Annonce

Plejepersonale hopper i nattøj. Hjælper borgere med demens

Når plejepersonalet trækker i nattøjet forstår demenssyge, at det er nat


I Fjordhuset er man begyndt at hoppe i nattøjet for at hjælpe beboerne med demenssygdomme med at forstå, at det er sengetid. Det skaber både en mere hjemlig og rolig hverdag. 

Annonce

Social- og sundhedshjælper Renata Jacobsen hjælper Vibeke med at falde til ro, inden hun skal sove. "Ligger du godt?" spørger hun. Det foregår med lav stemme, kærlige udtryk og iført den stribede pyjamas. Anna Cathrine Leth Christiansen

Af Simone Kjølbye-Dam
Journalist

Annonce

”Så er det tid til at komme i seng.” Det er for de fleste en helt klar besked, men hvis man har en demenssygdom, kan sagen være en helt anden. Derfor er Fjordhuset, som er en del af Hundested Plejecenter, begyndt at skifte de klassiske plejehjemsuniformer ud med blå- og hvidstribede pyjamassæt, når klokken er ved at nærme sig sengetid. 

”Det er blevet meget lettere at vise beboerne, at det er nat, når nattevagterne selv går rundt i nattøj. En af beboerne er begyndt at få mere sammenhængende søvn, og da han første gang så nattøjet, sagde han: ’Nå ja, det er jo nat’, og så gik han i seng igen,” fortæller områdelederen Tina Antonsen.

Spejler sig i andre

Nattøjet har været en del af nattevagternes hverdag i et par måneder, og indtil videre har der kun været god respons fra både beboere og nattevagter. Tina Antonsen blev inspireret af et nederlandsk plejecenter, hvor personalegruppen også havde iført sig pyjamas og havde gode erfaringer med det. 

Tiltaget er også noget, som nederlandskfødte Anneke Dapper-Skaaning har haft stor interesse i. Hun er demenspsykolog og kan se en masse fordele for både beboerne og plejepersonalet ved at tænke i nye kommunikationsmetoder.    

”Når kognitionen er påvirket, som den jo er, når man har en demenssygdom, så bliver man nødt til at kommunikere med beboerne på en anden måde. Det kan man gøre gennem deres følelser og sanser,” fortæller Anneke Dapper-Skaaning og fortsætter:

”Man skal derfor gennem sin adfærd vise, at nu skal vi sove. Det kan jo blandt andet være ved at have nattøj på, men også ved, at man taler med en lav stemme og er mere rolig i sine bevægelser. Og måske gaber man også en gang eller to. Det er det, der kaldes spejling indenfor psykologien.”

Udvider initiativet

Social- og sundhedshjælper Renata Jacobsen kan som dagvagt også se de positive effekter af det nye tiltag. Hun kan mærke, at beboerne er friskere efter nogle mere rolige nætter, når hun starter sin vagt i de tidlige morgentimer. Hun er derfor også interesseret i at udvide initiativet og tage mere aktiv del i det. 

Spejling foregår hele tiden 

Vi spejler os alle sammen i hinanden, også os, der ikke har en demenssygdom. 

Spejling foregår hele tiden og ikke kun, når beboerne med demenssygdomme for eksempel skal i seng. Det sker også, når de skal spise. Hvis de spiser alene, spiser de ikke nær så meget, som hvis de sad overfor en, de kan spejle sig i. De efteraber nemlig det, som andre gør. 

De er derfor de helt små ændringer som disse, der har en kæmpe effekt for de mennesker, plejepersonalet arbejder med. 

Kilde: Anneke Dapper-Skaaning
 
+
”Det fungerer rigtig godt for nattevagterne, så vi har også snakket om, at dagvagterne skal have morgenkåber på, når vi møder ind. Så kan beboerne også tænke: ’Nå, du er også lige stået op’,” siger Renata Jacobsen.

Det er også planen, at man i Fjordhuset den kommende tid vil se flere nye initiativer i forlængelse af nattøjet, fortæller Tina Antonsen:   

”At vi tager nattøj på gør, at beboerne føler, at det er mere hjemligt og hyggeligt. Næste step bliver, at vi skal indkøbe morgenkåber til dagsvagten, samt en dyne som kan bruges som rekvisit.” 

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke.
Ved at tilmelde dig, accepterer du FOAs persondatapolitik.

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev