"Helbrede - Lindre - Trøste."

Morten Bangsgaard, der kommer fra Aarhus, husker tydeligt de ord, der stod på det nu nedlagte Amtssygehus i Smilets By. De stammer fra det lægeløfte, som den græske filosof Hippokrates formulerede: "Stundom helbrede, ofte lindre, altid trøste, aldrig skade."

Morten Bangsgaard er tidligere administrerende direktør i IT-branchen, nu studerer han teologi på Københavns Universitet. Og så er han også medlem af Det Etiske Råd og formand for den arbejdsgruppe, der i mere end to år har undersøgt omsorg i sundhedsvæsenet. Ifølge ham er vi blevet bedre til at helbrede og derved også undgå skade. Men hvordan står det egentlig til med lindringen og trøsten?

"Sundhedsvæsenet har igennem to årtier udviklet sig til en mere evidensbaseret tilgang med protokoller og retningslinjer. Det har været nødvendigt, fordi det skal ikke være fordomme eller vaner, der afgør den behandling og pleje, som borgere får. Bagsiden ved medaljen er bare, at denne form for bureaukrati ikke tillader så meget plads til det personlige engagement for medarbejderne. Og det har betydet, at omsorgen, eller trøsten, er trådt i baggrunden," siger Morten Bangsgaard.

Læs også: Mange kommuner er i gang med at ’slippe hjemmeplejen fri’

De mere end to års arbejde har resulteret i en ny undersøgelse fra Det Etiske Råd, der konkluderer, at omsorgen ikke prioriteres højt nok i sundhedsvæsenet. Og når omsorgen mangler, så bliver kvaliteten af behandlingen og plejen også dårligere, lyder det fra rådet.

"Det kan måske virke banalt, men det bygger på den grundlæggende tanke om, at sundhedsvæsenet behandler mennesker og ikke sygdomme. Omsorg er en del af behandlingen og ikke blot en venlig overflade, der kan adskilles fra det kliniske problem," siger Morten Bangsgaard. 

Tiden til at spørge og lytte til, hvordan en borger i ældreplejen har det, kan lede til bedre pleje. Det er omsorg.  Patienter i lange sygdomsforløb, der kræver patientens medinddragelse, har brug for omsorg og empati. Og så er omsorg også terapihunde i psykiatrien eller musikterapi på demenscentre.

"Sundhedsvæsenet skal hjælpe borgere til at leve et så godt liv som muligt, og det er omsorg en central del af," siger han.

Læs også: Sosu-assistent: ”Selvstyrende teams gør det federe at gå på arbejde”

På samme måde er omsorg også en motivationsfaktor for sundhedsmedarbejdere og en vigtig kilde til deres arbejdsglæde, lyder det i undersøgelsen. Omvendt, hvis personalet ikke oplever at kunne leve op til egne krav om omsorg og har en følelse af ikke slå til, kan det føre til omsorgstræthed, empatiudbrændthed eller decideret forråelse. Konsekvenserne så vi med plejeskandalen på Kongsgården i Aarhus.

Derfor placerer samtlige 17 medlemmer af Det Etiske Råd også ansvaret for den svigtende omsorg hos ledelsen. Det gælder den politiske topledelse i Folketinget, i regionerne og i kommunerne, men også helt ned på afdelingsniveau. Og det starter med, at omsorg bliver italesat.

"Medarbejdere i sundhedsvæsenet har valgt deres fag for at yde omsorg til et andet menneske. Det betyder noget for dem. Så hvis de oplever, at man på ledelsesniveau sætter fokus på noget, der har så stor betydning for deres hverdag, så skaber det også en større motivation," siger Morten Bangsgaard og fortsætter:

"Det er et vilkår, der skal tales om budgetter, men i samme åndedrag skal ledelsen tale lige så meget om omsorg."

