Dysfagi betyder, at det kan være svært at spise, drikke og synke, fordi musklerne i munden og tungen er svagere og ukoordinerede – eventuelt på grund af lammelser eller føleforstyrrelser. Dysfagikosten tager tre til fire gange så lang tid at lave som almindelig mad, for når den er færdig, skal hver enkelt del blendes, tilsmages og anrettes igen, så det er en dyr diæt. Omkring 80 borgere er visiteret til den særlige kost.
På plejecentret i Stokkemarke får tre beboere dysfagikost. “Det smager virkelig godt,” siger beboer Karin Malthe Møller, da hun får en frikadellemad med surt og et stykke med kamsteg.
Jørgen True
En af husassistent Britta Holses opgaver er at fortælle borgerne og personalet på plejecentrene om muligheden for at bestille særlige diæter – bl.a. dysfagikost. På billedet ses to anretninger af samme ret: rullesteg, kartofler, brun sovs og rødkål. Den til venstre er blendet og ernæringsberiget og kan spises af småtspisende med tygge- og synkebesvær.
Jørgen True
Det er den ægte vare til at pynte smørrebrødet med – drueagurker, løgringe, tomater, rødbeder, rødkål, gulerødder, agurkesalat, citronskiver og grønærter – blendet og genskabt i faconer, der ligner det, de var.
Jørgen True
Ernæringselev Rikke Andersen er i gang med en gang biksemad. En del af den bliver til gratinkost, som dysfagikost også kaldes. Den serveres med rødbeder, der også har været gennem den særlige behandling. Spejlæg kan de dog ikke lave.
Jørgen True
Det kræver en meget kraftig blender at lave dysfagikost. Den kan for eksempel knuse flæskesvær, der senere gendannes som pynt på flæskestegsmadder.
Jørgen True
Fiskefrikadellen er blendet, så den bliver som en mousse, der stadig smager, som den skal. “I begyndelsen var det lidt besværligt, men det er dejligt, at det kan lade sig gøre,” siger køkkenmedhjælper Annette Olsen. Den blendede mad får den rigtige facon som koteletter, kyllingelår, halve tomater eller fisk ved hjælp af et stort udvalg af silikoneforme.
Jørgen True