Tilbage i 2016 var budskabet klart: Sikkerheden skal være bedre på landets socialpsykiatriske bosteder.

Sådan lød løftet fra den daværende regering, efter en social- og sundhedsassistent i påsken 2016 blev knivdræbt af en beboer på det socialpsykiatriske bosted Center Lindegården i Roskilde. Det var dengang femte drab på bosteder på fire år.

Kort før nytår blev endnu en medarbejder på tragisk vis knivdræbt af en beboer. Og intet tyder på, at sikkerheden på landets bosteder i den mellemliggende periode er blevet bedre.

“Der er fortsat meget vold mod både patienter og personale. Der er ikke siden 2016 gjort noget afgørende eller lavet radikale ændringer, som har betydet, at man kunne forvente, at tingene ville ændre sig. Hvis man virkelig ønsker det, er man nødt til at tilføre langt flere ressourcer og ændre rammerne. Det er ikke sket,” siger overlæge og formand for Dansk Psykiatrisk Selskab Gitte Ahle.

“Der er fortsat massive problemer med misbrug på mange bosteder, og der er ikke sket et fagligt løft af personalet, som er nødvendigt. Der er heller ikke personale nok, så der er mange ting, man skal kigge på. Det betyder, at det ikke kun er farligt for personalet, det er også farligt for patienterne, der bor der. Der er sager, hvor de har fået forkert medicin, eller er døde, fordi der ikke er blevet set ordentligt til dem,” fortsætter hun.

Læs også: Knivdræbt på alenevagt på bosted: Der var fri adgang til knive

Flere voldsanmeldelser

Tal over både anmeldte arbejdsulykker og voldsanmeldelser til politiet indikerer, at problemer med vold på bosteder siden 2016 ikke er blevet færre.

Der er derimod sket en lille stigning i antallet af anmeldte arbejdsskader efter fysisk eller psykisk vold på bo- og væresteder. I 2016 blev 502 voldsulykker anmeldt. I 2019 var antallet vokset til 535, viser tal fra Arbejdstilsynet i et svar til Folketinget.

Også antallet af politianmeldelser relateret til 'personfarlig kriminalitet' på en række større bosteder er vokset, viser tal fra landets politikredse, som Fagbladet FOA har fået aktindsigt i.

I 2016 blev der indgivet i alt 232 politianmeldelser, mens der i 2019 blev lavet 330 anmeldelser for personfarlig kriminalitet som vold og trusler på bostederne.

Ifølge FOA er det på høje tid, at sikkerheden kommer op på et højere niveau.

”Vi kan ikke acceptere, at medarbejdere går på arbejde og må frygte for, at det er med livet som indsats. De fortjener at mærke, at der sker en forbedring. At der kommer bedre normering, og at sikkerheds- og risikovurderinger bliver taget mere alvorligt,” siger forbundsformand Mona Striib og fortsætter:

Læs også: Vold ødelægger livet for ansatte på bo- og væresteder

”Det betyder også, at man som medarbejder skal have tid til faglig refleksion, så man ikke opbygger et skjold, hvor man til sidst ikke reagerer på vold og dødstrusler. For det betyder også, at man risikovurderer anderledes, hvor man tager for let på det.”

Minister: Vi har ikke gjort det godt nok

Social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) er enig i, at der grundlæggende er et problem med at sikre, at medarbejderne på bosteder kan gå trygt på arbejde.

“Den helt ærlige erkendelse er, at vi ikke har gjort det godt nok. Det er et område, som har været underprioriteret i for mange år,” siger Astrid Krag.

For at vende udviklingen og forbedre hele det psykiatriske område, arbejder Sundhedsstyrelsen i øjeblikket på at kortlægge udfordringerne i både social- og hospitalspsykiatrien. Den kortlægning skal senere i år danne grundlag for forhandlingerne om en kommende 10-årsplan for genopretning af psykiatrien, fortæller ministeren.

“En stor del af bekymringen er, at man på bosteder står alene med borgere, der er for dårlige, og som i virkeligheden har brug for en mere specialiseret hjælp, end der er i socialpsykiatrien. En del af svaret er derfor at udviske det meget klare skel mellem, om man er indlagt, eller man er på bosted, hvor medarbejdere har for dårlig adgang til at trække på den specialistviden, der er i sygehusvæsenet. Det er noget af det, vi skal gøre bedre,” siger Astrid Krag.

“Og så er det vigtigt, at der er den rigtige faglighed og den rette bemanding til at tage sig af de beboere, der er på det konkrete tilbud. Det er også noget af det, vi skal se på, når vi skal forhandle 10-årsplanen,” fortsætter social- og indenrigsministeren.

Vil ikke afvise strammere regler for alenearbejde

Efter det seneste drab 30. december sidste år, er det efterfølgende kommet frem, at den dræbte – en 29-årig socialpædagog – var alene på vagt på botilbuddet Ørbækskilde, selvom det er kendt, at flere beboere på stedet har udadreagerende adfærd.

Derfor har FOA efterlyst, at lovgivningen på området strammes op, så alenearbejde aldrig må forekomme, når man arbejder med mennesker med potentielt farlig og udadreagerende adfærd.

Astrid Krag oplyser, at hun selv har bedt om en redegørelse i den konkrete sag.

”Det er helt afgørende, at vi får kigget grundigt på den sag og ser, hvad vi kan lære af den, så det ikke gentager sig. Jeg kan ikke konkludere noget endnu, men jeg har også noteret, at der var alenearbejde, og at det er noget, som er udbredt, og som rejser forståelig bekymring. Jeg vil gerne gøre det meget klart, at det er botilbuddenes ansvar at sikre de ansattes sikkerhed. Det ansvar kan man ikke frasige sig.”

”Men det er en helt nærliggende tanke, når vi ved, at der er en øget risiko ved alenearbejde, at se på, om reglerne er tydelige nok her. Der er sjældent en enkelt snuptagsløsning, der løser det hele, og der er også dilemmaer ved at gøre reglerne meget firkantede. Jeg vil ikke afvise noget, og det er også noget, vi tager med i arbejdet med 10-årsplanen for psykiatrien,” siger social- og indenrigsministeren.