Mange ubesatte stillinger kombineret med, at det har været svært at skaffe vikarer.
Det er årsagen til den enorme stigning i overarbejde, som plejepersonalet i Ballerup Kommune har oplevet de seneste to år, forklarer Susanne B. Jørgensen, chef for Omsorg og Bolig.
Kommunens social- og sundhedsassistenter har i gennemsnit fået godt 1.000 kroner udbetalt i overarbejde hver måned det seneste år. Det er en stigning på 197 procent på to år. Dertil må påregnes en ekstra tillæg for merarbejde. Det er de ekstra timer, medarbejdere på deltid arbejder op til fuld tid, som Fagbladet FOA ikke kan trække data for.
”Der har været for meget overarbejde, hvor medarbejderne har budt sig til, for de kan se, at det er nødvendigt, fordi der har manglet medarbejdere,” siger Susanne B. Jørgensen, der heller ikke lægger skjul på, at det også kan mærkes på kommunens budget:
”Overarbejde er dyrere end ”normal” løn, så jo, det er med til at presse budgettet. Derfor arbejder vi meget målrettet med at rekruttere og fastholde vores medarbejdere. Alle der ønsker at komme på fuld tid eller bare lidt op i tid, får også den mulighed.”
Personalet har kæmpet
Andreas Brøsen, tillidsrepræsentant i hjemmeplejen, genkender også stigningen i overarbejde.
”Mange har taget dobbeltvagter, hvor man går direkte fra dag- til aftenvagt. Vi har haft to år, hvor vi har kæmpet og kæmpet, og hvor det har været hårdt at være på arbejde,” siger han.
Udover stigningen i overarbejde har personalet også oplevet, at arbejdspresset er vokset, fordi ”ydelserne bliver barberet,” siger Andreas Brøsen.
”Hvis man før havde 30 minutter hos en borger, er det måske 25 minutter nu. Der bliver fjernet 5 minutter her og der, og så skal man løbe det hurtigere. Så bliver man mentalt stresset, og når man kommer hjem efter en hård dag, tænker man på, om man nu også fik taget skraldespanden med ud hos Else. Det kan man ikke huske,” siger han.
Ballerup Kommune er langt fra den eneste kommune, hvor overarbejdet er steget voldsomt. På landsplan har har antallet er overarbejdstimer for social- og sundhedshjælpere for eksempel steget med 79 procent, mens antallet for social- og sundhedsassistenter er vokset med 65 procent.
Herunder kan du se, hvordan udviklingen har været i din kommune.
KL: Personalet fortjener ros og anerkendelse
Kommunernes Landsforening (KL) forklarer udviklingen med, at ældre- og sundhedsområdet i gennem de seneste år har været præget af covid-19 relateret sygdom og fravær, som har betydet, at kommunerne har manglet en ’del hænder’.
”Når en kollega er syg, kan pålagt overarbejde, inddragelse af fridøgn og omlægning af timer derfor være måder at få vagtplanen til at gå op. Personalet på omsorgsområderne har virkelig ydet en kæmpe indsats i en ekstraordinær tid og gør det fortsat. Det fortjener stor ros og anerkendelse,” lyder det i en skriftlig kommentar fra Michael Ziegler, formand for KL’s Løn- og Personaleudvalg.
Hun har de seneste 14 år arbejdet på arbejdsmedicinske klinikker. Hun er i dag ansat på Arbejdsmedicin, Regionshospitalet Gødstrup, hvor de blandt andet tydeligt mærker en stigning i antallet af patienter, der arbejder i ældreplejen, og som slås med stresssymptomer.
”De døjer typisk med søvnbesvær, tankemylder og konstant uro i kroppen, og så får de ikke den nødvendige restitution. De risikerer derfor at miste overblikket og lave fejl i arbejdet,” siger Lene Bech Jeppesen.
Går den rette vej
I Ballerup går det heldigvis den rigtige vej med at ansætte fast personale, fortæller både tillidsrepræsentanten og omsorgschefen.
”Vi har sindssygt stor afgang af personale og svært ved at rekruttere, men som det ser ud nu, har vi faktisk næsten ikke nogen ubesatte stillinger. Så lige nu ser det i hjemmeplejen ok ud,” siger Andreas Brøsen.
Der flugter med den generelle udfordring på området. Før sommerferien var der ifølge omsorgschefen 30 ubesatte stillinger i ældreplejen og på kommunens bosteder.
”Og det er ikke meget voldsomt målt op mod det samlede antal ansatte. Det var noget værre fem måneder tidligere, hvor vi manglede det dobbelte,” siger Susanne Bettina Jørgensen.
Ifølge hende lykkes det bedre at fastholde personalet, fordi kommunen i større grad tager hensyn til medarbejdernes individuelle behov. Derudover oplever hun, at der generelt i kommunerne er mange medarbejdere, som er vendt tilbage til ældreområdet efter at have arbejdet på test- og vaccinationscentre.