Vend jer imod medarbejderne

Undersøgelsen lander direkte ned i en debat om en ny ældrelov, som statsminister Mette Frederiksen varslede i sin nytårstale, mens regeringen også forventer at præsentere en ny sundhedsreform senere i år. Nøgleordene har været færre dokumentationskrav og mere selvbestemmelse.

Det er vigtigt, for ledelsen skal sættes fri til at kunne lave ændringer, lyder det fra Morten Bangsgaard, og det skal gøres med medarbejdernes perspektiver. Bureaukratiets væsen opfostrer dog en kultur, hvor der hele tiden "rapporteres opad" i systemet.

"Jeg tror ofte, at medarbejderne oplever, at deres leder står med ryggen til dem, og det er bare ikke særligt motiverende. Vi skal have lederne til at vende sig om og lytte på deres medarbejdere, for det sammenspil gør, at man kan ændre på nogle ting i hverdagen, der kan gøre det svært at udøve den omsorg, som man gerne vil," siger Morten Bangsgaard.

Mindre afsnit og faste teams

Et eksempel på dette er plejecenteret Søhusparken i Ebeltoft, som Det Etiske Råd besøgte i udarbejdelsen af undersøgelsen. Det Etiske Råd ville gerne undersøge selve organiseringen af arbejdspladser i plejesektoren, fordi der igennem de senere år har været en tendens til at lave større enheder med flere ansatte og beboere. For at skabe mere nærhed og overskuelighed, valgte Søhusparken i Ebeltoft at dele enheden op i mindre afsnit.

Samtidig har knap en tredjedel af landets kommuner indført faste og selvstyrende teams i ældreplejen for blandt andet at sikre et bedre relationsarbejde.

"Det er lige præcis sådan nogle redskaber, ledelsen kan tage i brug for at skabe et bedre miljø for omsorg," siger Morten Bangsgaard.

Omsorg er komplekst

I undersøgelsen behandler Det Etiske Råd også kompleksiteten i omsorgsarbejdet, og hvor udsat et job det kan være, når medarbejdere ikke føler, de har tid til at udvise omsorg.

"Sundhedsprofessionelle står i et dilemma, når omsorg er en del af ens arbejde. På den ene side skal omsorgen være professionel, upartisk og sagsorienteret, fordi alle patienter eller borgere skal hjælpes på rette måde, og der må ikke komme alt muligt personligt imellem," siger Morten Bangsgaard og fortsætter:

"På den anden side skal omsorgen også være emotionelt forankret, og for at virke skal den rumme en grad af spontanitet, intuition og personligt engagement. Det er en svær balancegang."

Ledelsen har ansvaret for at undgå forråelse

Morten Bangsgaard henviser til den danske teolog og filosof, K.E. Løgstrup, der i sin bog 'Den Etiske Fordring' indrammede, hvor indlejret omsorgsrelationer er for os alle:

"Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre, uden at han holder noget af dets liv i sin hånd. Det kan være meget lidt, en forbigående stemning, en oplagthed, man får til at visne, eller som man vækker, en lede som man uddyber eller hæver. Men det kan også være forfærdende meget, så det simpelthen står til den enkelte, om den andens liv lykkes eller ej," skriver Løgstrup.

Det moralske og etiske ansvar er noget af det, der gør, at mange vælger at gå ind i omsorgsfaget. Det mærkede Morten Bangsgaard, da Det Etiske Råd var på besøg på Randers Social- og Sundhedsskole i Grenaa. Og hvis man ikke oplever, der bliver taget højde for det på arbejdspladsen, så kan det lede til en forråelseskultur.

"Den der evige tvivl, beslutninger, der skal træffes, er noget, der tynger. Og hvis du som medarbejder, ikke oplever, at ledelsen er opmærksom på det og taler om det, så kan det være nemmere at distancere sig selv fra det. Ingen ønsker den her forråelseskultur, men det er også ledelsesansvar at undgå den," siger Morten Bangsgaard.