Indgangen til 2020 betød, at arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU) nu indeholder en afsluttende prøve. Målet er, at man på den måde styrker efteruddannelserne og giver dem et løft:

“Prøverne er med til at tydeliggøre, hvad man har lært, og på den måde skabe anerkendelse, synliggøre kompetencerne og give værdi på arbejdspladsen,” siger Vinni Jakobsen, der er FOAs ansvarlige inden for uddannelsesområdet.

Deltag aktivt og bestå

Hvor det hidtil alene har været underviseren, der vurderede deltageren, afhænger bedømmelsen i ʽbestået’ eller ʽikke bestået’ i fremtiden af en prøve.

Det skal dog ikke afholde folk fra at tage uddannelsen, understreger Vinni Jakobsen.

“Det er ikke en prøve, man skal læse op til. Så længe man deltager aktivt, så mener FOA, at man skal kunne bestå. Har man læse- eller skrivevanskeligheder, er der hjælp at hente. Består man ikke, er der mulighed for omprøve,” siger hun.

Motiverer læring

Ulla Pilehøj er uddannelseschef for AMU og VEU på SOSU H, hvor prøverne er blevet testet.  Hun erfarer, at langt de fleste består.

“Vi oplever hovedsageligt, at læringen skærpes, fordi prøverne giver motivation. Men for de få kan prøver virke skræmmende og hæmmende,” siger hun.

For at sikre, at prøverne virker og måler, hvad de skal, er de løbende blevet vurderet i en 2-årig prøveperiode.

“For os er det vigtigt, at prøverne giver mening og skaber tillid til uddannelsens værd, så både arbejdsgiver og arbejdstager selv kan se, hvad man har lært,” siger Ulla Pilehøj.

Den nye AMU-prøve blev aftalt ved trepartsforhandlingerne mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter i 2017. Prøven foregår som en mundtlig, skriftlig eller praktisk opgave. Den finder sted i forlængelse af undervisningen og foregår i den tid, der er afsat til selve uddannelsen.