En kvindelig borger i hjemmeplejen i Middelfart havde ikke været uden for en dør i halvandet år og var blevet både angst og ensom. En mandlig borger havde alkoholproblemer, men kom ikke af sted til sin misbrugsbehandling. En tredje havde ikke lyst til at åbne døren for medarbejderne, så det i sidste ende blev svært at komme ind og give ham den nødvendige medicin, og en fjerde kunne finde på at trykke nødkald 10 gange i løbet af en aften. 

”Her har vi nu mulighed for at give de mest sårbare borgere, der har særlige udfordringer, en ekstra indsats, uden at der skal visiteres til det,” siger hjemmeplejeleder Lisbeth Flaskager om en af de så kaldte ’prøvehandlinger’, der er sat i værk i Middelfart Kommunes ældrepleje i forbindelse med velfærdsaftalerne i 2020, hvor kommunen sammen med Langeland og Viborg blev frisat på ældreområdet. 

Læs også: Astrid Krag: “Ansatte i ældreplejen fortjener kæmpe anerkendelse“

Nu får endnu flere kommuner mulighed for at prøve nye tiltag i ældreplejen, efter at et bredt flertal af Folketingets partier i denne uge blev enige om at frisætte endnu flere kommuner på ældreområdet. Præcis hvor mange kommuner, der bliver omfattet af velfærdsaftalerne, hvilke kommuner det drejer sig om, og hvornår det sker, er endnu ikke fastlagt, men skal nu forhandles på plads med Kommunernes Landsforening. 

Velfærdsaftalerne er en gensidig forpligtelse mellem stat og kommune, hvor kommunerne sættes fri fra næsten al statslig lovgivning med undtagelse af få centrale hegnspæle, som stadig gælder i ældreplejen, for eksempel får kommunerne frihed til at tilrettelægge eksempelvis personlig pleje og praktisk hjælp, forebyggende hjemmebesøg, genoptræning og så videre, men kommunen kan for eksempel ikke undlade at hjælpe en borger, hvis vurderingen er, at borgeren har behov for at blive genoptrænet.

Det er det, de så kaldte hegnspæle går ud på: For eksempel skal kommunerne stadig sikre, at borgerne får den hjælp, der er brug for, eller at reglerne om magtanvendelse bliver overholdt.

Velfærdsaftalerne betyder også, at kommunerne forpligter sig på at fjerne unødig kommunal regulering og dokumentationskrav på ældreområdet.

Læs også: Klumme: Vi kommer også gennem denne krise

Og at blive frisat giver muligheder, der kan gøre en stor forskel både for borgerne og for medarbejdernes arbejdsglæde og selvbestemmelse, mener hjemmeplejeleder Lisbeth Flaskager og fortæller om resultaterne for de enkelte borgere i den prøvehandling, som giver mulighed for, at den enkelte medarbejder i højere grad bruger sin faglighed i samarbejde med borgeren, der ikke lige passer ind i det nuværende system.

For eksempel det forsøg med visitation – eller en udvidelse af klippekortet, der nu har kørt i cirka et år – som de har gang i nu. Det, ordningen koster 'er småpenge i forhold til den forskel, det gør for borgerne', mener hun. 

Kvinden, der ikke havde været uden for en dør og derfor ikke havde mere tøj at gå i, fik mulighed for at tage med en af medarbejderne i tøjbutikken Nielsens. Det gjorde, at hun vovede sig ud på egen hånd et par dage inden de skulle af sted sammen, tog en taxa til Nielsens, hvor hun fik tøj lagt til side, så det hele kunne være ’klar’, når hun og medarbejderen skulle tage turen sammen. 

”Det var en indsats, der var afgørende for borgerens selvværd og mod til igen at komme ud, og den mulighed havde vi ikke med den visitationspraksis, vi havde før. I og med at vi er sat fri, råder den enkelte hjemmeplejegruppe over nogle indsatser, vi kan starte uden om visitationen.”

Læs også: Syv kommuner får frit slag i arbejdet med børn og ældre

Den mandlige borger med misbrugsproblemer, der egentlig var motiveret til at opsøge behandling, fik fysisk hjælp i kontakten til misbrugscenteret, som gjorde, at han endelig fik gjort noget ved det. 

