Det er en tidlig onsdag morgen. Udenfor er det mørkt, regnen hagler ned, og det trækker op til sne. Indenfor bliver der snakket hen over bordene. Vi hører for eksempel, at Niels kun har medicin til de næste to dage. Medarbejderne bliver enige om, hvem der tager sig af det.
Vi er på besøg i Borgerteam Ebeltoft – det ene af de tre selvstyrende borgerteams i Syddjurs Kommunes hjemmepleje, der har eksisteret siden september sidste år.
Når alle i teamet er til stede, er der fire sygeplejersker, to social- og sundhedsassistenter og 13 social- og sundhedshjælpere. I fællesskab og på tværs af fagligheder skal de selv finde ud af, hvordan vagterne fordeles. Og hvem der tager over, når der er sygdom.
Læs også: Mange kommuner er i gang med at ’slippe hjemmeplejen fri’
Mindre rigidt system
Mette Hjelmeborn, en af social- og sundhedsassistenterne, rejser sig, griber en håndfuld mundbind og går ud til den eldrevne Hyundai Kona. Hun har arbejdet i hjemmeplejen i fem år og er glad for det nye system:
"Det er mindre rigidt end det gamle. Der er mere selvbestemmelse. Nu møder vi ind om morgenen og sparrer med hinanden," siger hun.
Den første borger på turen er ikke glad for nye mennesker. Derfor er systemet godt for ham. Borgerteamet giver nemlig kontinuitet i, hvem der kommer i hvilke hjem.
Den næste hedder Einar, og han har selv klaret piller og morgenmad.
"Du er da kvik i dag," siger Mette.
"Jeg er da kvik hver dag," svarer Einar.
Helmer Guldberg Thomsen, 89 år, bor i Handrup: ”Før i tiden, kunne der være flere forskellige medarbejdere i mit hjem, men nu er det Irene, der kommer om morgenen og Peter om aftenen. Selv når der kommer en vikar, så er det en, jeg har set før. Man får et bekendtskab med hinanden. I mandags blev jeg syg, og Irene opdagede, at jeg ikke havde noget i huset, så hun kom tilbage med boller fra købmanden. Nu føler jeg mig ikke så ligegyldig længere.”
Anna Cathrine Leth Christiansen
Større følelse af ansvar
Der er koldt i hans lejlighed, fordi der er noget galt med oliefyret. Mette og Einar tager et kig på det, og hun får ham til at ringe til nogen, der kan hjælpe.
"Du kan ikke gå og fryse hele vinteren," siger hun.
Under det gamle system ville hun stadig have hjulpet med fyret, men der havde ikke været så meget hjælp at hente fra kollegerne.
I det selvstyrende team kan Mette være sikker på, at der bliver gjort noget ved problemet. Også selvom det er en vikar.
"Vores morgenmøde gør, at man ved, hvad vi hver især laver. Vi siger til hinanden, at vi skal ringe, hvis der er noget. Vi ved, hvem der er på vores rute. Så vi ved også, hvem det giver mening at ringe til. Det siger næsten sig selv. Men det giver en ansvarsfølelse at se hinanden i øjnene," siger Mette Hjelmeborn.
Mange mellemled spares
Den følelse er vigtig for borgerteamet. Under det gamle system ringede lederne rundt ved for eksempel en sygemelding for at bede de ansatte om at tage vagter.
"Nu hører vi fra hinanden, hvad problemet er. Der er mange mellemled, der er blevet sparet. Og mange misforståelser. Vi snakker sammen hver dag, vi lærer om hinanden og hinandens kompetencer. Det er mere et fællesskab nu," siger Mette Hjelmeborn.
Tilbage i mødelokalet sætter hun sig ned, tager en nougatmariehøne og kigger på vagtplanen på sin telefon. Det selvstyrende team er ikke uden udfordringer. I starten var det især svært, fordi der var problemer med at skaffe vikarer, og der ikke var nok biler.
Men Mette Hjelmeborn synes, at der har været en positiv udvikling.
"De selvstyrende teams gør det lidt federe at gå på arbejde."
BUURTZORG MED ET TVIST AF SYDDJURS Nina Karmisholt, leder, Borgerteam Ebeltoft "De selvstyrende teams handler om, at medarbejderne får ansvar for egen opgaveplacering. Projektet startede, fordi der var et stort skel mellem sosu-ansatte og sygeplejersker, og fordi borgerne oplevede mange forskellige medarbejdere i deres hjem. De nåede ikke at få kvalitet. Nu oplever borgerne en ro og en dybde, fordi der er en relation med medarbejderen. Der er også plads til kompetenceudvikling. For eksempel kan hjælpere nu stå for blodsukkermålinger, efter at de er blevet oplært."
Anna Cathrine Leth Christiansen
STADIG MANGE UDFORDRINGER Michelle Egholm, social- og sundhedshjælper og AMR, Borgerteam Ebeltoft "Der er nogle opdelinger mellem sygeplejersker og sosu-ansatte, der er blevet nedbrudt. Men vi løber stadig for stærkt. Vi kan trække mere på sygeplejerskerne nu, men der er stadig ikke tid til at give omsorg. Det er hårdt. Der har været uforudsigelige forhold, der har gjort, at vi ikke kan få vikarer eller ansatte. Vi gør det, vi kan, men det føles nogle gange lidt, som om vi er tilbage ved det gamle. Klip en hæl, hug en tå. Men det tværfaglige samarbejde er kommet for at blive. Jeg håber, at det udvikler sig til det, vi har brug for."
Anna Cathrine Leth Christiansen