Lovens tydelige sprog... eller? 

Ser man på lovgivningen på området, den såkaldte arbejdsmiljølov, er der sat klare rammer for, hvordan arbejdsgiveren skal sikre sine medarbejdere et sundt arbejdsmiljø – både fysisk og psykisk. Men hvordan skal disse regler forstås i praksis? 

”En ting er selvfølgelig det fysiske arbejdsmiljø, hvor der er nogle konkrete krav til for eksempel tunge løft og forflytninger, brug af hjælpemidler og indretnings- og afstandskrav. Her er det tydelige krav, der bliver stillet. Når vi så snakker om det psykiske arbejdsmiljø og arbejder med menneskelige reaktioner, så kan det måske være sværere at finde ud af, hvor grænsen går,” siger Charlotte Bredal. 

Læs også: Trods utryghed og vold var det først efter drab, at tilsyn greb ind

Og det er dette, der kan skabe forvirring og usikkerhed. For hvor meget må en borger ytre sig negativt om en eller decideret komme med trusler, før det er okay som medarbejder at sige fra, og hvordan kan man gøre det bedst fagligt? 

Charlotte Bredal har i sit arbejde med BFA (BrancheFællesskab for Arbejdsmiljø) set, at der har været et stigende behov for netop at klarlægge, hvordan man som medarbejder håndterer arbejdet med høje følelsesmæssige krav, som især findes i social- og sundhedssektoren.

For at man kan forebygge konflikter, er det nødvendigt, at medarbejderne er klædt på til de situationer, man i løbet af sin arbejdsdag kan blive mødt af. 

”Man må prøve at sætte sig i den andens sted. For hvorfor reagerer borgerne, som de gør? Det er der måske en grund til. Det berettiger dem ikke til at reagere negativt overfor personalet. Men at man forstår, hvorfor de reagerer, som de gør, gør at vi nemmere kan finde på nogle løsninger på de ting, som er svære,” forklarer hun. 

Manglende supervision

Charlotte Bredal ser det også som en vigtig del af arbejdet med at forebygge konfliktoptrapning, at man som medarbejder har mulighed for at få supervision – såvel fra kolleger som fra professionelle psykologer og lignende. Manglen af supervision er derfor en af de største problemer, mener hun.

”Jeg synes supervision burde være et krav, for i det øjeblik du arbejder med dig selv som redskab og med mennesker, så er det den relation, du hele tiden skal have udviklet. Det er dine egne relationer og din egen interaktion. Så det er vigtigt at få noget supervision løbende – også for de mindre episoder.”

Læs også: Arbejdsgiver dømt for at bryde loven efter grov voldsulykke, der har givet Lone evig smerte

Den manglende supervision, forståelse og læring omkring håndtering af ”vanskelige” borgere i arbejdet med høje følelsesmæssige krav, betyder, at det kan være svært for den enkelte medarbejder at vide, hvornår man skal gå til ledelsen eller andre med sit problem. 

”For FOAs medlemmer kan det være en svær snak at tage, for hvornår er det bare mig, der går og føler noget, og hvornår er det noget, som arbejdspladsen burde tage hånd om og gøre noget ved, før det når at udvikle sig til egentlige konflikter og store problemer,” siger hun.

Sig fra, før det går galt

Hvis man spørger chefjurist i FOA Overenskomst, Ettie Trier Petersen, mener hun, at det er svært at komme med en konkret definition af, hvornår en handling er krænkende. Hun peger dog både på en subjektiv og en objektiv målestok for, hvor grænsen er.

”Der er forhold, der objektivt set er krænkende. Det må være udgangspunktet for en vurdering, og det skal ikke være afgørende, om der måtte være en medarbejder, der i situationen ikke føler sig krænket,” siger hun og fortsætter:

”Man er nødt til også at vurdere den subjektive side, altså hvordan den enkelte oplever forholdene på arbejdspladsen. Nogle handlinger kan virke stødende på nogen, mens andre ikke lader sig påvirke. Det er vigtigt, at ingen oplever sig udsat for nedværdigende forhold på arbejdspladsen.”

Derfor er Charlotte Bredals råd meget simpelt: 

”Du skal meget hurtigt gå til den person, du er mest tryg ved, hvis du føler, der er noget, der overskrider dine grænser. Hvis du har et godt og tillidsfuldt forhold med din leder, så skal du gå til dem, ellers er det en oplagt opgave for en arbejdsmiljørepræsentant eller en tillidsrepræsentant,” rådgiver Charlotte Bredal.  

”Og så tror jeg ikke, du skal være nervøs for, at det ikke er alvorligt nok. Det handler om at tro på dig selv, og hvordan du har det.”

Gensidig respekt 

Vejen Kommune har udarbejdet en folder til nye borgere, der ønsker og har behov for at få hjælp i dagligdagen. ’Dit hjem – en arbejdsplads’ indledes folderen med, som særligt fokuserer på, hvad der skal være i orden for at sikre medarbejderens fysiske arbejdsmiljø.