Hos den tredje fik medarbejderne tid til at arbejde på relationen, så borgeren fik tillid til dem og sagde, at ’I kommer ikke kun for at give mig piller – I kommer for at besøge mig’.

 Og den fjerde borger sørgede man for at besøge en ekstra gang, inden dagvagten gik, så borgeren ikke følte behov for at kalde på aftenvagten som det første. Det forebyggede aftenens nødkald.

”90 procent af vores borgere passer fint ind i det system, vi har haft, men der er nogle, der har andre behov. De har været svære at hjælpe, og hvis vi spotter borgere, hvor vi ikke kan komme igennem på vanlig vis – det kan være, der er nogen, der er ensomme, eller hvor relationen er rigtigt svær – så kan vi gøre en ekstra indsats ved at give nogle ekstra besøg om ugen.”

Kære chef …

Og det er rådet til de kommuner, der nu skal frisættes, lyder det fra ældrechef i Middelfart Kommune Vicky Kim Andersen. At prøve at slippe tøjlerne, og give medarbejderne frihed til at finde frem til de løsninger, de selv vurderer, er bedst. 

”Det er en kulturel forandringsproces, som tager tid, og den skal komme indefra. For det er medarbejderne, der har relationen til borgeren, og det er dem, der er vigtige for borgeren. Ansvaret er mit, men det er afgørende, at medarbejderne får frihed og handlerum til at træffe de beslutninger, de skal træffe,” siger Vicky Kim Andersen og nævner, at de har haft flere forskellige prøvehandlinger i gang, der nu bliver afprøvet forskellige steder i kommunens ældrepleje på baggrund af interviews med medarbejdere og borgere. 

Når det handler om bredere dagsordener, der var et issue, der blev nævnt af mange - som for eksempel dokumentation – er flere steder i gang med at afprøve nye måder at dokumentere på. For eksempel ved at forenkle arbejdsgange, så man som medarbejder dokumenterer det, der er nødvendigt.

For som hun siger, så er der også en tryghed i at dokumentere, og noget dokumentation er vigtigt for både samarbejdspartnere som sygehuset og for den næste medarbejder. 

”Med velfærdsaftalerne har vi hele butikken i spil, og det er ikke en nem øvelse, men jeg synes allerede, vi har nogle erfaringer, som har gjort en forskel, så vi får dannet rammer, hvor både de menneskelige og faglige kompetencer, kan komme i spil, og hvor vi får skabt en kultur, hvor det bliver legalt at sige ’kære chef, det her er spild af tid’.” 

Fra dyk til dyk

Selv at få lov til at træffe sine egne vurderinger har været effektivt, mener også social- og sundhedsassistent Dorte Gade Jensen.

”Vi kan træffe beslutninger hurtigt og effektivt, som kan hjælpe, når der er brug for det, idet vi selv råder over timerne. Det betyder ufatteligt meget for både borgeren og for mit arbejde,” siger Dorte Gade Jensen, der især er glad for ikke at skulle skrive frem og tilbage med visitationen, argumentere hårdt for, hvorfor der er brug for netop de timer, hvorefter timerne bliver givet i en periode, for så at blive taget igen. 

”Timer til psykisk pleje og omsorg er jo næsten umulige at få, og mange af vores borgere tager nogle dyk. Det betyder, at borgeren får bevilliget timer, indtil det går godt igen, og så tager borgeren et nyt dyk, når borgeren ikke længere har timerne til rådighed. Det betyder, at vi arbejder fra dyk til dyk. Det undgår vi nu, fordi vi kan forebygge nye dyk ved at timerne er der,” siger hun.

For eksempel ved at tage med en borger i Nielsens og prøve tøj – og at have de tre timer, det tager. 

”Jeg mødte hende for lidt siden, og jeg kan bare sige, at hun var meget, meget glad,” siger Dorte Gade Jensen og lyder selv meget, meget glad i telefonen. 

”Det er jo en kæmpe faglig og personlig tilfredsstillelse at se, at man gør nogen så glad. Det er det virkelig.”