”Danmark skal have verdens bedste sundhedsvæsen,” sagde statsminister Mette Frederiksen (S) som det første, da hun tirsdag morgen præsenterede regeringens nye sundhedspakke.
I alt har regeringen afsat fem milliarder kroner årligt til et varigt løft af sundhedsvæsenet. Pengene kommer oveni det lønløft til offentligt ansatte, som var del af regeringsgrundlaget, den kommende psykiatriplan, samt aftalen om, at midlerne i sundhedsvæsenet skal følge den demografiske udvikling.
Det understregede Mette Frederiksen på pressemødet, som blev holdt på Rigshospitalet i København, og hvor hun sammen med udenrigsminister og formand for Moderaterne, Lars Løkke Rasmussen, og indenrigs- og sundhedsminister fra Venstre, Sophie Løhde, præsenterede sundhedspakken.
De fem milliarder skal blandt andet gå til genopretning af kræftområdet, til etablering af en patientrådgivning for patienter med livstruende sygdomme, til at flere kan få behandling i udlandet og til bedre overvågning af ventetider.
Men hvordan skal penge løse det problem, når vi mangler mennesker til at løse opgaven, spurgte en Politiken-journalist til pressemødet.
”Du har helt ret i, at penge ikke kan gøre det alene. Det handler også om, hvordan bruger man dem, og hvordan sætter man mennesker i spil. Og jeg er slet ikke i tvivl om, at noget af det, der kan være med til at skabe en større arbejdsglæde i vores sundhedsvæsen og dermed også lette på rekrutteringen, er at få gennemtænkt visionen for et samlet sundhedsvæsen, hvor den ene hånd ved, hvad den anden laver,” sagde udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen og henviste til, at arbejdet med at se på sundhedsvæsenets opbygning er i gang i sundhedsstrukturkommissionen.
Både statsminister Mette Frederiksen og indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde fremhævede arbejdskraftmanglen i sundhedsvæsenet som den største udfordring lige nu.
”Økonomien kan forhåbentligt hjælpe på vej til at sikre et ordentligt arbejdsmiljø og give nogle bedre rammer for behandlingsmetoden. Vi kommer til at kigge ind i, at patienterne skal behandles i hjemmet, og faggrupper skal arbejde bedre sammen, og vi aldrig må lade to medarbejdere lave det samme stykke arbejde. Vi kommer til at kigge hele vejen rundt. Men fremtiden, hvad angår mangel på arbejdskraft, det er her allerede nu,” sagde Mette Frederiksen.
”Vi kan ikke løse de problemer, der er – heller ikke på sundhedsvæsenet – hvis vi, der er på arbejdsmarkedet, ikke bidrager noget mere,” sagde hun.
Men Jes Søgaard, der er professor i sundhedsøkonomi på Syddansk Universitet, efterlyser en løsning på, hvordan regeringens nye sundhedspakke skal løse problemet med manglende personale. En måde er at imødekomme det lønkrav, som sygeplejerskerne tidligere har præsenteret.
”Hvis det sker, kunne man forstille sig, at nogle af dem, der har forladt sygehusene de seneste år, vil komme tilbage,” siger han til Ritzau.
”Og så vender man det til en positiv spiral: Jo flere der kommer, jo lettere bliver det for det nuværende personale. Der er jo en ekstra belastning på sygeplejerskerne, fordi der er for få lige nu.”
Hos FOA mener man, at regeringen trods gode intentioner rammer forbi målet med den nye sundhedspakke. Regeringen fokuserer for meget på enkeltdiagnoser, mener formand for Social- og Sundhedssektoren i FOA, Tanja Nielsen.
”Det er hos kommunerne og borgerens egen læge, at den tidlige opsporing sker. Det er her, vi skal investere, så de mennesker med kroniske og livstruende sygdomme, som i dag ikke opdages i tide, vil blive grebet af medarbejderen i kommunernes nære sundhedstilbud eller af den praktiserende læge, som kender det enkelte menneskes livssituation og sundhedsmæssige tilstand. Det kræver uddannet personale – og dem er der mangel på på tværs af hospitaler, ældreplejen og psykiatrien,” siger hun og fortsætter:
”Jeg er meget bekymret for, at man ved at styrke sundhedsvæsenet på ét område, trækker uddannede medarbejdere og ressourcer fra andre områder, hvor behovet for faglighed kun bliver større og større,” siger Tanja Nielsen.