For social-og sundhedsassistent Jannie Holgersen er det trygt at være på arbejde, når der er en sikkerhedsvagt tæt på. Hun arbejder på et plejehjem med svært demente beboere, som kan være voldsomt udadreagerende. I de tilfælde, står sikkerhedsvagten klar.
“Det giver os en tryghed, at vi ved, at de står lige om hjørnet, og er klar til at tage imod de slag, som vi ville have fået,” siger hun.
Jannie Holgersens arbejdsplads gjorde indtil for kort tid siden brug af sikkerhedsvagter, men har dem ikke i øjeblikket. Det skyldes, at de nuværende beboere ikke er så voldsomt udadreagerende, som andre har været før.
“Vagterne kommer først i spil, når det kommer derud, hvor borgerne bliver virkelig udadreagerende. Når de slår og sparker,” siger hun.
Læs også: Corona og demenssyge: 5 gode råd til dig som plejepersonale
Stigende antal kommuner bruger sikkerhedsvagter
Ifølge en rundspørge lavet af Jyllands-Posten, er antallet af kommuner, der bruger sikkerhedsvagter i ældreplejen, steget fra 3 i 2015, til 12 i 2020. Disse kommuner bruger ofte sikkerhedsvagter fra private vagtfirmaer, til at beskytte de ansatte imod udadreagerende borgere.
Sikkerhedsvagterne bliver ofte bragt ind i kortere eller længere perioder for at stå ved en bestemt borger, der er udadreagerende grundet svær demens.
Hos Jannie Holgersen stod sikkerhedsvagterne udenfor døren eller tættere på, alt efter hvor det ikke forstyrrer den vagthavende social- og sundhedsansatte.
Læs også: Suzanne fik PTSD: Jeg er blevet slået, sparket og forsøgt stranguleret
"Hvis de kan se, at borgeren er ved at slå ud efter os, går de imellem os for at beskytte os," siger hun.
Jannie Holgersen kunne godt tænke sig at have mere tid og få en bedre uddannelse til at håndtere de udadreagerende borgere med demens:
"Vi skal have højere normeringer, og vi skal klædes bedre på til opgaven," siger hun.
Allerhelst skulle normeringerne op
Hun påpeger, at forskellige mennesker tackler situationen forskelligt, og det er ikke altid nødvendigt at have vagter involveret.
"Når man kan læse borgeren, kan man se på deres gang, høre på den måde de taler, hvad de tænker, og hvordan de har det. Så kan man se tegn på, om de bliver udadreagerende," siger Jannie Holgersen.
Jannie Holgersen er splittet, når det kommer til sikkerhedsvagterne. På den ene side har de gjort hendes hverdag nemmere, når der var voldsomt udadreagerende beboere. På den anden side, så hun hellere, at der ikke var brug for dem.
"Jeg ville allerhelst have, at normeringen bliver sat op, og at vi får nogle kurser til at tackle udadreagerende borgere. Det er der desværre bare ikke udsigt til. Så er jeg glad for at vi har vagterne," siger hun.
Sikkerhedsvagter er en hurtig løsning på et større problem
Hazel Thomsen er social- og sundhedsassistent på et plejehjem i Frederikshavn. Her har man også i kortere perioder gjort brug af sikkerhedsvagter, dog ikke til borgere med demens. Ifølge Hazel Thomsen har sikkerhedsvagterne haft den samme rolle, nemlig at beskytte de ansatte. Ofte er deres blotte tilstedeværelse nok.
“Uniformen viser en autoritet, og det gør det mere sikkert for mig og mine kolleger,” siger hun.
Hanne Kærmose Friberg er uddannelseskonsulent ved Nationalt Videnscenter for Demens, og hun er langt fra begejstret for brugen af sikkerhedsvagter i ældreplejen.
“Som udgangspunkt er mennesker med demens ikke udadreagerende eller voldsomme. Men hvis de mistrives, eller ikke kan udtrykke sig, kan det ses i adfærden,” siger hun.
“Hvis en borger med demens har været udadreagerende, er det rigtigt vigtigt at arbejde metodisk for at finde ud af, hvad der kan forårsage det. Det er en glidebane at have vagter i ældreplejen, der ikke har de nødvendige faglige kompetencer,” siger hun og tilføjer:
“Brugen af sikkerhedsvagter skal få os til at stoppe op og tænke over, hvilke værdier det er, der får os til at ty til den løsning,” siger Hanne Friberg.
Mangel på tid er den store udfordring
Forbundssekretær i FOA, Jens Nielsen, er rystet over brugen af sikkerhedsvagter i ældreplejen.
“Ønskescenariet er, at vi har tid til faglig refleksion. Men der er ikke tid til at forebygge i ældreplejen. Det er den store udfordring,” siger han.
“Løsningen er bedre normeringer, så der er tid til faglig og pædagogisk refleksion. Det ved alle, det andet er en lappeløsning,” siger han og tilføjer, at han ikke selv har lyst til at besøge sin far på et plejehjem, hvor der står to vagter:
“Vi skal forholde os til, om vi vil have sikkerhedsvagter på vores plejehjem. Jeg er bekymret for, at vi i fremtiden bare begynder at bruge sikkerhedsvagter uden at overveje en faglig eller pædagogisk løsning først.”
Opdatering: I afsnittet med Hazel Thomsen er artiklen præciseret, da Frederikshavns Kommune ikke benytter sikkerhedsvagter til borgere med demens.