Der skal skrues ned for kontrol og dokumentation og op for tillid og selvbestemmelse. Det er hjørnestenene i en række projekter landet over, hvor 25 kommuner kort før jul fik penge til at skabe mindre, selvstyrende teams i hjemmeplejen.

Projekterne er inspireret af den hollandske Buurtzorg-model, og ifølge projektchef i VIVE Martin Sandberg Buch højner modellens fokus på kontinuitet både borgernes og medarbejdernes tilfredshed. Og her er størrelsen på teamet og dets tværfaglighed et afgørende succeskriterie, pointerer Martin Sandberg Buch:

"At arbejde i et velfungerende mindre team er forbundet med at forstå hinandens faglighed og borgerne. Et lille team er mere fleksibelt, hvor man bedre kan hjælpe hinanden, og overdragelsen af opgaver bliver lettere og mere flydende," siger han og fortsætter:

"Sygeplejerskerne og sosu-medarbejderne får et langt bedre blik og forståelse for hinandens kompetencer. I dag er en klassisk udfordring, at hjemmesygeplejen undgår at overdrage opgaver til assistenter, fordi man er usikker på deres faglige niveau."

Læs også: Sosu-assistent: ”Selvstyrende teams gør det federe at gå på arbejde”

Ældreminister Astid Krag (S) lægger ikke skjul på sine store forventninger til de kommunale projekter. Den stramme styring, som hjemmeplejen har været underlagt i  årtier, skal erstattes, så "faglighed bliver det styrende redskab frem for registrering og kontrol", lyder det fra ministeren.

“Mit håb er, at vi kommer til at se en omstilling af vores hjemmepleje, hvor det bliver normen, at medarbejderne kan sige ‘vi ses i morgen’, når de går ud af døren, og hvor papirarbejde ikke stjæler tiden fra det vigtige relationsarbejde,” siger Astrid Krag.

Af samme årsag følger ministeren de lokale projekter i kommunerne tæt:

“Jeg vil sørge for, at den viden og de erfaringer, som kommunerne samler ind, bliver udnyttet, så det kommer alle ældre og medarbejdere i ældreplejen til gavn,” siger hun og understreger samtidig vigtigheden af, at politikerne på Christiansborg ikke ender med at presse en ensartet model ned over samtlige kommuner:

“For centraliserede løsninger, der ikke tager højde for, at det er forskelligt at lave ældrepleje i Thyborøn og indre Nørrebro, er noget af det, der har plaget vores hjemmepleje i for mange år."

Vigtigt med tålmodighed

Selvom den hollandske model har potentialet til at forbedre dansk hjemmepleje betydeligt, bliver det kun en succes, hvis man "skynder sig langsomt", formaner Martin Sandberg Buch.

"Der er en tendens til, at når man får et koncept som Buurtzorg ind fra udlandet, så vil alle fra politisk side have det. Man undervurderer, hvor indgribende og kompleks en opgave, det er. Man er inde og arbejde med DNA’et i den kommunale velfærdsorganisering. Derfor er der brug for tålmodighed, og at vi interesserer os for systematisk vidensopbygning og erfaringsindsamling, som gør os klogere undervejs," siger Martin Sandberg Buch.

Hans frygt er, at kommunerne om et par år vil stå tilbage med en række halvhjertede forsøg, fordi de blev forhastet igennem:

"Og så siger man pokkers også, det gik ikke særlig godt. Vores økonomi og medarbejdere led under det, og der var for meget usikkerhed og konflikter. Og så konkluderer man, at det ikke kunne lykkes," siger Martin Sandberg Buch.