Den 5. maj i år bliver den allersidste store bededag med helligdagsstatus nogensinde. For fra 2024 bliver store bededag afskaffet, og dagen vil blot fungere som en normal arbejdsdag. Det har Folketinget netop vedtaget med et flertal bestående af regeringen – Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne – samt Radikale. 95 folketingsmedlemmer stemte for afskaffelsen af store bededag.
68 stemte imod.
Det sker, selvom lovforslaget har mødt massiv modstand. Både fra Folketingets øvrige partier, fra Folkekirken og fra fagbevægelsen – bakket op af underskrifter fra 477.441 personer i skrivende stund.
Senest viser
en meningsmåling foretaget af Epinion for DR, at 7 ud af 10 danskere er imod afskaffelsen af store bededag. Kun 19 procent har svaret, at de synes, det er en god idé at afskaffe store bededag, mens 11 procent ikke har taget stilling.
Læs også: FOA-ansatte mister formue i genetillæg: Grotesk, siger formand
”Ganske enkelt en skændsel”
Hos FOA kalder formand Mona Striib beslutningen for ’en skændsel’ og dagen i dag for ’en skammens dag’.
”Vi har advaret imod at gribe ind i den danske model og bare at tromle lovforslaget om afskaffelsen af store bededag igennem. Vi har i et høringssvar påpeget, hvor mange problemer det skaber, hvis man nedlægger en helligdag, og samtidig ser stort på aftalerne på arbejdsmarkedet. Vi har indtrængende bedt om at blive indkaldt til en trepartsforhandling for at afbøde for de værste konsekvenser af en sådan lov. Men vi er på groveste vis blevet ignoreret, og mangler stadig at få svar på, hvordan regeringen vil løse de problemer, den skaber. Det er ganske enkelt en skændsel,” siger Mona Striib.
Læs også: Underskrifter samlet i bog og overrakt til minister: Derfor vil danskerne bevare store bededag
FOA vil have provenu overført til OK24
Tidligere har Fagbladet FOA på baggrund af
beregninger fra FOA kunnet fortælle, at afskaffelsen af store bededag vil koste FOAs medlemmer millioner i genetillæg, som forsvinder.
”Det er rent ud sagt tyveri af tillæg, som de ansatte har forhandlet sig frem til og betalt for ved overenskomstbordet,” siger Mona Striib.
De penge, som nu spares på genetillæg, vil Mona Striib have med på overenskomstbordet ved forhandlingerne om de offentlige overenskomstaftaler næste år. Ovenpå dagens beslutning er der dog intet nyt i den sag.
”Men du kan tro, vi kæmper videre for det,” lyder det fra FOA-formanden.
Læs også: Otte partier vil udsætte afskaffelsen af store bededag til efter et valg
Forsøg på folkeafstemning
I princippet er det muligt at fremtvinge en folkeafstemning om store bededag, hvis mindst 60 folketingsmedlemmer har skrevet under på det senest på fredag i denne uge. Og til det sidste under dagens lovbehandling forsøgte de oppositionspartier, der går ind for en folkeafstemning, da også at overtale resten af oppositionen til at gå med på idéen.
Enhedslisten, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige og Alternativet lykkedes med at få en erklæring fra Danmarksdemokraternes Inger Støjberg om, at hendes parti ikke ville stå i vejen for en folkeafstemning.
Men SF ville ikke skifte mening, da der stadig mangler de nødvendige 60 mandater, fordi Liberal Alliance og De Konservative ikke går ind for en folkeafstemning.
I Københavns Kommune er der politisk flertal for at undersøge, om kommunen kan bevare store bededag som en helligdag. Det skriver TV 2 Kosmopol.
Det kan dog være på kant med loven, siger kommunalforsker Roger Buch.
”Der er en grundpræmis om, at byråd og borgerrepræsentationer ikke må blande sig i landspolitik, så det første, forvaltningen skal se på, er, om det overhovedet er lovligt,” siger han til TV 2 Kosmopol og peger på, at et lignende forslag i Stevs Kommune blev taget af bordet af den årsag, at det ikke er et kommunalt anliggende.
Borgerrepræsentationen skal torsdag stemme om, hvorvidt de vil lade forvaltningen se på muligheden for at bevare store bededag for kommunens ansatte og skolebørn.