Annonce

Kvinde stikker i falsk lår

Fra skumgummilår til menneskehud: Her øver eleverne sig, inden de stikker løs


I otte måneder har Prices Have Centeret haft titlen som Danmarks første læringshjem. Her kan eleverne først stikke nåle i skumgummi og to minutter senere i en beboer. Det har resulteret i mere tryghed, bedre faglighed og større arbejdsglæde.

Annonce

I simulationsrummet får eleverne lov til at øve sig i at stikke nåle i skumgummi, lægge kateter, skifte bleer og meget mere. Heidi Lundsgaard

Af Alexander Pilgaard Kjær
Journalist

Annonce

Iført blå plastichandsker fjerner hun kanylens hætte, så nålen blottes, og trækker 15 enheder op. Med venstre hånd presser hun en hudfold sammen, mens hun med en sikker højre hånd stikker insulinpennen ned i låret mellem tommel- og pegefingeren.

”Det er vigtigt at stikke i en 90-graders vinkel,” husker Ida Pedersen sig selv på og tæller til 10, inden hun igen hiver den op ad låret. Hun er 30 år gammel og social- og sundhedsassistentelev på Prices Have Centeret i Faaborg, hvor Fagbladet FOA for nylig var på besøg.

Skumgummistik

Ovenstående scenarie sker mange gange dagligt på landets plejecentre. Men det, der for Ida Pedersen er lidt anderledes, er, at hun ikke stikker i en beboer. Hun stikker i et kunstigt lår af skumgummi, der sidder på sin praktikvejleder.

”Det hjælper at få det i fingrene, så jeg kender rutinerne. Det føles trygt, fordi Mette sidder og kigger med og opfanger de små fejl, så vi ikke laver dem ude ved beboerne. Herinde er det et legerum, hvor vi lærer og kan nå at øve os flere gange, så vi er helt trygge ude ved beboeren,” fortæller Ida Pedersen om det simulationsrum, som Prices Have Centeret i oktober fik indrettet.

40-årige Mette Nielsen, som Ida sidder med, har i en årrække arbejdet som social- og sundhedsassistent. Det gør hun stadigvæk – men ikke nær så meget som tidligere. I oktober blev hun nemlig ansat som praksisnær uddannelsesvejleder i 20 ud af sine 35 timer om ugen.

Udover Mette Nielsen har Prices Have Centeret i august også ansat 30-årige Simone Kogi Brønner, der ligesom Mette arbejder som praksisnær uddannelsesvejleder – i hendes tilfælde i 20 ud af 34 timer.

”Vi har tilsammen 40 timer om ugen til rent elevarbejde, hvor vi kan følge en elev rundt en hel dag, være med til studietiden, give vejledning og meget mere,” fortæller Simone Kogi Brønner, der har godt otte års erfaring som praktikvejleder. En erfaring, som Mette Nielsen i øvrigt også har:

”Det sted, jeg var praktikvejleder før, var jeg kun i plejen. Så der skulle jeg selv finde tiden til det og samtidig sørge for, at mine nære kolleger ikke blev syltet for min arbejdskraft. Nu, hvor der er afsat 20 timer om ugen til os hver, kan vi være meget tættere på eleverne i hverdagen,” supplerer Mette Nielsen. 

Læs også: Uddannelse i rengøring højner kvaliteten

Mand tager ble på dukke
De to praksisnære uddannelsesvejledere er med i simulationsrummet, hvor de holder øje og hjælper til, hvis der er behov for det. Heidi Lundsgaard

Stor forskel fra tidligere

Jesper Frederiksen binder det gennemsigtige plasticforklæde rundt om sig og tager de blå plastichandsker på hænderne.

”Lige så snart der er noget med bakterier, tager vi altid forklæde på for ikke at sprede det til andre beboere,” forklarer den 49-årige social- og sundhedshjælperelev med henvisning til den nedre hygiejne, han skal til at foretage.

