Da social- og sundhedsassistent Mathilde Aagaard Neve som vanligt møder ind i aftenvagt midt i juli 2019, er hun kun et par timer fra at få vendt op og ned på sit liv. 

Under aftensmaden er en skizofren beboer blevet ophidset. Han stormer frustreret hen til sin lejlighed og lukker sig inde. Som så mange gange før banker Mathilde på og beder ham om at åbne, så hun kan snakke med ham. Det har personalet en aftale med beboeren om at gøre, når han har det sådan.

Efter et par forsøg lyder det inde fra lejligheden:

 ”Hvis du kommer herind, så får du to blå øjne.” 

I det samme åbner manden døren, træder ud og vifter en stor køkkenkniv foran hende. 

”Og så stikker jeg dig i maven med den her kniv.”

”Det gør du kraftedme ikke!” ryger det ud af Mathilde, inden hun trækker sig tilbage ned ad gangen, og borgeren lukker sig ind i sin bolig igen.

Læs også: Vold får medarbejdere til at flygte fra psykiatrisk sygehus

Travl aften

Mathilde får senere fat på lederen, men har svært ved at få ordene frem. Hun græder. Har ondt i maven. Og vil ikke risikere at have kontakt med borgeren igen.

Det var en travl aften, der fulgte, og først ved 22-tiden begynder Mathilde og kollegerne at tænke over, hvad der egentligt er sket. De snakker om, at hun skal politianmelde borgeren for at have truet hende.

”Jeg sov ikke ret meget den nat. Jeg tænkte på, hvad der kunne ske, og hvor uforudsigeligt det er. Plus at jeg var alene. Jeg kunne have ligget der længe. Den der utryghed i, om der overhovedet er nogen, der ville opdage det.”

Dagen efter møder Mathilde ind for at snakke med sin leder. Hun har ikke lyst til at være på arbejde og er nervøs over tanken om at skulle møde borgeren igen. De bliver enige om, at hun bliver hjemme til ugen efter.

Læs også: Vold ødelægger livet for ansatte på bo- og væresteder

Fire sygedage udløser 840 kroner

Inde i retssalen sidder han lige ved siden af hende. Hun har kvalme. Sveder. Det dunker i ørerne. Hun er nervøs for, hvordan han vil reagere under retssagen. Hun ved, at der er ansatte fra plejecentret med i tilfælde af, at han skulle reagere voldsomt. Leif Vestbjerg-Nielsen, faglig sekretær i FOA Nordjylland, tilbyder at sidde med inde til retssagen.

Da Mathilde 7. oktober sidste år drejer ind på retsbygningens parkeringsplads, har hun mest lyst til at vende om og tage hjem igen. Udsigten til at skulle se gerningsmanden igen gør hende nervøs.

”Jeg havde det faktisk rigtigt skidt med at fortælle, hvad der var sket foran borgeren. Og hvad det gjorde ved mig. Jeg har ikke på noget tidspunkt haft lyst til at skulle hive den her mand igennem det her.”

lidt over et år efter Mathilde blev truet, kender hun nu resultatet af dommen. Borgeren, der truede Mathilde, skal betale 840 kr. i erstatning for svie og smerte, samt underlægge sig ambulant psykiatrisk behandling. Det betyder, at han bliver boende på plejecentret.

Erstatning for svie og smerte er er defineret ud fra en dagstakst på 210 kr. per sygedag. Og Mathilde var tilbage på arbejde fire dage efter truslen.

Mathilde har betalt prisen

En af konsekvenserne af retssagen er, at gerningsmanden nu ved, hvem der anmeldte ham. Mens Mathilde har været på barsel, har hun hørt fra kollegerne, at han snakker om hende.

Det har fået Mathildes leder til at vurdere, at de på arbejdspladsen ikke længere kan garantere hendes sikkerhed. Hun skal derfor omplaceres til en ny arbejdsplads.

Leif Vestbjerg-Nielsen er faglig sekretær i FOA Nordjylland og har fulgt Mathildes forløb. 

”Holdt op imod så alvorlig en situation, så er det næsten et grinagtigt lavt beløb,” siger han.

Han forstår godt, at Mathilde ikke føler, hun har fået noget ud af sagen, men understreger samtidig vigtigheden af, at sagen blev politianmeldt.

”Jeg kan jo ikke lade være med at tænke på, om borgeren er korrekt placeret. Om der er de forhold, der skal til for at løfte en borger som denne,” siger Leif Vestbjerg-Nielsen.

Anmeldelsen indebærer nemlig, at arbejdspladsen skal gennemgå, om der kunne være blevet gjort noget for at forhindre hændelsen. Han vil derfor altid opfordre til at politianmelde, hvis man har oplevet at blive truet ligesom Mathilde. Det kan også have betydning, hvis borgeren skulle gøre noget lignende igen mod en anden ansat.

Derudover kan en politianmeldelse også have betydning for Mathilde i fremtiden, hvis oplevelsen skulle volde hende problemer fremover.

Læs også: Hver tredje kvinde i sundhedssektoren udsat for vold eller trusler

Må sige farvel til kollegerne

Mathilde afventer nu, hvilke muligheder der er for omplacering. Men det er med blandede følelser, at hun må sige farvel til kollegerne og et arbejdsliv, som hun holdt meget af. På den ene side var hun glad for arbejdet, men på den anden side er hun lettet over ikke at skulle tilbage.

Hun håber at kunne få en ny stilling som fast aftenvagt, men frygter, at det ikke er muligt. I tilfælde af at hun bliver nødsaget til at sige ja til en stilling som dagvagt, vil Leif Vestbjerg-Nielsen og FOA Nordjylland se på, hvad der kan hentes i forhold til mistede tillæg og evt. lønnedgang.

”Det er jo Mathilde, der er ofret i det her, og skal betale den pris, der er, fordi arbejdspladsen ikke kan garantere fuldt ud for hendes sikkerhed.”

Nu, på den anden side af nyheden om omplaceringen, sidder Mathilde tilbage, og har faktisk fortrudt, at hun lavede en politianmeldelse. Hun mener dog ikke, at andre bør holde sig fra det.

”Selvfølgelig skal man politianmelde det, for der er ikke nogen, der skal gå på arbejde og trues på den her måde. Men den er bare lidt lad. For det har givet mig flere problemer at anmelde det her,” siger Mathilde.