Åbent skinnebensbrud. Sådan lød beskeden fra Hannes læge, efter hun snublede over en måtte og faldt med et barn på armen. Barnet var uskadt, men det, der startede som en helt almindelig arbejdsdag for Hanne, blev hendes sidste som pædagogmedhjælper. Bruddet var så slemt, at hun ikke kunne komme tilbage. I stedet blev Hanne visiteret til fleksjob. Det er nu tre år siden.
“Det var hårdt psykisk, for jeg var rigtig glad for mit arbejde. Jeg savner den glæde, jeg fik ved at være sammen med børnene. Rigtig meget. Men sådan er livet bare.”
Hanne synker en klump i halsen. Hun er visiteret til at kunne arbejde 16 timer om ugen. Men arbejdsgiverne har ikke ligefrem stået i kø for at ansætte hende. Hun har nu gået ledig i ni måneder, selvom hun sender 10-15 ansøgninger afsted om måneden. Og sjældent med posten, for hun vil helst aflevere dem personligt, så hun kan hilse på og gøre et godt indtryk.
Ingen kræsenpind
Efter ulykken blev Hanne ellers ansat som pædagogmedhjælper med skånehensyn i en integreret institution. Her arbejdede hun 16 timer ugentligt, selvom hun kun var lønnet for 10 timer. For Hanne havde brug for at holde sig i gang.
Efter et lille års tid, i efteråret 2018, måtte Hanne sige farvel til institutionen, der ikke havde timerne til at beholde hende. Og siden da har hun altså været ledig.
Selvom hun helst vil arbejde inden for det pædagogiske område, er det langt fra de eneste jobs, hun søger. Køkkenmedhjælper og pakkearbejder for et smykkefirma er blandt de job, Hanne for nyligt har søgt.
“Jeg ved godt, at jeg er nødt til at søge bredt og være fleksibel. For jeg skal jo have et job, jeg kan ikke bare sidde her, til jeg skal på pension om seks år,” siger Hanne, som i dag er 61 år og har arbejdet i det pædagogiske felt siden 1987 - først som dagplejer, siden som pædagogmedhjælper.
Hver tirsdag møder Hanne op på jobcentret i Aarhus. Hun kigger forskellige jobsites igennem for nye opslag og skriver ansøgninger. Sammen med mange andre. For i Aarhus Kommune er der lige nu 1.300 fleksjobbere uden job, mens 4.800 er i arbejde.
Hanne oplever derfor travlhed på jobcentret. Ofte føler hun, at der ikke er tid til den personlige samtale, som ellers er vigtig for hende. Det anerkender centerchef ved Jobcenter Aarhus, Gitte Breinholt Bjerregaard. Ifølge hende er antallet af ledige fleksjobbere i Aarhus Kommune stadig for højt.
“Jeg kan godt forstå, at man kan opleve, at der ikke altid er tid nok. Vi arbejder også for, at flere kan komme i job. Derfor har kommunen investeret i virksomhedskonsulenter, som skal booste indsatsen og hjælpe den enkelte med at finde et job, som matcher,” siger Gitte Breinholt Bjerregaard, og fastslår, at jobcentret allerede har flere hjælpende tiltag. Blandt andet en jobavis til fleksjobbere, hvor de ledige jobs er samlet.
Den bedste anbefaling
Jobavisen lander også i Hanne Lundbergs indbakke. Men heller ikke den har været vejen til et fleksjob. Hannes alder kan, mener hun selv, forklare, hvorfor hun er arbejdsløs. Hun har aldrig fået afslag med den begrundelse, men hun har svært ved at se andre årsager. For selvom Hannes skade i benet stadig kan drille, er det ikke nogen hindring for hende, så længe der bliver taget hensyn til, at hun ikke kan løfte tungt og gå langt.
“Det står jo her, at jeg godt kan passe mit arbejde. Og at jeg er god til det.”
