvalifikationstillæg 

Fordi det fra kommunens side er et ønske at være foran på klimarådet, så har det også været nemmere at få igennem, at det tekniske personale skal videreuddannes indenfor det område, fortæller Nils. Derfor har de fået indrettet det sådan, at kurserne foregår i arbejdstiden.

”Kurserne løber over to år, hvor de giver et kvalifikationstillæg. Efter seks år kommer der et løntrin oveni. Så når nogle siger, at de ikke orker at sidde på skolebænken, og at de hellere bare vil passe deres arbejde, så er der også en gulerod for dem,” siger Nils Gabriel Jensen. 

I en skriftlig kommentar siger Frederik Fenger Petersen, der er projektleder i KL’s taskforce for energieffektivisering, at det tekniske servicepersonale spiller ”en vigtig rolle” for at nå kommunernes grønne ambitioner: 

”Det er dem, der står med fingrene i maskineriet og kan gøre en konkret forskel for de enkelte kommunale institutioners klimapåvirkning. Derfor har KL og FOA søsat et fælles projekt, hvor vi blandt andet udvikler læringsforløb om klimavenlig energiledelse af kommunale bygninger. Den viden skal for eksempel bruges i KL’s nye taskforce, som det næste halvandet år vil tage rundt i landet og rådgive det tekniske servicepersonale.”

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke.
Ved at tilmelde dig, accepterer du FOAs persondatapolitik.

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev