Nogle kommuner har forsøgt via opslag på Facebook. Andre har omdelt breve i områder, hvor der mangler. Og der er lavet kampagner på Instagram og bussernes infoskærme
for at tiltrække nye dagplejere.
”Men det, der virker, er mund til mundmetoden – når nogle af vores yngre dagplejere fortæller, at det er et godt job,” siger Lise Fabricius, der er dagplejeleder i Vejle Kommune.
En rundspørge Fagbladet FOA har udarbejdet til de ni største dagplejekommuner viser, at otte af dem har mere eller mindre svært ved at få ansat nye dagplejere. Oftest er rekrutteringsvanskelighederne områdebestemte, hvor kommunerne i visse distrikter må slå stillinger op igen og igen, mens det i andre områder er nemmere.
Kommunernes udfordring med rekruttering er ikke svære at forstå, mener Ida Elbæk, der skriver ph.d.-afhandling om dagplejen på Danmarks Institut for Pædagogik, Aarhus Universitet.
”I Danmark følger dagplejen samme lovgivning som de andre dagtilbud, og
det er unikt. Når dagplejeren åbner døren for børnene, åbner hun den samtidig for tilsyn, kommunale retningslinjer og national lovgivning. Det kræver en særlig type, der har overskud til det og samtidig har de nødvendige faglige kompetencer til arbejdet med de
yngste børn.”
Samtidig skal hele familien være indstillet på opgaven, påpeger Ida Elbæk.
”Mange af de dagplejere, jeg har interviewet, ser jobbet som en livsstil. De indretter og renoverer deres hjem med dagplejebørnene i tankerne, og skellet mellem arbejdsliv og privatliv sløres.”
Ida Elbæk er ikke i tvivl om, at der er mange mænd og kvinder, der ville nyde at varetage en så meningsfuld opgave, men det kræver, at kommunerne sikrer mere fleksibilitet i jobbet og også forholder sig til normeringen, mener hun.
”Dagplejerne sidder stort set ikke ned, og med et femte gæstebarn løber de endnu hurtigere. Tre faste børn ville gøre det mere overskueligt, og det ville også komme børnene til gode.”
På jagt efter de gode løsninger
De dagplejeledere, der har medvirket i rundspørgen, peger på faglig opkvalificering, et forbedret arbejdsmiljø og løsninger, der gør jobbet mere fleksibelt som tiltag, der kan tiltrække nye dagplejere. For eksempel har nogle kommuner ansat flyvervikarer, etableret gæstehuse eller stordagplejer.
”Jeg går ind for fleksibilitet,” siger dagplejeleder i Københavns Kommune Ulla Krag, der i flere år så en tendens til en strammere styring. For eksempel var det ikke en selvfølge, at man måtte passe sit eget barn.
”Det er blevet nemmere nu, og det er virkelig positivt. Det er det, mange moderne kvinder ønsker,” siger Ulla Krag, der hele tiden leder efter løsninger, som gør, at dagplejerne har mere styring over egen arbejdsdag.
”Kan man for eksempel gøre noget ved dagplejernes 48-timers arbejdsuge?”