Hanne lægger sin hånd på det stykke A4-papir, der ligger foran hende på spisebordet. En udtalelse fra institutionen, hun tidligere var ansat i som fleksjobber.
Her står blandt andet, at ‘Hanne formåede at skabe en tryg og tillidsfuld relation til børnene’, og at ‘hun bidrager med mange gode initiativer til aktiviteter sammen med børnene’. Afsluttende giver institutionen deres bedste anbefalinger til Hanne.
Kampgejsten visner
På trods af anbefalingen har Hanne efterhånden fået mange afslag. For det meste standardsvar om, at stillingen er besat til anden side. Og selvom man, som Hanne siger, ikke bliver rig af at være på ledighedsydelse, har hun aldrig oplevet pengene som det største tab. Savnet til børnene og kollegerne fylder mest.
“Det var en glæde, når børnene kom løbende om morgenen og gav mig en krammer, og det bekræftede mig i, at jeg var god til mit job. Det samme med kollegerne, der klappede mig på skulderen og sagde: ‘Godt gået, Hanne’. Det gav mig selvtillid, og jeg voksede fagligt, hver gang jeg fik den anerkendelse,” siger hun.
Selvtillid er ikke det, Hanne har mest af lige nu. De mange afslag har efterhånden sat sig i hende.
“Det hårdeste er at bevare kampgejsten, for jeg mister selvtilliden og troen på, at jeg er god nok. Nogle gange tænker jeg: ‘Det kan også være lige meget’. Men det kan det jo ikke. For jeg savner virkelig at komme ud og arbejde,” siger Hanne og vipper sine briller op for at tørre en tåre væk.
“Jeg bliver stresset af at sidde og se på jobs hver dag. Nogle gange kigger jeg 900 jobopslag igennem,” lyder det fra Hanne. Derfor leder hun nu efter jobs to gange om ugen.
Astrid Graugaard Ingemann
Flere i samme båd
Hanne Lundberg er ikke den eneste, der er visiteret til fleksjob, som er uden arbejde. Sidste år var 15.105 personer på ledighedsydelse. Og selvom antallet af fleksjobbere i arbejde er steget fra 60.327 til 73.720 de sidste tre år, er der stor forskel på kommunernes indsats. I både Glostrup og Rudersdal Kommune er hver femte, som er visiteret til fleksjob, arbejdsløs. Det skriver
DR.
Finn Amby, forsker i beskæftigelse for mennesker med handicap ved VIA Socialrådgiveruddannelsen, nikker genkendende til, at det er forskelligt, hvor målrettet kommunerne arbejder med at få fleksjobbere i arbejde. Skal det lykkes at få flere ud af ledigheden, skal kommunerne ifølge forskeren blive bedre til at samarbejde med virksomhederne.
“Fleksjobbere er jo ikke en standardvare, så ofte skal fleksjobbet skræddersyes, så det passer både indholdsmæssigt og tidsmæssigt til den enkelte person. Det kræver en særlig indsats, for det kan være et kompliceret match,” siger Finn Amby.
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard synes, det er værd at bemærke, at et stigende antal fleksjobbere er kommet i arbejde siden 2012. Ifølge ministeren viser målinger også, at personer i fleksjob typisk er tilfredse med deres arbejde. Men det ændrer ikke på, at der stadig er et stykke vej igen.
”Der er fortsat mange ledige fleksjobbere, og dem skal vi selvfølgelig have med. Vi har fra politisk side igangsat flere initiativer, som gerne skulle trække i den rigtige retning. Vigtigst af alt vil vi se på udfordringen i forbindelse med den kommende kritiske gennemgang af reformen,” skriver Peter Hummelgaard i en mail til Fagbladet FOA.
Det er reformen af førtidspension og fleksjob, beskæftigelsesministeren taler om, men ministeriet kan ikke oplyse konkret, hvornår gennemgangen af reformen skal finde sted.