Selvom almen praksis ansætter flere social- og sundhedsassistenter end nogensinde før, vil Praktiserende Lægers Arbejdsgiverforening (PLA) ikke give dem en selvstændig overenskomst. Og det er ærgerligt, mener Torben Hollmann, der er formand for Social- og Sundhedssektoren i FOA.

"Vi har i årevis forsøgt at få en overenskomst i stand for sosu'erne i almen praksis. PLA har hidtil afvist det, fordi gruppen var meget lille. Men den vokser og tæller nu 400 ansatte," siger Torben Hollmann om gruppen, der i dag er omfattet af lægernes overenskomst med HK Privat.

Sektorformanden forventer, at antallet vil stige i takt med, at flere kliniske opgaver flytter til almen praksis. Og han mener, at det kalder på en aftale, der kan sætte rammerne for lønforhandling og arbejdsvilkår – uden at gøre det dyrere for lægerne.

"FOA og de praktiserende læger har i fællesskab gjort en stor indsats for at tiltrække og forberede sosu'erne til at arbejde i almen praksis. Derfor er det underligt, at lægerne ikke vil anerkende deres faglighed og indgå en aftale for dem på linje med sygeplejersker, bioanalytikere og HK'ere," siger Torben Hollmann.

Læs også: Timeansættelser går ud over fagligheden

Karsten Rejkjær Svendsen, formand for PLA og praksislæge i Tim i Vestjylland, hæfter sig ved, at der er tale om en lille organisation med små klinikker, og det vil være "uoverskueligt" med overenskomster for alle faggrupper.

"Selvom antallet af sosu'er i almen praksis er steget de seneste år, udgør de fortsat kun en mindre andel af den samlede stab i almen praksis," siger Karsten Rejkjær Svendsen, der ikke kan sætte et eksakt tal på, hvor stor gruppen skal være, før en særskilt overenskomst kan komme på tale.

Sosu-assistent Rikke Bak-Pedersen: Det sundhedsfaglige tager det meste af min tid

De sundhedsfaglige opgaver står i kø lige fra morgenstunden hos den 52-årige social- og sundhedsassistent Rikke Bak-Pedersen ved lægerne i Klarup i Nordjylland. Dagens første patient er en 60-årig mand, hvis urinprøve hun tjekker for blandt andet leucocytter.

Det viser sig at være en urinvejsinfektion, og hun sætter gang i en behandling. Tilstanden er ikke værre, end at hun sagtens kan løse den på egen hånd uden at involvere lægen. Og netop selvstændigheden og evnen til at varetage sundhedsfaglige opgaver gør social- og sundhedsassistenterne værdifulde i almen praksis.

Læs også: Højere grundløn for alle: Her er slutresultatet for medlemmer i Teknik- og Servicesektoren 

Ønsker relevante kurser 

"Det her er et eksempel på en typisk opgave for os. Det er sundhedsfagligt arbejde, som hverken kan løftes af en sosu-assistent på sygehuset eller en sekretær," siger Rikke Bak-Pedersen, der har arbejdet fem år i praksis.

I alt har lægehuset i Klarup ansat tre social- og sundhedsassistenter til især at løfte sundhedsfaglige opgaver.

Alle tre er rigtig glade for jobbet og arbejdspladsen og er blandt meget andet fortrolige med at kontrollere diabetes, tage EKG, vaccinere og tage blodprøver.

"Den type opgaver fylder 70 procent af min dag. Resten er administration. Set i det lys er det ikke optimalt, at vi er under en HK-overenskomst, som jo er målrettet sekretærerne. Og HK udbyder ikke relevante kurser i for eksempel behandling af diabetes," siger Rikke Bak-Pedersen.

Vi kender patienterne

Det var netop bredden i opgaverne, der i sin tid fik hende til at søge jobbet.

"Sådanne stillinger er HK'ere ikke kvalificerede til. Her kan vi sosu'er løse flere funktioner – ud over at løse administrative opgaver kan vi råde, vejlede og kontrollere patienterne og ofte også igangsætte behandling," siger Rikke Bak-Pedersen og fortsætter:

"Da det er os, sosu'erne, som patienterne møder til kontrollerne, opbygger vi en tillidsrelation. Vi kender patienterne på en anden måde end lægerne, og det smitter positivt af på behandlingen."