Medarbejderne i Sundhed og Omsorg i Norddjurs Kommune har skabt en ny rehabiliteringskultur, som vækker opsigt både herhjemme og i udlandet. Udgangspunktet for den nye kultur er en grundlæggende tro på, at alle borgere ønsker at kunne klare sig selv så længe så muligt.
"Borgerne får et helt nyt liv, fordi vi tænker rehabilitering ind i alt vores arbejde. Vi løser ikke bare en bunden opgave, men har fokus på at lytte til borgernes drømme og hjælper dem med at komme i mål," fortæller fællestillidsrepræsentant for FOA i Norddjurs Kommune Vibbe Vogel.
Læs også: Ung sosu: Vi har et fælles ansvar for at tale vores fag op
Den nye tilgang til borgerne kræver en ny tankegang både hos medarbejderne og borgerne:
"Tidligere tog vi ud til borgerne og løste en række opgaver – vi gav støttestrømper på, tømte postkassen og hældte medicin op. Nu begynder vi med en samtale om, hvad der har betydning i borgerens liv. Nogle gange har borgeren ikke tænkt over, hvad han egentlig drømmer om, men i stedet tænkt på, hvad han mon kan få hjælp til. Gennem samtalerne bliver vi klogere på værdierne i borgerens liv. Vores fokus er borgernes livskvalitet, og derfor ser vi på deres ressourcer fremfor begrænsninger og hjælper dem med det, de reelt har behov for," siger hun.
"Hvis en borger med et lårbensbrud for eksempel fortæller mig, at han altid har været glad for at gå og gerne vil bestige Mount Everest, sætter vi sammen et delmål, der hedder, at han skal blive i stand til at gå fire meter. Når han sit mål, kan han selv sætte kaffen over om morgenen i stedet for at sidde og vente på, at jeg kommer. De fire meter betyder en enorm livskvalitet for borgeren i det daglige," siger Vibbe Vogel.
Borgere troede, det handlede om besparelser
Norddjurs Kommune indførte den nye rehabiliteringskultur for fem år siden, og i begyndelsen mødte medarbejderne til tider modstand fra borgere.
"Nogen troede, at den nye kultur handlede om, at kommunen ville spare penge. Men det er ikke et mål i sig selv, at borgerne skal klare sig uden vores hjælp. Det handler om en ligeværdig tilgang, hvor vi støtter borgeren i at blive klar over sine behov og ønsker. Derefter træffer vi sammen med borgeren beslutninger og sætter mål under hensyntagen til borgerens ressourcer," forklarer Vibbe Vogel.
Læs også: Opråb fra sosu: Vi er mere end varme hænder
Hun nævner et eksempel med en borger med kateter:
"Tidligere ville jeg finde de nødvendige ting frem, sætte det nye kateter op og smide det gamle ud. I dag taler jeg med borgeren, om hun selv vil gøre tingene parat og smide skraldet ud bagefter. I samtalens løb får hun måske mod på selv at prøve at sætte kateteret op, fordi det vil gøre hende uafhængig af mig. Vi udfører ikke opgaverne for borgeren, men med borgeren, og det er vores erfaring, at de fleste gerne vil tage aktiv del i deres rehabilitering. De får en tilfredsstillelse af at kunne styre mere selv samtidig med en følelse af værdighed," siger Vibbe Vogel.
I begyndelsen mødte medarbejderne også fordomme fra pårørende:
"Nogen var utilfredse og sagde, at deres gamle far havde betalt skat hele livet, og nu skulle han altså have noget hjælp. Men fordommene er forsvundet, fordi vi er blevet gode til at forklare den nye rehabiliteringskultur. Vi italesætter, at borgeren ikke længere er passiv modtager af hjælp, men aktiv deltager i deres egen rehabilitering. De pårørende kan hjælpe i den proces for eksempel ved at fortælle om borgerens liv og interesser og ved at støtte op om de mål, vi sætter sammen med borgeren," siger Vibbe Vogel.
Norddjurs talte på verdenskongres
Christina Bastrup Nielsen er udviklingskonsulent i Norddjurs Kommune og medlem af styregruppen for arbejdet med rehabiliteringskultur. Hun mærker stor interesse for metoden. Kommunen blev for eksempel udvalgt til at tale på Verdenskongressen for Rehabilitering i den forgangne uge.
"På Verdenskongressen fortalte vi om vores metode og om Rehabiliteringsugen, som vi gennemfører for 3. år i træk i denne uge for alle faggrupper - assistenter, sundhedshjælpere, sygeplejersker, fysioterapeuter, ergoterapeuter og visitatorer. Her foretager vi observationer og audits for at undersøge, hvordan rehabiliteringskulturen lever i hverdagen. Vi ser for eksempel på, hvordan vi taler med borgerne, for kommunikation har stor betydning," forklarer Christina Bastrup Nielsen.
"Vi er meget stolte over, at vi ofte kan give borgerne et helt nyt liv. Selv om en borger mister nogle funktioner, kan hun komme i mål med sine ønsker og drømme på andre måder. Vi oplever, at mange borgere kan klare sig selv uden offentlig hjælp højt op i alderen, og det er jo vores grundtanke, at alle borgere ønsker et godt og aktivt liv, hvor de kan klare sig selv så længe som overhovedet muligt," siger Vibbe Vogel.