Antallet af pædagoger falder, antallet af pædagogmedhjælpere stiger. Især i kommunerne omkring hovedstaden mangler der pædagoger som aldrig før, og det gør, at pædagogmedhjælperne – nødtvunget – har fået en helt ny rolle i daginstitutionerne, siger to klyngeledere i København, der sidste år mente, at de måtte gøre noget.

Derfor slog Guli Werther og Sarah Lie Bach Berggreen sig sammen og har skræddersyet et forløb over to dage til områdets pædagogmedhjælpere.

”Vi mangler pædagoger, og derfor kan man ikke være pædagogmedhjælper, som man var for måske 10 år siden, hvor man kom ind og legede lidt med børnene eller sad med et barn på skødet i flere timer,” siger Guli Werther, der er klyngeleder i Brønshøj-Vanløse og slår fast, at det både handler om opkvalificering, men også om rekruttering og fastholdelse.

”Vi har brug for, at de kan stå i svære situationer, og at de nogle gange erstatter en uddannet medarbejder på stuen. Det er ikke sådan, vi kunne ønske, at det skal være. Men det er desværre sådan, det er.”

Læs også: Pædagogmangel tvinger institutioner til at gå nye veje

Forløbene er inddelt i moduler om rutiner, mentalisering og konflikthåndtering, sprog og leg og bevægelse. Og dermed bliver pædagogmedhjælperne klædt på med helt basal viden om måltider, afleveringer og overgange. Alt det, som jo fylder dagen i en daginstitution og som derfor er vigtige at kunne håndtere pædagogisk, understreger Sarah Lie Bach Berggreen, der kalder modulerne for den grundpakke, pædagogmedhjælperne som minimum har brug for. Både for at kunne håndtere hverdagen, men også for at kunne indgå i den faglige samtale med kollegerne.

Det er en konkret øvebane for pædagogmedhjælperne, som de pædagogiske ledere skal følge op på lokalt, understreger Sarah Lie Bach Berggreen.

”Vi tog udgangspunkt i, hvad det første pædagogmedhjælperne møder, hvad de har svært ved at håndtere og hvad der fylder. For hvordan skal de håndtere en konflikt blandt børnene uden at have forudsætninger til det?” siger Sarah Lie Bach Berggreen og forklarer, at det var vigtigt for de to klyngeledere, at pædagogmedhjælperne kan gå ud og afprøve metoderne direkte.

Læs også: Ny aftale: Vuggestue-normeringen skal følge barnet til det fylder 3 år

For eksempel at de får konkrete idéer til, hvilke lege, de kan gå ud og lave sammen med børnene, der understøtter bevægelsen. At tale-høre-konsulenterne viser dem, hvordan de kan arbejde med sproget. Eller at støttepædagogerne kommer med eksempler på, hvordan de kan arbejde med konflikthåndtering.

Samtidig har de mulighed for at arbejde med det, de lærer i små grupper, hvor de reflekterer sammen på en øvebane med andre pædagogmedhjælpere – nogle nye, nogle mere erfarne – om konkrete situationer. For eksempel over hvad man gør, når et barn ustandseligt går ned fra bordet i spisesituationer.

”Hele sprogindsatsen er jo en politisk stillet opgave, så det var vigtigt for os, at de hører om den forskningsbaserede viden om barnets sprog. Hvis de har det grundlag, så er der også en bedre forudsætning for, at de kan arbejde med sproget i personalegruppen. Samtidig ville vi give dem helt konkrete pædagogiske redskaber. For eksempel om mentalisering og hvordan de kan sætte sig i barnets sted. For der er ikke nogen børn, der skal føle sig forkerte. Børnene er jo prisgivet i forhold til de voksne, der er omkring dem, og det er vores ansvar.”

Læs også: Andelen af uddannede medarbejdere i dagtilbud er faldet

Og de to klyngeledere har allerede fået gode tilbagemeldinger, såsom at pædagogmedhjælperne føler, at de har mere at byde på, at de kan tale med, når der bliver talt sprogindsats, og at de øver sig i at reflektere over praksis.

For eksempel over, hvorfor det er vigtigt at børnene øver sig i selv at hælde op. Hvorfor det kan være en god idé at sætte sig ned på hug i stedet for at rage halvanden meter over barnets hoved, når man taler med et barn. Eller hvorfor man ikke skal stille børnene mange spørgsmål.

”Når man er ny, kan man komme til at stille alle de her spørgsmål, for eksempel ’hvad siger koen’ eller ’hvilken farve er der på trøjen’. Men det er præstationsorienteret. I stedet får de viden om, at man skal stille spørgsmål, fordi man er oprigtigt nysgerrig, som for eksempel ’hvad har du oplevet’ og ’hvad tænker du’. At man ser barnet som en ligeværdig samtalepartner ud fra den alder, barnet har. Vi giver mulighed for at træde et skridt tilbage, og spørge til, ’hvad mener jeg egentlig om det her’?” siger Guli Werther.

Og her kan det gavne at tale med andre pædagogmedhjælpere, som er i samme situation.

”Vi skaber et rum, hvor de kommer tæt på hinanden, tør reflektere og fortælle, at de for eksempel ikke ved, hvad de skal gøre, når de putter børnene, og de alle rejser sig op. Det kan være svært at sige over for uddannede kolleger.”

Plante et frø

At Guli Werther og Sarah Lie Bach Berggreen har deres daglige gang i klyngernes institutioner, er en stor fordel i tilrettelæggelsen af pædagogmedhjælperseminarerne.

”Vi er tæt på institutionerne og ved, hvordan måltiderne fungerer og hvordan tale-høre-konsulenterne kommer ind og arbejder med sproget. Vi kender de problematikker, medarbejderne står i derude. Det er et kæmpe plus, at vi er lokalt forankrede,” siger Guli Werther.

Og de to klyngeledere har fået stor tillid fra både områdechefen og de andre klyngeledere. For det er vigtigt, at alle medarbejderne i institutionerne kan regne med, at de står på det samme fundament af viden.

”I virkeligheden handler pædagogmedhjælperseminarerne om at plante et frø,” siger Sarah Lie Bach Berggreen.

For hvis man lærer at reflektere, kan man bruge det – ikke bare som pædagogmedhjælper i et sabbatår, men hele livet, supplerer Guli Werther.

”Vi øver pædagogmedhjælperne i at reflektere og være kritisk tænkende, så de ikke bare tænker, at det her barn er superirriterende, men overvejer, hvad der ligger bag. Og den refleksion og evne til at mentalisere bruger vi jo hele livet. De får en ballast, som de kan gå videre med. Det er mit håb i hvert fald.”