Mange mister helligdagstillæg: Sådan vil regeringen kompensere for store bededag

12. januar 2023

Opdateret 13. januar 2023

Regeringen er nu kommet med det længe efterspurgte lovforslag, der skal kompensere lønmodtagere for afskaffelsen af store bededag. Få overblik over, hvad forslaget betyder for dig.

Annonce

Regeringen vil give månedslønnede et særligt tillæg på 0,45 procent af ens årsløn som kompensation for afskaffelsen af store bededag. Til gengæld bliver man ikke kompenseret for mistet helligdagstillæg. Iben Gad

Af Rasmus Handberg
Journalist

Annonce

Debatten om store bededag har været intens, siden regeringen i december meddelte, at den ønsker at sløjfe dagen som en helligdag, og blandt andre FOAs formand Mona Striib har kritiseret regeringen i skarpe vendinger.

Det gjorde hun igen torsdag, efter lovforslaget blev sendt i høring.

”Det er et helt igennem elendigt lovforslag, som desværre vil ramme danske lønmodtagere hårdt. De skal arbejde mere, og mange står til at miste penge. I tillæg kan vi se ind i besparelser i kommuner, regioner og stat,” siger Mona Striib.

Herunder kan du få overblik over, hvad det betyder for dig - og hvorfor regeringen overhovedet ønsker at skrotte store bededag som en helligdag.

Den seneste tid har regeringen igen og igen slået fast, at lønmodtagere vil blive kompenseret for den dag, man skal arbejde mere, hvis regeringens ønske om at skrotte store bededag som helligdag bliver gennemført.

Og torsdag eftermiddag har regeringen så sendt et lovforslag i høring, der giver svar på, hvordan den kompensation ser ud.

Kompensationen bliver et særligt løntillæg på 0,45 procent af ens årsløn, hvilket rundt regnet svarer til lønnen for én arbejdsdag.

Kun månedslønnede vil få dét tillæg.

Hvis store bededag sløjfes, mister man en fridag. Det gælder også for FOAs medlemmer på døgnområdet, der som det er i dag i tilfælde af arbejde på store bededag i stedet har fået en erstatningsfridag.

Frihed er imidlertid ikke det eneste, som mange vil miste. Arbejde på store bededag har nemlig udløst helligdagstillæg, og for FOAs medlemmer drejer det sig om flere hundrede kroner.

For eksempel viser FOAs beregninger, at en kommunalt ansat social- og sundhedsassistent på fuld tid tjener 761 kroner ekstra for at arbejde 7,4 timer på en helligdag.

Med regeringens lovforslag vil man ikke blive kompenseret for tabt helligdagsbetaling for arbejde på store bededag.

Afskaffelsen af store bededag vil samtidig betyde nedlæggelse af 2.700 offentlige stillinger.

Baggrunden er, at regeringen ikke samlet set ønsker flere arbejdstimer i det offentlige, selvom der inddrages en fridag. Og dét regnskab kan kun gå op, hvis der er færre medarbejdere i det offentlige.

Regeringen har været under skarp kritik, siden den med regeringsgrundlaget foreslog at afskaffe store bededag som en helligdag – blandt andet fra fagbevægelsen, biskopper og en række af Folketingets partier.

Fagbevægelsen har kritiseret, at regeringen med forslaget blander sig i den danske model, og at afskaffelsen af store bededag øger risikoen for storkonflikt ved OK23 på det private område.

FOA foreslog i stedet sammen med 3F, HK og Dansk Metal, at regeringen indkaldte arbejdsmarkedets parter til trepartsforhandlinger for på den måde at finde andre løsninger til at øge det såkaldte arbejdsudbud og derigennem skaffe flere penge. Men regeringen afviste den fremstrakte hånd.

Det forventes at tilføre 3,2 milliarder kroner til statskassen, hvis store bededag afskaffes. Det fremgår af beregninger, som Finansministeriet fremlagde onsdag. Her gentager ministeriet også, at manøvren vil øge det såkaldte arbejdsudbud med 8.500 fuldtidspersoner.

Afskaffelsen af store bededag skal være med til at finansiere regeringens ønske om at øge det danske forsvarsbudget, så det allerede i 2030 udgør to procent af bruttonationalproduktet. Det er tre år tidligere, end det ellers var målet.

Flere økonomer har anfægtet Finansministeriets regnemetode, fordi der ikke er bevis for, at afskaffelsen af en helligdag har varige effekter.

Til Politiken siger overvismand Carl-Johan Dalgaard eksempelvis:

”I almindelig økonomisk arbejde vil man sige, at hvis vi ikke kan løfte bevisbyrden om adfærdsvirkninger, så lader vi effekten være nul. Men her vælger man altså bare at tro på, at der er en effekt, fordi man ser det som sandsynligt.”

Regeringen har torsdag sendt lovforslaget i høring. Udover kompensationsdelen beskriver lovforslaget også, hvordan store bededag skal sløjfes som helligdag.

Høringsfristen er 19. januar, og ender forslaget med at blive vedtaget, vil store bededag allerede fra 2024 være en almindelig arbejdsdag.

Mange mister helligdagstillæg: Sådan vil regeringen kompensere for store bededag

Hvordan skal du kompenseres?

Hvad mister du til gengæld?

Færre offentligt ansatte

Massiv modstand

Skal finansiere forsvar

Kritik af regnemetode

Hvad sker der nu?

Flere artikler

Seneste nyheder

Hvordan skal du kompenseres?

Hvad mister du til gengæld?

Færre offentligt ansatte

Massiv modstand

Skal finansiere forsvar

Kritik af regnemetode

Hvad sker der nu?

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Du er nu tilmeldt nyhedsbrevet