Henne ved sengen pakker han bleen ud, og fordi borgeren skal vendes om på siden, folder han taljeelastikken sammen, så den er fri, når borgeren vendes tilbage på ryggen. En-to-tre bevægelser senere sidder bleen, som den skal. Og så kan han ellers gå ud af simulationsrummet og gøre det præcis samme på en levende beboer.

Jesper Frederiksen var allerede i praktik på Prices Have Centeret, inden de to praksisnære uddannelsesvejledere blev ansat. Og han kan mærke en tydelig forskel, fra før de kom og så til nu, hvor der er kommet mere struktur på mange ting:

”Vores fordybelsestid om onsdagen er blevet sat i system, sådan at vi nu har middagspause – så skal vi ud at læse – så er der et kvarters pause – ud at læse – og så mødes vi et kvarter, før vi har fri, for at reflektere over det, vi har læst,” fortæller han og fortsætter:

”Før satte vi os bare med noget, som vi mente, at vi skulle læse. Så kørte vi på i to en halv time, men jeg mistede tit koncentrationen og fandt på noget andet at lave. Men nu, hvor vi har fastlagte pauser, er jeg frisk i hovedet og kan holde koncentrationen hele tiden.”

Læs også: Når virkeligheden rammer: Sådan sikres elever mod praksischok

Fremtidens udfordringer

Tanken om et læringshjem opstod for et par år siden ved Faaborg-Midtfyn Kommunes sundheds- og omsorgschef Kitt Lysén Pedersen, fortæller Lis Munk, der er plejehjemsleder for Prices Have Centeret.

”Hun vidste jo godt, at der ville komme til at mangle hænder. Så der blev sat større fokus på at styrke rekrutteringen og fastholdelsen til uddannelserne. Så det var en politisk beslutning at gøre Prices Have Centeret til et læringshjem,” siger hun.

Det, Faaborg-Midtfyn i praksis gjorde, var at afsætte to millioner kroner af budgettet til at fremme sådanne initiativer – som for eksempel at ansætte to praksisnære uddannelsesvejledere og at indrette et simulationsrum på plejecentret.

At Simone Kogi Brønner og Mette Nielsen er blevet ansat i den nye stilling, betyder også, at plejehjemmet nu har mellem 10 og 12 elever i praktik, hvor man før i tiden havde fem.

To kvinder står foran et billede
Mette Nielsen (t.v.) og Simone Kogi Brønne (t.h.) arbejder som praksisnære uddannelsesvejledere 20 timer hver om ugen. Her står de foran det officielle logo for læringshjemmet. Det er et fyrtårn, da de ønsker og håber, at andre arbejdspladser følger deres eksempel. Heidi Lundsgaard

Mellemtidsstatus

Prices Have Centeret har nu været et læringshjem i otte måneder, og alt peger i retning af, at det har gjort en forskel. Fastholdelse var for eksempel et af succeskriterierne, som der i den grad er levet op til.

”I andre kommuner har jeg oplevet, at elever er sprunget fra. Men i den tid, vi har været her, er alle kommet igennem,” siger Simone Kogi Brønner, inden Mette Nielsen tilføjer:

”Vi har haft en, der var svært ordblind og desuden tosproget. Jeg tror, at han var hoppet fra, hvis ikke det var, fordi jeg havde tiden til at arbejde så meget med ham. Men han udviklede sig meget og gennemførte praktiktiden.”

De evalueringer, som eleverne svarer på, vidner også om et forbedret arbejdsmiljø. Siden de begyndte, har de bevæget sig højere og højere op i point, og der har – så vidt som Simone Kogi Brønner lige husker – kun været én negativ kommentar:

”Det var en elev, jeg ikke havde bestået, så den havde jeg set komme. Det var jo en faglig vurdering, og jeg syntes ikke, at vedkommende skulle igennem,” siger hun.

De to millioner kroner, som kommunen satte af i budgettet, er en permanent ordning, som kommer til at fortsætte i fremtiden.

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke.
Ved at tilmelde dig, accepterer du FOAs persondatapolitik.

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev