Nu skal far ud at rulle endnu mere med barnevognen.
Ny lovgivning på barselområdet blev en realitet for to uger siden. Reglerne har til formål at sikre, at begge forældre får en bedre mulighed for orlov. De nye reglerne giver 11 ugers øremærket barsel til faren fremfor de før kun 2 uger. De nye regler gælder for lønmodtagere.
Men ikke alle er lige begejstrede for de nye regler.
Flere af FOAs medlemmer skriver blandt andet på Facebook, at der er tale om tvang, og at det er en økonomisk belastning. En anden kalder de nye regler for en pligt og ikke en ret. En tredje har kommenteret, at det ikke er barnets tarv at komme tidligere i institution, som er en risiko, hvis fædre ikke tager de øremærkede uger, da de ellers bortfalder og ikke kan overføres til moren.
Dog mener flere forskere, at man skal se de nye barselsregler som en nødvendighed for på sigt at skabe mere ligestilling.
For Mette Verner, der er økonom og seniorforsker ved Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE), hvor hun beskæftiger sig med kønsforskelle på arbejdsmarkedet, betragtes de nye barselsregler som en gevinst for begge køn.
”Vi ved fra forskningen, at barsel har stor betydning for kvinders karriere og arbejdsliv – og at det har trukket ned i deres løn og forfremmelser, at de har været på en lang barsel. Det er helt oplagt, at fædrene tager noget mere af barslen, for så vil der for arbejdsgiveren ikke være helt så stor forskel på, om man ansætter en kvinde eller en mand i et job,” siger Mette Verner.
Hun bliver bakket op af Anne Sophie Lassen, der er Ph.d.-studerende på Copenhagen Business School (CBS) og som til september afleverer sin Ph.d. om krydsfeltet mellem ligestilling i hjemmet og på arbejdsmarkedet.
”Hvis man allerede fra barslen får fædrene meget mere ind over børnepasningen, så vil der opstå en fleksibilitet, som vil påvirke ligestillingen i en god retning, da mødrenes tid vil frigøres til for eksempel at kunne tage en ekstra vagt på arbejdet, som igen har en positiv effekt på lønnen,” siger hun.
De nye regler kan også påvirke, hvordan vi indtil nu har tænkt arbejdstid.
”Derfor vil det ikke i lige så høj grad være nødvendigt, at det er mødrene, der skal gå på deltid. Og at det, måske især i sundhedssektoren, bliver muligt at tage en ekstra vagt eller weekendarbejde og tjene lidt flere penge, når man er mere ligestillet derhjemme i forhold til, hvem der henter og bringer, hvem der laver aftensmad, putter og smører madpakker, ” forklarer Anne Sophie Lassen.
Ændringerne af de eksisterende regler sker på baggrund af et EU-direktiv, som har pålagt alle medlemslande, at sikre minimum to måneders orlov til fædre.
Svar til kritikere
Fagbladet FOA har forholdt Mette Verner nogle af de kritiske argumenter mod de nye regler.
-Nogle af FOAs medlemmer kalder de nye regler for tvang, hvad tænker du om det?
”Det er skørt, at man som kritiker kalder reglerne for tvang. Der er faktisk stadig et frit valg. Det har været et problem i debatten længe, at man kalder det tvang. Jeg synes reelt ikke, der er tale om tvang, forklarer Mette Verner.
Hun tilføjer:
”Omvendt mener jeg, at man giver fædrene en rettighed, som de faktisk ikke har haft.”
-Hvad tænker du, når du hører, at flere af FOAs medlemmer, siger at de ikke har råd til at far går hjemme på barsel?
”Det handler nu om i fagforbundene at få forhandlet nogle gode barselsforhold, så mændene også opnår det. Det er reelt, at vi har nogle familier, som risikerer at tabe penge på, at faderen tager barsel. Og så kan man ønske nok så meget ligestilling, men man skal jo have betalt sine regninger,” siger hun og fortsætter:
”Men nu er det blevet indført, så gælder det bare om, at det ikke er det økonomiske tab på kort sigt, som det kommer til at handle om. Derfor bør det blive et emne i overenskomstforhandlinger at sørge for at få bedre dækning.”