Det var kort før, at den 13. marts blev til den 14. sidste år, da en uddannet social- og sundhedsassistent, som vi i denne artikel kalder nattevagten, mødte ind på Plejecenter Tirsdalen i Randers på sit job. Hun tog over for blandt andre sin tidligere kollega, den nu drabstiltalte 60-årige social- og sundhedshjælper, som havde været på aftenvagt.
Det forklarede nattevagten tirsdag i vidneskranken i Retten i Randers på retssagens femte dag, hvor Fagbladet FOA var til stede.
I tiden omkring slutningen af februar og starten af marts 2022 havde Plejecenter Tirsdalen haft usædvanligt mange indlæggelser af beboere med samme sygdomsbillede – bevidstløse, ukontaktbare, besværet vejrtrækning, kaffegrumslignende opkast og med spor af benzodiazepiner i kroppen.
Af den grund var der blevet indført en ordning om, at de ansatte skulle gå sammen to og to på tilsyn ind til de beboere, der havde været indlagt. Derfor gik nattevagten sammen med en anden kollega i løbet af vagten denne søndag nat tilsyn hos en ældre, kvindelig beboer i hendes lejlighed på plejehjemmet.
Første gang, de kom ind til hende omkring klokken 01:00, var alt tilsyneladende, som det skulle være. Men da de kom igen cirka omkring klokken 05:30, lagde nattevagten mærke til, at den kvindelige beboers vejrtrækning var anderledes. Der var langt mellem vejrtrækningerne, og hun rallede lidt, forklarede nattevagten i retten.
Nattevagten kunne ikke vække den ældre kvinde, som var ukontaktbar, så hun ringede akutkald til vagtlægen, som bad hende ringe 112. Mens nattevagten ventede på ambulancen, blev kvinden mere og mere svag. Så svag, at hvis hun ikke blev smertepåvirket, trak hun ikke vejret, forklarede nattevagten.
”Til sidst rusker og skubber jeg hende for at få hende til at trække vejret. Jeg kæmper vitterligt hårdt. Jeg bruger mine kræfter, rusker hende, kører hånden hårdt ind over hende, klapper hende på kinderne og så videre. Hvis jeg ikke havde gjort det, eller hvis jeg var kommet senere, var hun død,” vurderede nattevagten i retten.
”Noget må hun fandeme have fået”
Da ambulancen kom, blev nattevagten og hendes kollega ifølge nattevagtens vidneforklaring mødt med en anklagende tone fra akutlægen. Lægen mente, at personalet på plejecentret måtte have givet den kvindelige beboer noget medicin. Ellers ville hun ikke være i denne tilstand.
”Jeg blev spurgt om, hvem der havde adgang til lejligheden, for noget måtte hun fandeme have fået. Det var ordene,” forklarede nattevagten.
Og med de ord blev den kvindelige beboer indlagt for tredje gang på cirka to uger.
Nattevagten, der havde holdt liv i beboeren forud for den tredje indlæggelse, blev under tirsdagens retsmøde også spurgt ind til samme beboers første indlæggelse den 27. februar.
Nattevagten, som mødte ind på job, mens beboeren var indlagt, forklarede, at hun mundtligt havde fået at vide af den drabstiltalte social- og sundhedshjælper, at kvinden var blevet udskrevet til ’god og kærlig pleje’.
Det betyder, forklarede nattevagten, at den ældre kvinde skulle hjem til livets sidste fase – altså for at dø.
Da nattevagten ringede til hospitalet for at høre, hvornår kvinden kom hjem, spurgte hun også ind til udskrivelsen til god og kærlig pleje. Men kvinden skulle ’bestemt ikke’ hjem til god og kærlig pleje, lød meldingen ifølge nattevagten fra hospitalet. Hun skulle hjem til vanlig pleje.
Derfor rettede nattevagten i det omsorgsnotat, som den drabstiltalte havde skrevet, hvori der blev henvist til, at den kvindelige beboer var blevet udskrevet til god og kærlig pleje.
Den omtalte beboer lever i skrivende stund.
Nattevagten blev også i retten spurgt til, om der var noget, der havde undret hende i forbindelse med indlæggelserne. Og det var der. Nattevagten og en kollega havde undret sig over, at den drabstiltalte i løbet af december 2021 og januar 2022 var begyndt at bruge ordet ’omsorg’ i meget af sin dokumentation. Det havde den drabstiltalte ifølge nattevagten ikke gjort før.
Omsorg er en implicit del af arbejdet på et plejehjem, sagde nattevagten i retten, og derfor dokumenterer man det ikke.
Eksempelvis, forklarede hun, var det mærkeligt, at den tiltalte havde dokumenteret det som ’omsorg’, når en borger havde drukket to glas saftevand.
”Det er ikke et ord, man bruger. Man omtaler det ikke i selve dokumentationen,” sagde hun.
En mærkelig ting at sige
En anden social- og sundhedsassistentkollega til den drabstiltalte vidnede mandag i Retten i Randers. Det var tydeligt for de fremmødte i retssalen, at den drabstiltalte social- og sundhedshjælper især var rørt under denne vidneforklaring, hvor hun tørrede øjnene flere gange.
Assistentkollegaen til den drabstiltalte forklarede blandt andet, at hun havde bidt mærke i en mærkelig opførsel fra den 60-årige social- og sundhedshjælper. Den tiltalte skulle, mens indlæggelserne fandt sted, have nævnt, at det i hvert fald ikke var hende, der gav beboerne piller, forklarede assistentkollegaen.
”Det var en mærkelig vending at komme med,” mente assistentkollegaen, som også sagde, at hun har haft den tiltalte mistænkt for at have taget den medicin, som var forsvundet fra Tirsdalen. Hun tilføjede dog:
”Det er en mega, megagrim tanke at have om sin kollega.”
Udover de to social- og sundhedsassistenter vidnede blandt andre ambulancepersonale, som er blevet kaldt ud på Tirsdalen, en lang række læger, som har haft med de indlagte beboere at gøre, samt en kemisk lektor og ph.d., som har undersøgt blodprøver fra beboerne.
Retssagen fortsætter fredag i denne uge og i næste uge, hvor flere tidligere kolleger til den tiltalte, pårørende til de forurettede beboere, læger og en tidligere arbejdsgiver skal vidne.
Der forventes at falde dom i februar. Den tiltalte nægter sig skyldig.